Mere fleksible uddannelser er nødvendige
Hvis uddannelsessystemet skal følge med den digitale udvikling, så skal uddannelserne gøres mere fleksible. Løsningen er kortere uddannelsesmoduler efter behov, mener Finansforbundets formand Kent Petersen, som foreslår en kommission nedsat til at undersøge mulighederne.
Digitaliseringen fordrer, at uddannelse skal tænkes og ses i en ny kontekst, mener Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Der er brug for at sikre en langt større fleksibilitet i uddannelsessystemet og udvikle nye og mere fleksible veje mellem uddannelse og arbejdsmarked for at tilpasse sig fremtidens arbejdsmarked.
"Uddannelsessystemet kan ikke følge med behovet for kompetenceudvikling i fremtidens arbejdsmarked. Derfor er det nødvendigt med mere agilitet i uddannelsessystemet", siger Kent Petersen.
Nytænkning af uddannelse
Petersen lægger op til, at der tænkes langt mere i en modulbaseret opbygning af uddannelser, hvor det bliver mere acceptabelt og praktisk muligt at hoppe ind og ud af uddannelsessystemet efter behovet for efteruddannelse. Det vil være nødvendigt for at sikre tidssvarende viden og kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.
"I nogle tilfælde er det forældet eller utilstrækkelig viden, som dimittender kommer ud med efter at have taget en hel universitetsuddannelse. Det er fordi uddannelsessystemet er for langsomt til at følge med udviklingen", siger Kent Petersen.
Derfor bakker han op omkring den del af Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers' udspil omkring "Fremtidens Universitetsuddannelser", som han præsenterede i går mandag. Heri beskriver ministeren et ønske om et bachelorarbejdsmarked.
"Det handler i høj grad om at sikre, at de studerende både prøver kræfter med arbejdsmarkedet, bliver klogere på hvad, de har lyst til og samtidigt har gode mulighed for at vende tilbage til uddannelsesverdenen for at specialisere sig", siger Kent Petersen.
Skæv prioritering
En opgørelse fra tænketanken DEA viser, at 3,5 procent af penge afsat til uddannelse går til voksen efter- og videreuddannelse. Fordelingen er et udtryk for tankegangen om, at man har samme job i længere tid, mener Kent Petersen.
"Der er forbavsende få penge som bliver brugt på voksen efter- og videreuddannelse. Den balance tror jeg er uhensigtsmæssig i et samfund, hvor efteruddannelse skal være langt mere naturligt ", siger Kent Petersen, der mener, det er bevis på en tankegang, der ikke stemmer overens med prognosen om hyppige jobskift.
I forhold til at få defineret, hvordan et fremtidigt, fleksibelt og modulbaseret uddannelsessystem kan se ud, foreslår Kent Petersen, at der nedsættes en kommission. Kommissionen skal pulje erfaringer og analysere, hvordan et fremtidigt, fleksibelt og modulbaseret uddannelsessystem kan se ud.
"Kommissionen skal se på, hvilke modeller, der kan sikre bedre muligheder for livslang læring. Det gælder både i forhold til fremtidens SU-system, sikring af de rette efteruddannelsestilbud og nye læringsformater. Men den skal også gerne komme med bud på, hvordan vi samarbejder med arbejdspladserne og virksomheder om at sikre de rette muligheder for at lære hele livet", siger Kent Petersen.
Medlemmer af Finansforbundet har mulighed for at efteruddanne sig ved at bruge Finanskompetencepuljen eller søge Omstillingsfonden.
Læs mere om Finanskompetencepuljen her.