Bæredygtig finans vinder frem

"Det her vokser dag for dag. Jeg mærker en stor vilje i finanssektoren til at blive mere bæredygtig".

Konstateringen kommer med overbevisning fra Lars Eibeholm, Head of Treasury and Mandate & Sustainability Ratings. Han har i mange år arbejdet med at finde og fremme det bæredygtige i NIB, Den Nordiske Investeringsbank. Banken ejes af nordiske og baltiske lande i fællesskab og finansierer projekter, der forbedrer konkurrencedygtigheden og miljøet i de nordiske og baltiske lande.

Samme melding kommer fra mange andre iagttagere og aktører i finanssektoren. Viljen til at rykke er til stede. Man behøver dog ikke længere at være ekspert for at få øje på udviklingen. Specielt grønne initiativer popper op:

Interesseorganisationen Finans Danmark har nedsat Forum for Bæredygtig Finans, som holder særdeles velbesøgte arrangementer om det bæredygtige og desuden skal komme med en indstilling til, hvordan sektoren kan bidrage til den grønne omstilling.

Finansforbundet har arbejdsgruppen Bæredygtighed og branche og havde adskillige programpunkter om det samme på Folkemødet på Bornholm, og forbundet har i det hele taget bæredygtighed højt på dagsordenen. Og der er løbende omtaler i medierne om nye, grønne finansieringsmuligheder og tiltag i sektoren.

Kunder i det grønne

Blandt dem, der nød omtale tidligere på året, er Realkredit Danmark, der i marts nåede at være først på banen herhjemme med tilbud om grønne realkreditobligationer til erhvervsbyggeri, tæt fulgt af Nykredit.

"Nyheden om vores grønne realkreditobligationer gav os omgående henvendelser fra en del nye, potentielle kunder, som vi ikke tidligere havde hørt fra, men som er interesserede i netop den grønne mulighed. Så det var en god start. Pipelinen ser fornuftig ud", siger Klaus Kristiansen, der er direktør i Realkredit Danmark.

De grønne realkreditobligationer er kun for erhvervsbyggeri, der lever op til bestemte miljøkrav, og forventningen er, at omkring 15 procent af lånene til erhvervskunderne kan blive grønne. Det kræver foreløbig vilje af investorerne bag lånene til at betale ekstra for det grønne garantistempel.

"Det kommer til at tage noget tid, før vi når 15 procent, det sker ikke bare lige. Vi håber samtidig, at vi med initiativet skubber til udviklingen, så det med tiden vil vokse til at omfatte meget mere end det", siger Klaus Kristiansen.

Hans oplevelse er, at "alle lige nu løber efter alt, der er grønt", og at udviklingen i disse år peger mod en tid, hvor det bæredygtige fylder det meste af fladen, også i den finansielle sektor.

"At omstillingen kommer til at ske på sigt, er jeg ikke i tvivl om, for det er åbenlyst rigtigt og nødvendigt. Vi gør det derfor, fordi det ideologisk er det rigtige at gøre – men også fordi det er en del af en god forretning at satse grønt", siger Klaus Kristiansen.

Bæredygtige kompetencer

Den grønne omstilling vil kræve nye kompetencer af stadig flere ansatte i finanssektoren:

"Inden for en overskuelig fremtid skal vi i gang med at uddanne flere af vores ansatte i det bæredygtige. I fremtiden skal rådgivere i mødet med kunderne være klædt på til at svare på de spørgsmål om det bæredygtige, som naturligt vil komme".

Foreløbig er det ingeniører og andre med specialviden, der hjælper Realkredit Danmark med at afklare graden af bæredygtighed:

"Det værste, der ville kunne ske, var, at vi garanterede bæredygtighed, og det ikke holdt vand. Så ville vi ødelægge vores troværdighed på det felt fremadrettet".

