Menu luk

EU-direktiv øger beskyttelse af whistleblowere

Et nyt EU-direktiv skal forhindre whistleblowere i blandt andet finanssektoren mod repressalier fra deres arbejdsgiver. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, glæder sig over, at bevisbyrden bliver vendt om til fordel for whistlebloweren, hvis han eller hun bliver fyret.

27. maj 2019
3 min

​Med et stort flertal har Europa-Parlamentet godkendt et direktiv, der ifølge NGO'en Transparency International for første gang skaber decideret EU-lovgivning til beskyttelse af whistleblowere mod fyring, degradering eller retsforfølgelse. Repressalier som mange whistleblowere oplever.

"Direktivet vil højne whistleblowerstandarder i næsten alle EU-medlemsstater. Det er langt over, hvad de fleste medlemsstater har i dag", siger Nick Aiossa fra Transparency Internationals Bruxelles-kontor.

Direktivet vil ikke mindst øge beskyttelsen af whistleblowere i Danmark, påpeger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, der også er præsident for Nordic Financial Unions og UNI Europa Finance. Whistleblowere i finanssektoren er i dag omfattet af bestemmelserne i det såkaldte kapitalkravsdirektiv.

"Det, der er så supergodt, er, at bevisbyrden bliver rykket til fordel for whistlebloweren. I Danmark er kapitalkravsdirektivet implementeret, så jeg selv skal bevise, at det er, fordi jeg er whistleblower, at jeg er blevet fyret. Det er stort set umuligt. I det nye direktiv bliver det flyttet om på den anden side af bordet til arbejdsgiveren, der skal bevise, at det ikke er derfor, man bliver fyret", siger Michael Budolfsen.
I fremtiden skal arbejdsgiveren altså diske op med solide beviser for eksempelvis medarbejderens påståede pludselige uduelighed, hvis man ønsker at fyre en whistleblower uden at få ørerne i maskinen i arbejdsretten.

Direkte indberetning til myndigheder

Det nye direktiv giver også mulighed for at indberette direkte til myndighederne, hvis der eksempelvis er grund til at tro, at ledelsen allerede er bekendt med – eller står bag – de ulovligheder, der foregår, uden at gribe ind.

"Hvis indberetning til myndighederne ikke er muligt, for eksempel fordi myndighederne i al hemmelighed samarbejder med gerningsmanden, kan whistleblowere desuden offentliggøre oplysningerne til medierne eller andre. Dette vil beskytte whistleblowere, når de er kilder i undersøgende journalistik", påpeger EU-Kommissionen, der tog initiativ til den nye lovgivning, som er forhandlet på plads og vedtaget af EU's Ministerråd og Europa-Parlamentet.

Kompensation for tab

Det nye EU-direktiv giver også mulighed for kompensation for tab af arbejde og udgifter til juridisk eller psykologisk bistand, men ingen økonomisk belønning som i USA.

Ifølge Nick Aiossa fra Transparency International er det dog uklart, hvem der skal betale for denne kompensation, som det således bliver op til de enkelte EU-lande at lovgive omkring, når de implementerer direktivet i løbet af to år.

Direktivet styrker også beskyttelsen af whistlebloweres anonymitet markant, hvilket kan få stor betydning for ansatte i den danske finanssektor, der i dag ikke er sikret anonymitet, hvis de henvender sig til Finanstilsynet – i skarp modsætning til ansatte i andre sektorer. Direktivet giver dog ifølge Michael Budolfsen mulighed for at droppe anonymiteten i nogle tilfælde.

"Det slagsmål må vi så tage, når det skal implementeres. Med den besynderlige holdning, der hidtil har været hos lovgiverne, så er der selvfølgelig en vis betænkelighed med hensyn til, om man også vil forsøge at lave smuthuller for det her", advarer han.