Menu luk

Smerter er en del af hverdagen

To ud af tre finansansatte har haft ondt for nylig, og hver femte føler, at det begrænser dem på arbejde. ”Mange faktorer spiller ind, når det gælder smerter. Studier tyder på, at en af dem kan være at arbejde under pres”, siger professor Andreas Holtermann fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

21. aug 2017
5 min

​På trods af flåder af hæve-sænke-borde, træningselastikker og ergonomisk korrekte stole i finanssektoren er fysiske smerter stadig udbredt blandt de ansatte.

To ud af tre har haft ondt inden for de seneste tre måneder, næsten hver fjerde har smerter dagligt eller flere gange om ugen – knap hver femte så mange, at de føler, at det i et eller andet omfang begrænser dem i deres arbejde. Det er især nakke og skuldre, der holder for. Arme og håndled plager også en del.

"Meget tungt fysisk arbejde giver alt andet lige størst risiko for smerter, så finanssektoren er ikke den hårdest ramte. Men vi ved også, at risikoen øges, hvis man sidder stille mange timer hver dag både på arbejde og i sin fritid", konstaterer professor Andreas Holtermann.

Han forsker i sammenhængen mellem muskel-skelet-besvær og fysisk arbejdsbelastning hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Centeret har for nylig offentliggjort en ny undersøgelse, "Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016", som 50.000 beskæftigede mellem 18 og 64 år har deltaget i.

Finansforbundet har via en særkørsel af data fra undersøgelsen fået indsigt i, hvordan det står til, når der zoomes ind på medarbejdere i sektoren. Særkørslen viser tal på tre overordnede jobkategorier i den finansielle sektor.

Tidspres og spændinger

Generelt ligger sektoren lidt pænere end gennemsnittet af de øvrige sektorer, når det gælder egen opfattelse af helbred og arbejdsmiljø, men der er undtagelser til den kedelige side.

Det viser sig især, når det handler om tidspres på arbejde. Det kender mange i sektoren til på daglig basis – blandt andet svarer næsten halvdelen (47 procent), at de altid eller ofte får uventede arbejdsopgaver, der sætter dem under tidspres. I resten af sektorerne er det 38 procent, der har det på den måde.

Der er også flere i finanssektoren end i de øvrige sektorer, der står til rådighed uden for normal arbejdstid, og flere, der direkte arbejder over.

"Mange faktorer spiller ind, når det gælder smerter. Studier tyder på, at en af dem kan være at arbejde under pres. Når du er presset og optaget af arbejdet, er du tilbøjelig til at glemme at gøre de gode ting for dig selv. Du kan glemme at tage pauser, og du kommer måske heller ikke op at stå i løbet af arbejdsdagen", siger Andreas Holtermann.

Selv om bordene i finanssektoren i vidt omfang er udstyret med motor, er meldingerne rundtomkring på arbejdspladserne, at det langtfra er alle, der lader den brumme bordpladen op i højden som fast vane.

"Mennesker vælger det, der er mindst besværligt og virker mest effektivt. Du bruger mindre energi på at sidde end at stå, så hvis du ikke beslutter sig for at gøre en indsats for at vænne dig til det, bliver det nemmeste at sidde ned dagen lang", lyder det fra professoren.

Sid, som du vil

Den generelt øgede bevågenhed på at holde pauser og træne kroppen bare lidt i løbet af arbejdsdagen har foreløbig ikke sat sig mange spor. I hvert fald er der samlet set en tredjedel af den danske arbejdsstyrke, der går på arbejde med smerter i muskler og led flere gange om ugen eller dagligt, viser spørgeundersøgelsen – og tallet er steget i de seneste år.

"Det diskuteres meget, hvordan vi bedst forebygger, men vi mangler evidens for at kunne sige, præcis hvad der virker. Noget af det bedste, man kan gøre, er faktisk at lytte til sin egen krop og mærke, hvad den har behov for. For der findes ikke optimale løsninger, der passer alle. Eksempelvis findes 'den korrekte arbejds- og siddestilling' ikke", siger Andreas Holtermann.

Så hvis du i skolen og af dine forældre fik at vide, at du ikke skulle sidde at hænge og rette dig op i stolen, så glem det. Måske har dit skelet og dine muskler det bedst med at sidde sådan, og under alle omstændigheder er det godt at variere den måde, du sidder på. Der er også bred enighed om, at du ikke kun skal sidde, men veksle med at stå.

Musearmens exit

Den korrekte siddestilling er altså aflivet, og det samme er en anden klassiker. Rundtom på arbejdspladserne er det ganske vist stadig muligt at høre begrebet "musearm" nævnt, når en medarbejder har ondt i albue eller underarm. Men det er for ingenting at regne i forhold til den store opmærksomhed, musearme trak i en årrække fra sidst i 90'erne.

I 2006 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen for første gang en museskade, men siden er det kun sket ganske få gange, selv om der stadig anmeldes hundredvis af museskader til styrelsen hvert år. Samtidig er omtale af musearmen i medierne stort set forstummet, for man har ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem musen og smerterne.

"En lang række studier har ikke kunnet vise, at smerter i armen er direkte forbundet med brug af computermus. Men hvis man oplever den slags smerter, skal man sørge for at bruge hjælpemidler, der afhjælper dem", siger Andreas Holtermann.

En af hans kolleger på feltet, Johan Hviid Andersen, professor og overlæge i arbejdsmedicin, kaldte sidste år i Ugebrevet A4 musearmen en modediagnose, en tendens, der poppede op og forsvandt igen – ikke fordi folk er hypokondere eller forsøger at snyde systemet, men:

"Det er noget, der fungerer på et ubevidst kollektivt plan. Smerte er ofte et subjektivt begreb, der kan sprede sig ved, at man taler om det på en bestemt måde".

Anerkendelse og smerter

 

Ord kan i det hele taget spille ind på smerter på forskellig vis, og da den nye undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø blev præsenteret i juni, var der også mange indlæg, som betonede, at der er brug for bedre at kunne forstå, hvordan psykosociale faktorer spiller ind – som eksempelvis anerkendelse, støtte og indflydelse på eget arbejde.

I finanssektoren føler godt halvdelen, flere end i andre sektorer i gennemsnit, at de altid eller ofte får den nødvendige feedback og anerkendelse fra ledelsen.

Og selv om mange oplever smerter, forhindrer det ikke, at der er en udbredt oplevelse af, at holdningen på arbejdspladsen er, at arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver. De fleste – mere end 80 procent – mener, at forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer prioriteres højt på deres arbejdsplads.