Politianmeldelser kan sætte hegnspæle

​Forbrugerombudsmanden har undersøgt ni kviklånsselskabers markedsføring af lån og deres kreditvurdering af låneansøgerne. Efter Forbrugerombudsmandens vurdering har flere af selskaberne brudt markedsføringsloven og har begået alvorlige overtrædelser af den lovpligtige kreditvurdering. Derfor er seks firmaer blevet politianmeldt.

Det er helt fantastisk, at man nu begynder at tage hånd om de her firmaer, mener Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.

"Det er enormt positivt, at Forbrugerombudsmanden skrider til politianmeldelse af disse sager.
Der er alt for mange danskere, der bliver lokket i gældsfælder, og som ender med at pantsætte deres økonomiske fremtid", siger Michael Budolfsen, som ser, at eventuelle domme kan skabe klarhed over, hvad firmaerne kan og ikke kan tillade sig i deres forretning.

Vildledende markedsføring

De politianmeldte firmaer har ifølge Forbrugerombudsmanden brugt vildledende markedsføring og haft ufuldstændige oplysninger i markedsføringen af deres låneprodukter. Myndigheden undersøgte blandt andet om forbrugeren kunne gennemskue "prisen" på et lån ud fra oplysningerne om lånets omkostninger.

Det har myndigheden vurderet ikke var tilfældet ved seks af de undersøgte selskaber. De politianmeldte firmaer er: 4Finance ApS, Capitolia ApS, Creamfinance Denmark ApS, GoKredit ApS, Finans 247 ApS og Ferratum Denmark ApS. De øvrige selskaber, som blev undersøgt, er Mozipo ApS, Repay Finance A/S og 3C Retail A/S.

Politianmeldelserne vil gøre det muligt at få en juridisk vurdering af, hvad der er lovligt og ulovligt i den måde, som kviklånsselskaberne driver forretning på, mener Michael Budolfsen.

"Vi får sat hegnspæle, så vi kan se, hvad der gælder og ikke gælder. Og jeg håber, at de virksomheder, der bliver dømt, får en sanktion, der kan mærkes. Hidtil er der kun uddelt bøder af en beskeden størrelse, hvor det i realiteten er en god forretning at bryde loven. Det kan bare ikke fortsætte", siger næstformanden. 

Overblik over låneres gæld

Stefan Agergaard Hansen, CEO i Bedre Kredit, mener ikke, at kviklånsfirmaerne har et godt nok overblik over låneansøgeres økonomiske forhold, sådan som mulighederne er i dag. Digitale Långivere, som Bedre Kredit er medlem af, foreslår derfor, at der oprettes et offentligt gældsregister, som forbrugslånsvirksomheder såvel som bankerne vil få adgang til. Her vil firmaerne kunne få overblik over, hvorvidt låneansøgere har flere lån hos forskellige forbrugslånsselskaber, og om de har ubetalt gæld. Endvidere vil kunderne selv kunne få et overblik over deres gæld på lånetidspunktet, hvilket måske vil få dem til at tænke sig om en ekstra gang. 

"Det kan kun være i alles interesse at få et sådant register, da ingen lige nu kan kontrollere, hvor mange lån, forbrugeren har", siger Stefan Agergaard Hansen.

Michael Budolfsen mener derimod, at det er helt bizart at branchen opfordrer lovgiverne til at udvikle systemer, der kan understøtte deres virksomhed.

"I stedet bør man tage långivning alvorligt i forhold til kreditvurdering, men ikke mindst en rådgivning af kunden i forhold til, om de rent faktisk har råd til det lån, de ansøger om".

Ofte kan den bedste rådgivning være et "nej", påpeger næstformanden. Derudover foreslår han, at rådgivning skal være obligatorisk i forbindelse med alle forbrugslån. På den måde kan det sikres, at forbrugerne har en klar forståelse for, hvad de går med til i en låneaftale.

Brud på lovgivning

Mange kviklånsselskabers låneprodukter blev ændret efter reglen om 48 timers betænkningstid trådte i kraft den 1. januar 2017. Den 48 timers betænkningsperiode gælder fra låneansøgningen er afsendt og giver låneansøgerne en tvungen tænkepause, før de skal acceptere et lånetilbud.

