Menu luk

Nordisk tvekamp om fintech-tronen

To studerende fra Copenhagen Business School, Jonas Rasmussen og Per Bjørn Waagø, har sammenlignet fintechscenen i Stockholm og København. Det bliver svært for den danske hovedstad at komme på niveau med den svenske. Men det er ikke umuligt, lyder konklusionen.

14. aug 2017
4 min

​En stærk iværksætterkultur og stor investeringslyst har givet svenske fintechstartups bedre kort på hånden end danske. Det fremgår af en analyse fra to studerende fra Copenhagen Business School om fintechmiljøet i henholdsvis København og Stockholm.

De to studerende, Jonas Rasmussen og Per Bjørn Waagø, har undersøgt, hvorfor fintechbranchen har udviklet sig meget forskelligt i de to hovedstæder, og hvilken en af dem der har bedst mulighed for at drive teknologien videre.

Antallet af fintechvirksomheder er cirka det samme i Sverige og Danmark. Men forskellen i antallet af arbejdspladser i sektoren tegner et klart billede af styrkeforholdet: Den svenske fintechbranche har 6.000 medarbejdere, mens Danmark har 600.

"Stockholm ligger inden for fintech på en andenplads efter London, som er den største fintechhub i Europa og svær at true. Til gengæld tyder det på, at København har en chance for at komme op at lege med Stockholm. Derfor er den nordiske sammenligning interessant", fortæller Jonas Rasmussen, der læser International Business and Politics på Copenhagen Business School.

Han peger på, at der for bare fem år siden ikke fandtes mange små techstartups i den danske finanssektor. Der var ingen "rugekasser", hvor de under ordnede forhold kunne udvikle deres løsninger og forretningsmodeller.

Sådan er situationen langtfra i dag. Copenhagen FinTech satser nu med stærke spillere i ryggen og stor bevågenhed fra Christiansborg på at gøre den danske hovedstad til en førende nordisk fintechhub.

Unicorns

Men selvom København i de senere år har været god til at pleje fintechmiljøet, er der både historiske og kulturelle årsager til, at Stockholm står stærkere.

"Økosystemet i Stockholm har haft længere tid til at modnes. Da dotcom-boblen brast, og de udenlandske investorer trak sig ud, sad en masse stockholmere tilbage med penge og talent, klar til at udvikle nye virksomheder. Derfor fik Stockholm i starten af nullerne nogle sindssygt succesrige techvirksomheder", fortæller Per Bjørn Waagø, der som Jonas Rasmussen læser International Business and Politics på Copenhagen Business School.

I perioden 2003-2009 skabte svenskerne blandt andet Spotify, Klarna og Skype (som også danskerne og esterne tager æren for). I alt fem svenske såkaldte "unicorns", valueret til over en milliard dollar, blev introduceret på børsen i Stockholm.

"Det har bredt sig som ringe i vandet, at Sverige fik skabt en række startups med store, succesfulde exits. Derfor er der stadig en masse mennesker, som gerne vil investere i nye techvirksomheder", siger Jonas Rasmussen.

Både adgangen til investorkapital og kulturen hos selvsikre svenske it-entreprenører har betydning, viser rapporten.

"Svenske iværksættere har en meget højere cigarføring end danske. Janteloven er – stadig – et problem i Danmark. Det ville være en fordel, hvis flere herhjemme kom kørende i rød Ferrari og sagde: 'Se mig, jeg har haft kæmpe succes, jeg har opbygget en fintechvirksomhed!' Næsten alle vores interviewpersoner brugte formuleringen 'succes avler succes' som en forklaring på, at det går så godt i Stockholm".

 

Blockchain rykker

At Danmark har en chance for at rykke tættere på den nuværende nordiske fintechmester, skyldes blandt andet, at danske fintechvirksomheder er bedre til at udnytte mulighederne i blockchainteknologi.

"Markedet er ved at være mættet på paymentsystemer, som Sverige har været specifik på i lang tid. Herhjemme er vi ret stærke på blockchain. Det kan godt give os en 'edge' i forhold til svenskerne", siger Per Bjørn Waagø.

København har været i stand til for andet år i træk at tiltrække den internationale finanskonference Money20/20. Endelig kom Danmark lidt før svenskerne med at etablere en partnerdrevet fintechorganisation.

Også den danske innovationsevne kan styrke København i konkurrencen.

"Vi kan måske hale ind i forhold til vores størrelse, når det gælder evnen til at skabe nyt. Men den vigtigste pointe i undersøgelsen er nok, at man ikke bare kan drysse tryllestøv ud over fintechøkosystemet og regne med at opnå resultater. Det kræver en langsigtet strategi og mange år at skabe de rigtige rammer", siger Jonas Rasmussen.

Endelig spiller også eksterne faktorer som huspriser ind. Det er blevet så dyrt at købe bolig i den svenske hovedstad, at det reelt kan svække byens evne til at rekruttere arbejdskraft til fintechbranchen.

Rapporten har titlen "Unveiling the Secret to a Successful FinTech Industry – A Comparative Analysis of the FinTech Industries in Copenhagen and Stockholm". Den bygger blandt andet på interview med CEO'er i fintechvirksomheder, traditionelle banker, investeringsfonde og fagforbund i Danmark og Sverige.

 

Fakta:

 

  • Svenske iværksættere har adgang til 25 dedikerede investeringsfonde, der arbejder med fintech. I Danmark er tallet 3.

 

  • Mindre svenske virksomheder har nemmere ved at blive børsnoterede og dermed få adgang til aktiekapital.
  • I Sverige blev 55 mindre virksomheder til en samlet værdi af godt 5 milliarder US-dollar noteret på børsen i Stockholm i 2016, mens kun 3 store danske virksomheder til en samlet værdi af godt 8 milliarder US-dollar gik på børsen i Danmark samme år.
  • Svenske politikere har haft fokus på at gøre det nemmere for startups at drive forretning.  Investorer kan for eksempel få skattefradrag for deres investeringer i startups.
  • På grund af mere liberale immigrationsregler er det lykkedes Stockholm af tiltrække op mod 15.000 udenlandske it-udviklere.