Mangel på gode kandidater til bestyrelserne
Stigende regulering fra Finanstilsynet har øget arbejdsbyrden for bestyrelserne i landets pengeinstitutter, og de hastige forandringer i sektoren kan sammen med en øget personlig risikoprofil for det enkelte bestyrelsesmedlem, gøre det meget svært at tiltrække kvalificerede kandidater til bestyrelserne, konkluderer undersøgelse fra CBS.
Reguleringskravene i kølvandet på finanskrisen har gjort det til en prøvelse at sidde bestyrelsen i landets pengeinstitutter. Arbejdsbyrden er steget markant, og samtidig skyller en bølge af digitalisering og radikalt andre forretningsmodeller ind over sektoren. Og nok så vigtigt er det personlige ansvar for bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutter skærpet. Summen af dette er, at det fremover kan blive meget svært at tiltrække de rette bestyrelsesmedlemmer, lyder det fra 189 bestyrelsesmedlemmer i pengeinstitutterne, som har deltaget i en spørgeundersøgelse fra CBS.
83 procent af de adspurgte mener, at regulering er blevet et problem i kunderelationen. Sektoren har og vil fortsat have en stor opgave med at forklare baggrunden for alle de reguleringsmæssige tiltag for kunden.
I undersøgelsen spørges bestyrelsesmedlemmerne om deres syn på Finanstilsynet. 53 procent er meget enige eller enige i, at samarbejdet mellem Finanstilsynet og bestyrelsen baserer sig på gensidig tillid, og 49 procent er meget enige eller enige i, at bestyrelsen kan føre en åben dialog med Finanstilsynet.
Dog mener blot 30 procent, at der er mulighed for, at bestyrelsen kan gøre indsigelse over for en tilsynsreaktion fra Finanstilsynet. Som en af de adspurgte i undersøgelsen skriver: "Det er min erfaring, at Finanstilsynet gerne tager en dialog, men er meget enerådig og ikke altid "lyttende"".
Finanstilsynets linje i forhold til pengeinstitutternes kreditpolitik får også skyld for indirekte at bremse væksten. 28 procent af de adspurgte bestyrelsesmedlemmer svarer, at der nu bliver givet færre lån til små og mellemstore virksomheder, hvilket kan være bekymrende, da det er fra dette segment, at vækst og nye arbejdspladser skabes.
Regulering tilgodeser de store pengeinstitutter
74 procent er enten meget uenige eller uenige i, at der politisk tages tilstrækkeligt hensyn til pengeinstitutters forskellighed i den nye regulering, og 72 procent af de adspurgte er enten meget uenige eller uenige i, at myndighederne respekterer proportionalitetsprincippet i den ny regulering.
Den største del af reguleringen er ens for alle institutter uanset størrelse – det gælder for eksempel krav til risikoansvarlig, compliance og hvidvask.
"Diskussionen omkring proportionalitetsprincippet var i de givne svar ikke entydig, enkelte har ikke oplevet det, men en del af svarene peger mod en opfattelse af, at SIFI-bankerne forfordeles", skriver CBS-forskerne i notatet til undersøgelsen.
Undersøgelsen fra CBS er en del af forskningsprojektet "Nordic Finance and the Good Society", som Center for Corporate Governance ved CBS står bag, og som støttes af Finansforbundet, Finansrådet, LOPI, Danske Bank, Carnegie, Sparinvest, Nordisk Råd og NFU (Nordic Financial Union).
Læs notatet til undersøgelsen fra CBS her.