Menu luk

Ny overenskomst sikrer udviklingen af gode arbejdspladser

”Det er en stigning, der signalerer, at vi nu er på den anden side af finanskrisen, men det er også en stigning, der tager højde for, at sektoren fortsat er udfordret”, siger forbundsformand Kent Petersen om den aftalte generelle lønstigning på 5,85 procent over de næste tre år.

6. mar 2017
5 min
Af Elisabeth Teisen
et@finansforbundet.dk

​Lønnen er faktisk ikke det første Finansforbundets formand, Kent Petersen, nævner, da han fortæller, hvorfor han er meget tilfreds med det overenskomstresultat, parterne i den finansielle sektor forhandlede på plads en sen nattetime den sidste dag i februar. Men det kommer vi tilbage til.

For de fleste lønmodtagere er – som begrebet tilsiger – løn en rigtig vigtig del af en overenskomst, og de 5,85 pct. over en treårig periode er Kent Petersen også tilfreds med.

Finanskrisen er bag os

"Det er en stigning, der sikrer højere realløn, samtidig med at det er en ansvarlig stigning, som fornuftigt afspejler indtjening og prisudvikling. Det er en stigning, der signalerer, at vi nu er på den anden side af finanskrisen, men det er også en stigning, der tager højde for, at sektoren fortsat er udfordret. Beskæftigelsessituationen er udfordret. Ny teknologi gør sit indtog i rasende fart, og i det lys er det afgørende at tænke langsigtet for at sikre arbejdspladser og udvikle beskæftigelsen i den finansielle sektor", siger Kent Petersen.

Udfordringer foran os

Ikke mindst derfor er de elementer i overenskomsten, der sikrer den langsigtede udvikling af gode arbejdspladser, som en stor og veluddannet gruppe medarbejdere er klædt på til at varetage, det, der har været det allermest centrale i forhandlingerne for Finansforbundets formand.

"Og det mest opløftende har faktisk været, at vi i løbet af forhandlingerne opnåede en fælles forståelse af nogle af de væsentlige udfordringer med arbejdsgiversiden", siger Kent Petersen.

Derfor skulle der heller ikke kæmpes voldsomt for at få et væsentligt løft af den i forvejen ikke lille sum, der bliver brugt til at uddanne medarbejderne i sektoren.

I alt er der i hele overenskomstperioden sat ca. 200 mio. kr. af til kompetenceudvikling. Det sker dels ved, at kompetencepuljen gøres permanent og forhøjes med 10 mio. kr. årligt som målrettes virksomhedsprojekter med fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling, og dels ved at uddannelsesbidraget forhøjes med 50 kr. til i alt 900 kr. årligt pr. medarbejder.

Det holdbare arbejdsliv

Men nok så vigtigt, om end i første omgang fortsat lidt mere uhåndgribeligt, er der nedsat en arbejdsgruppe "Det holdbare arbejdsliv", der skal forholde sig til, hvordan sektoren skal håndtere de udfordringer, som virksomheder og medarbejdere kommer til at mærke i form af politisk regulering, teknologisk udvikling og fortsat globalisering.

I arbejdsgruppens kommissorium står der blandt andet:

"Hvordan sikrer vi et attraktivt finansielt arbejdsmarked i fremtiden for medarbejdere og virksomheder – med specifikt fokus på rammerne for et holdbart arbejdsliv for medarbejderne og et stærkt rekrutterings- og fastholdelsesgrundlag for virksomhederne, både nationalt og internationalt".

Og arbejdsgruppens skal vurdere det holdbare arbejdsliv og det styrkede rekrutterings- og fastholdelsesgrundlag ud fra tilgange som blandt andet trivsel, livsfaser, kompetenceudvikling, omstillingsevne og mobilitet.

"Det her er ikke en arbejdsgruppe, hvor vi har sparket de spørgsmål, vi ikke kunne blive enige om, til hjørne. Det er en arbejdsgruppe med en dagsorden begge parter finder vital og er enige i. Det er en arbejdsgruppe, der løbende skal følge en udvikling og en dynamik, som vi ikke har en chance for at vurdere og lave langtidsholdbare løsninger på i sene nattetimer ved et stort forhandlingsbord. Det er en arbejdsgruppe, der skal kunne handle agilt på en anden måde, end en treårig fasttømre aftale lægger op til", siger Kent Petersen.

Større fleksibilitet

Der er dog også på andre måder løst op for det fasttømrede i overenskomsten, og dermed gøre den mere fremtidsorienteret ved at lægge meget mere ud på virksomhederne som stof for lokale aftaler.

Det var et stort ønske fra arbejdsgiverne, men i realiteten også et ønske fra Finansforbundet, at arbejdstidsreglerne blev mere fleksible, så man ude på virksomhederne med meget forskellige vilkår kan aftale sig frem til noget, der passer begge parter.

"Det er også grunden til, at vi ikke længere taler om puljer, men om lokale rammer, fordi der hermed kan spilles mere frit i forhold til puljerne, der jo primært skulle bruges til løn. Selvfølgelig lægger det et stort ansvar på lokale forhandlere til at sørge for, at intet bliver givet væk, uden man får noget til gengæld. Men der er meget større fleksibilitet", siger Kent Petersen.

Værdiskabende arbejdspladser

Udfordringen med, at flere medarbejdere skal blive længere på arbejdsmarkedet, har mange valgt at håndtere med seniorpolitikker.

"Det er en helt central problemstilling, men jeg synes, den er mere kompleks, og at det er bedre at håndtere den bredere i stedet for at begrænse politikken til en bestemt alder. For mig har det været vigtigt med en grundig snak med arbejdsgiverne om, hvordan vi sikrer arbejdspladser, der er værdiskabende for os som mennesker og for virksomheder. Der vurderer jeg, at en livsfasepolitik er et meget bedre udgangspunkt, fordi den sikrer, at medarbejderen gennem hele sin karriere er synlig med en værdi i sig selv. Der skal gennem hele karriereforløbet være blik for, at der er balance mellem arbejde og privatliv, at der faktisk er mulighed for at ruste sig til fremtiden og tid til at tage de uddannelser, der er åbnet mulighed for. Det skal ikke være en politik, som man smider ud som en redningskrans for medarbejderne på falderebet".

Timebanken kan fortsat bruges også til at lægge en langsigtet plan for, hvordan man vil lægge arbejdsintensiteten hen over livet, og de lokale forhandlere skal have fokus også på de lange linjer, og så er der arbejdsgruppen om "Det holdbare liv", der hen over perioden vil komme med forslag og modeller til, hvordan den finansielle sektor kan forblive en af de mest attraktive arbejdspladser for alle aldersgrupper.

Opbakning fra Finansforbundets Repræsentantskab

Finansforbundets Repræsentantskab besluttede enstemmigt mandag den 6. marts at sende resultatet videre til urafstemning blandt medlemmerne.

"Jeg er glad for en solid opbakning til resultatet fra et enigt repræsentantskab. Nu er det medlemmerne, der skal tage stilling til forhandlingsresultat, og det håber jeg meget, at så mange som overhovedet muligt vil gøre, for det er en rigtig fornuftig og god overenskomst, som vi nu lægger ud til urafstemning", siger Kent Petersen.