Menu luk

Trump vil ”befri” Wall Street

Siden Donald Trump tiltrådte som præsident og bebudede et opgør med regulering, har de 63 største amerikanske finansvirksomheder øøget deres markedsværdi med 460 mia. dollar. Læs også om en ny type investorer, der vil ændre verden til det bedre, om Singapores investeringer i fintech og en røverhistorie fra det virkelige liv.

13. feb 2017
6 min
Af Elisabeth Teisen
et@finansforbundet.dk

​Med sin karakteristiske måde at kommunikere på, så alle kan forstå det, bekendtgjorde USA's nye præsident kun 14 dage inde i sin præsidentperiode, at han vil af med reglerne, der hæmmer den finansielle sektor.

"Vi regner med af fjerne meget af Dodd-Frank, for – helt ærligt – der er så mange mennesker, mine venner, der ikke kan låne penge". Og præsidentens talsmand supplerede ved at kalde reguleringen af den finansielle sektor for "katastrofal".

Det var noget, der blev modtaget med glæde på Wall Street. Selvom det vil tage en rum tid at få dereguleret sektoren – kongressen og regulerende myndigheder skal trods alt ind over – har sektorens 63 største virksomheder ifølge Financial Times, siden Trump trådte til og den konkrete politikudmelding først i februar, i forventningens glæde øget deres markedsværdi med 460 mia. dollar. Goldman Sachs er en af de største vindere.

Oppositionen i USA er rædselsslagen og taler om risikoen for at sætte stabiliteten over styr og styre mod den næste finanskrise. Desuden påpeger de det betænkelige i, at Trump, der i løbet af valgkampen lovede at generobre landet fra de rige og magtfulde, og specielt dæmoniserede Goldman Sachs, nu har sat forhenværende direktører fra Goldman Sachs ind på topposter i den nye administration med det mandat at deregulere til fordel for blandt andet - deres tidligere arbejdsgiver.

Republikanerne derimod har svært ved at få armene ned ved udsigten til mindre snærende bånd, og nogle håber ligefrem, at amerikanske banker helt vil frigøre sig fra Baselreglerne. Sker det, vil det i realiteten betyde farvel til, at Baselkommiteen sætter standarder og retningslinjer for størstedelen af verdens finanssektorer.

Investeringer vil påvirke

Investeringer med holdning og investeringer, der vil påvirke og være med til at ændre verden til det bedre, er på vej frem. Fra en meget langsom start omkring årtusindeskiftet er der nu ny grøde i investeringer, der har sociale og miljømæssige aspekter som væsentlige parametre. Og hvor man i det første årti var tilfreds med ringe udbytter, bare man kunne flage sine gode intentioner, vil de nye investorer have et afkast, der kan konkurrere i markedet.

Nogle af verdens største pensionskasser og investeringsbanker som amerikanske TIAA, Goldman Sachs og BlackRock og franske AXA har oprettet afdelinger, der imødekommer en ny type investorers behov. Den nye tendens går under navnet "impact investment", og det er netop navnet på flere af den slags afdelinger, blandt andet hos Goldman Sachs og BlackRock.

"En af årsagerne er, at kvinder og unge har fået flere penge mellem hænderne, som de investerer aktivt. Deres mål går ud over de rent finansielle, og de efterspørger de nye produkter ikke bare i godgørende fonde, men også i hardcore pensionsfonde og forsikringsselskaber", siger chefen for BlackRocks impactafdeling, Deborah Winshel, til ugemagasinet Economist.

Der er forskellige grader af "impact". Nogle stiller sig tilfreds med at gå uden om investeringer i kul, olie eller tobak. Andre kræver præcise angivelser af, hvor meget CO2-udslippet reduceres med deres investering, hvor mange fattige der låner i et mikrokreditinstitut, eller hvordan arbejdsmiljøet er i den aktuelle virksomhed.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Global Impact Investing Network var der stadig kun investeret 36 milliarder dollar i den type afdelinger i 2015, men det forhold, at flere store aktører på markedet, også blandt de hårde nysere som Goldman Sachs, nu tilbyder den slags produkter, antyder, at det er et område, der er værd at holde øje med: Det er ikke længere bare et spørgsmål om at have rene hænder. Der er også penge i det.

En røverhistorie fra det virkelige liv

Kommunister, kold krig, mur, der faldt, og en excentrisk og snu dame, der spillede kispus med de tyske myndigheder, gemte gamle Stasi-penge og endte med at tage hemmeligheden med sig i graven, er nogle af elementerne i den røverhistorie fra det virkelige liv, som driver tyske myndigheder til desperation.

Damen, der døde i Wien for fire år siden, gik under navnet Chanel-kommunisten eller Røde Fini. Hendes borgerlige navn var Rudolfine Steindling. Hun blev født i Østrig i 1934 og blev som ung troende kommunist. Med årene blev hun direktør for et østtysk handelsfirma, Novum, som nok mest var et skalkeskjul for at få penge ud af DDR, som topembedsmænd i Østtyskland kunne forsøde deres tilværelse med, når det hele brasede sammen. Fra murens fald i 1989 til den tyske genforening i oktober 1990 blev der via Novum overført milliarder til schweiziske, østrigske og italienske banker. Nogle af pengene har den tyske stat fået fingrene i, men omkring 200 millioner euro, som er sporet til den schweiziske bank Julius Bär, er indtil videre uden for rækkevidde. Retten i Zürich, Schweiz, mener ikke, at banken er forpligtet til at udbetale beløbet, fordi pengene i sin tid blev sat ind i en anden bank, der siden blev købt af Julius Bär. Formodentlig vil de tyske myndigheder bringe sagen for en højere retsinstans. Gennem alle årene siden genforeningen har myndighederne uden held jagtet Røde Fini, der var kendt for at komme ind i banken med en tom kuffert, som så blev fyldt op med sedler. Pengene ville være velkomne til at fylde noget af det enorme hul op, der er gået til at betale for genopretningen af det gamle Østtyskland.

Singapore vil også være med

Det svirrer med tal på jobtab og andre konsekvenser af fintechens indtog. Og det svirrer med rygter, men også med mere veldokumenterede historier om, hvem der vil gøre hvad, og hvem der faktisk gør hvad.

I 2016 kom Citigroup ifølge Economist med en rapport, der anslog, at den finansielle sektor i USA og Europa ville miste omkring to millioner job i de næste ti år, fordi kunderne kan gøre mere og mere selv, og fordi nye fintech-virksomheder vil gøre indhug i bankernes låne- og betalingsaktiviteter. Så frygten er udbredt ligesom iveren for at få gaflet nogle af de nye virksomheder.
Blandt andet også i Singapore, der har mere end 200 banker, og hvor finans leverer 12,6 procent af bystatens bruttonationalprodukt. Derfor har Singapores centralbank og finansielle regulator aflagt løfte om, at den inden udgangen af 2020 vil have investeret 225 millioner S$ i fintech, men at pengene i højere grad vil gå til "enablers" end til "disrupters", altså til virksomheder, der i samarbejde med bankerne skaber produkter, der er omkostningseffektive, smidige og smarte, og kombinerer det med bankernes soliditet og kundebase. Og selvom også Singapore reklamerer med, at man vil lave en sandkasse, hvor man slækker på nogle af de regulatoriske krav for at bane vejen for eksperimenter i mindre målestok, gør Singapore også meget ud af at forsikre om, at man ikke overordnet slækker på regulering og faktisk også ønsker at anspore startups til at bygge "reg-tech-systemer", der kan hjælpe bankerne med at overholde den stadig mere komplicerede regulering.