Efter reglens indførelse har størstedelen af kviklånsselskabernes låneprodukter enten fået en længere løbetid – på over de tre måneder, som betænkningstiden er gældende for – eller er lavet om til kassekreditter.

I sin undersøgelse er Forbrugerombudsmanden fundet frem til, at de politianmeldte selskaber – på nær Ferratum – markedsførte deres lån som kassekreditter, selvom lånene ifølge myndigheden var "forbrugslån uden en på forhånd aftalt løbetid". Og det er i strid med markedsføringsloven.

"Der er særdeles problematisk, at de politianmeldte selskaber overtræder flere af de forbrugerbeskyttende regler på én gang. Når deres markedsføring indeholder urigtige oplysninger og forbrugerne i øvrigt vildledes så er forbrugeren ikke bare uden den beskyttelse, som kreditvurderingen og kreditoplysningerne skal sikre. Forbrugeren risikerer tilmed at indgå en låneaftale på urigtige oplysninger", udtaler Forbrugerombudsmanden, Christina Toftegaard Nielsen, i en pressemeddelelse.

Handlet i god tro

Fra brancheforeningen Digitale Långivere, som er under Dansk Kredit Råd, lyder det, at de politianmeldte medlemmer har handlet i god tro ved at kalde produkterne for kassekreditter frem for kviklån. Derudover kommer Forbrugerombudsmandens konklusioner bag på Stefan Agergaard Hansen, da Digitale Långivere løbende har været i dialog med myndigheden.

På nuværende tidspunkt har alle selskaber rettet ind og tilbyder ikke længere de kassekreditter, som Forbrugerombudsmanden har vurderet som værende i strid med reglerne, fortæller Stefan Agergaard Hansen. I stedet tilbyder de nu kreditter uden fast løbetid.

"Det er en uklarhed i reglerne, som har ledt til uoverensstemmelsen i forhold til medlemmernes lånetilbud i form af kassekreditter.  Alle medlemmer har rettet deres låneprodukter til, men det vil ikke have betydning for lånevilkårene", siger han.

Fejl i vurderinger

Forbrugerombudsmanden konkluderer derudover, at flere af selskaberne ikke har indhentet tilstrækkelige oplysninger om låneansøgernes løbende udgifter til for eksempel anden gæld eller bolig. Hvorfor myndigheden mener, at der er foretaget en utilstrækkelig kreditvurdering af låneansøgere.

"Der er ikke enighed om, hvad der udfør en fyldestgørende kreditvurdering, så det er vi i dialog med forbrugerombudsmanden om. For selvfølgelig skal låneansøgeres kreditværdighedsvurdering være fyldestgørende", siger Stefan Agergaard Hansen.

Dansk Kredit Råd har i slutningen af 2017 vedtaget et branchekodeks, som foreningens medlemmer er forpligtede til at følge. Kodekset skal tjene som en rettesnor for medlemmernes forretning. I kodekset står blandt andet, at medlemmerne forpligter sig til at overholde al lovgivning og Forbrugerombudsmandens retningslinjer.

Forslår loft over ÅOP

I kølvandet på Forbrugerombudsmandens undersøgelse foreslår Finans Danmark et loft over ÅOP (årlige omkostninger i procent) på 50 procent. De mener, at et sådant loft kan medvirke til, at forbrugerne ikke bliver overgældsatte.

"Når der bliver givet lån med meget høj ÅOP skyldes det, at der er tale om lån uden sikkerhed. Men det er ikke rimelig med en ÅOP på flere hundrede procent om året. Derfor går Finans Danmark nu foran og foreslår, at der bliver lagt et loft", siger administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard.

Fakta: Opfyldende kreditvurdering

For at kunne optage et lån på det digitale lånemarked, skal låneren kreditvurderes af udlånsfirmaerne. Det har Forbrugerombudsmandens fastsat retningslinjer for per 1. maj 2017.

Retningslinjerne er opfyldt, hvis udlåneren ved ansøgning om lån kræver dokumentation på seneste lønsedler eller offentlige udbetalinger, seneste årsopgørelse, kreditinformationer fra relevante debitorregistre samt information om lånerens faste løbende udgifter.