Menu luk

Finansielle produkter skal reformeres

Finanssektoren skal inkorporere adfærdsvidenskab i deres produkter for fremtiden. Det er nødvendigt for at beskytte forbrugeren og sikre deres ’finansielle velvære’, mener Finanstilsynets direktør Jesper Berg, der forleden var vært for en konference om emnet.

1. apr. 2019
3 min

​Adfærdsvidenskab skal tænkes ind i finansielle produkter og bidrage til at skabe bedre forbrugerforhold på det finansielle område. Det var budskabet på Finanstilsynets konference om adfærdsvidenskab og finansielt velvære den 28. marts.

"Det er nødvendigt med et paradigmeskifte i sektoren. Vi skal finde en ny vej at gå i forhold til forbrugerbeskyttelse", siger Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet.

Derfor skal adfærdsvidenskab og finansielt velvære tænkes ind i, hvordan sektoren forholder sig til forbrugere - herunder hvilke finansielle produkter de tilbydes, samt hvordan kunderne præsenteres for produkterne. På den måde skal sektoren hjælpe forbrugerne med at træffer sunde og fornuftige finansielle valg, mener Jesper Berg.

På konferencen blev begrebet 'financial well-being' introduceret, som på dansk er oversættes til 'finansielt velvære'. Du har som forbruger i stores træk finansielt velvære, hvis dine indtægter stemmer overens med dine udgifter, hvis du evner at håndtere finansielle chok (pludselig opståede nødvendige udgifter), og hvis du kan planlægge langsigtet og dermed opnå dine økonomiske mål.

Ifølge Finanstilsynet vil et øget finansielt velvære være med til at understøtte finansielt stabilitet i samfundet.

Informations overload

På grund af omfattende informationskrav er finansielle produkter blevet for vanskelige for forbrugere at forstå og forholde sig til. Så i stedet for at overdynge kunder med information har de brug for mere måltættet hjælp. Det mener Nathalie Spencer, adfærdsforsker hos Commonwealth Bank i Sidney, som talte på konferencen.

"Vi har med rigtige mennesker at gøre, som skal tage komplekse økonomiske valg. Mange finansielle produkter er designet til 'den ideelle forbruger' og dermed ikke til rigtige mennesker", siger forskeren.

Af den grund handler det ikke om blot at give kunder mere information og forvente, at de så tager de fornuftige og de rigtige beslutninger. Det handler om, at de får nyttig information, som er tilpasset forbrugeren.

Nemhed frem for fornuft

I en markedsøkonomi er udgangspunktet, at forbrugeren kan tage vare på sine egne interesser. Tidligere har udgangspunktet været, at forbrugeren vil træffe fornuftige beslutninger, hvis de får tilstrækkelig information. Men det er ikke tilfældet i virkeligheden.

"I alle finansielle beslutninger er der et skel mellem, hvad der er logisk og fornuftigt, og hvad der er nemt og behagelidt at beslutte" siger Greg Davis, leder af Behavioural Science, Oxford Risk, som gæstede konferencen.

Det er den logiske hjernehalvdel mod den emotionelle hjernehalvdel. Og det, man ser hos forbrugerne, er, at de - i nuet -  vælger de nemme løsninger frem for de mere krævende, som på sigt vil vise sig at være de mest fornuftige og fordelagtige.

"Hvis et problem er vanskeligt, så er det naturligt for mennesker at træde væk fra problemet. Det gælder også i forhold til økonomiske beslutninger. Derfor har folk brug for nogen, som kan hjælpe dem med at navigere i deres økonomi", siger Greg Davis, som også er ekspert i anvendt adfærdsøkonomi og finansielt velvære.

Tålmodighed har stor betydning

Greg Davis fortæller yderligere, at undersøgelser viser, at undervisning i finansielt forståelse i skolen - desværre mod hensigten - ikke opnår noget.

Den konklusion bakkes op af professor ved Københavns Universitet Søren Leth-Petersen.

"Træning i økonomisk teori, som man vil indføre i skoler, virker ikke isoleret set", siger professoren, som mener, at løsningen i stedet kan være træning i tålmodighed.

Søren Leth-Petersen henviser til sin egen forskning, hvor han i korte træk har kigget på sammenhængen mellem det at være tålmodig og så det at have en god økonomi.

"Utålmodige personer er mere tilbøjelige til at have færre penge på kontoen og have lån til højre renter end tålmodige individer", siger Søren Leth-Petersen.

Det samme mønster er gældende i forhold til størrelsen af formue, evnen til at overholde betalingsaftaler, hvor meget der spares op og uddannelsesniveau blandt andre forhold. Utålmodige personer ligger dårligere på alle parametre og er dermed dårligere stillet økonomisk set i forhold til tålmodige mennesker. 

Seneste nyt