Løft til imaget

Muligheden for at rette op på samfundsimaget via det bæredygtige nævnes jævnligt. Eksempelvis siger Ylva Hannestad, Deputy Head Group Sustainable Finance hos Nordea:

"Der bliver større og større opmærksomhed om bæredygtighed i samfundet omkring os. Det giver os en ny chance for at genskabe tillid og vinde respekt fra omverdenen, at vi arbejder målrettet med bæredygtigheden på alle planer".

Hun er stolt over, at Nordea – som den eneste nordiske bank – sammen med 27 andre banker har været med til at udforme FN's principper for bæredygtig bankvirksomhed:

"Arbejdet med bæredygtighed er helt centralt for os i Nordea og har været det igennem mere end et årti. Principperne fastlægger mål for, hvordan banksektoren skal arbejde for at sikre blandt andet lavt CO₂-udledning. Det kan eksempelvis være gennem de produkter, vi tilbyder", siger hun og henviser til Nordeas lancerede grønne lån, som vil blive udrullet til flere nordiske lande.

Alle medarbejdere i Nordea vil komme til at mærke det bæredygtige og være med til at bidrage til det i en eller anden form, siger hun:

"Det er en rejse, vi har startet, og alle vil direkte eller indirekte mærke, at vi implementerer stadig flere bæredygtige initiativer".

Om bord fra start

Blandt dem, der i sektoren har været længst på den rejse, er Merkur Andelskasse, der profilerer sig som et pengeinstitut, der tager samfundsansvar og eksempelvis tilbyder CO₂ Sparekonto, Verdenshandelskonto og bæredygtige investeringer og pension – og kun yder billån til energirigtige biler og kun erhvervslån til bæredygtige, sociale og kulturelle projekter.

"Det er tydeligt, at bæredygtighed er kommet på toppen af dagsordenen alle steder. Vi kan aflæse det på interessen for vores produkter, for eksempel får vi flere henvendelser fra familier med formue, som gerne vil investere pengene ansvarligt – det er typisk den unge generation, der fatter interesse for det", siger administrerende direktør Lars Pehrson.

I iveren efter at blive grøn er det vigtigt at holde en høj etik, påpeger han:

"Når der endnu ingen officiel målestok er, er det i høj grad op til det enkelte pengeinstitut at sætte niveauet, sørge for gennemsigtighed og være omhyggelig med at forklare, hvordan det enkelte produkt er bæredygtigt. Hvis det ikke lykkes at holde et højt niveau, bliver det skadeligt for hele sektoren".

En fjerdedel bæredygtighed?

Indtil videre er det altså i vidt omfang op til de enkelte virksomheder og organisationer at definere, hvad det vil sige at være bæredygtig. Derfor ved ingen heller reelt i dag, hvilket udgangspunkt finanssektoren har, og hvor meget det bæredygtige fylder, forklarer Finans Danmarks europapolitiske direktør, Sinne Backs Conan.

"Sådan et tal findes ikke. På globalt plan kan man på baggrund af valide kilder stykke tal sammen, der peger på, at omkring 25 procent af alle investeringer i dag kan kaldes grønne eller bæredygtige. EU-Kommissionen vælger i stedet at fokusere på, hvad vi mangler for at nå Paris-målene".

For at nå dem skal EU samlet investere en femtedel af sit budget i klimaet årligt i grønne investeringer, har det tidligere været meldt ud. Samtidig arbejder EU med at sætte rammerne for det bæredygtige i den såkaldte taksonomi.

Men sektoren må ikke lade sig begrænse af, at den endnu ikke er vedtaget, siger Lars Eibeholm fra NIB:

"Selv om der er mangel på data og taksonomien er et 'moving target', så gælder det om at komme i gang og gøre sit bedste. Der er ingen tvivl om, at det bliver et langt sejt træk, før vi mestrer bæredygtighed og finansiering i fællesskab. Men det kan ikke nytte at sidde og vente på, at det bliver nemmere at gå til".

Pensionskroner i det grønne

Når danskernes pensionskroner skal yngle verden over, investeres der i dag næsten fem gange så mange penge i grøn energi som i sorte energikilder. Det er en markant stigning igennem de seneste år, oplyser Forsikring & Pension.