Livet går videre i Lemvig

Mørkt træ og grønne gulvtæpper blandes med store glasfacader og åbne kontorlandskaber i den labyrint, som Vestjysk Banks hovedsæde i Lemvig over tiden har forvandlet sig til. Noget af den traditionelle bankstil fra den oprindelige bygning er bevaret, mens et hav af udvidelser har tilført nye, store lokaler og små korridorer, der ikke er ligetil at finde rundt i. Men det mest slående er måske al den plads, der er mellem skrivebordene. En plads, der har vokset sig større gennem en krisetid. Men den tid er der nu sat punktum for. Det mener både bankens ledelse og de ansatte.

I juli 2017 fik banken nemlig nye ejere, da staten solgte sin aktiepost på 81 procent til en investorgruppe bestående af danske fonde og finansielle investorer. Sammen med ejerskiftet fulgte en stor kapitalindsprøjtning, og det er dermed punktummet efter et årti med finans- og landbrugskriser.

De ansatte i banken har også kunnet mærke krisetiden. Der har været perioder, hvor der var stor tvivl om, hvorvidt banken ville gå nedenom og hjem, og det har især Dorte Fabricius, der er erhvervsrådgiver i afdelingen i Lemvig, kunnet mærke i sin kontakt med kunderne.

"Der var perioder, hvor man blev ringet op af kunderne, og her mødte man ofte spørgsmålet: 'Nå, hvordan ser det ud, går I fallit i dag?' Så måtte man forsvare banken og sige, at den selvfølgelig havde nogle kapitalmæssige problemer, men at vi stadig fører bank, ligesom vi altid har gjort", siger Dorte Fabricius.

Det er også hendes overordnede opfattelse af kriseårene, når hun i dag tænker tilbage. For hende gik livet nemlig videre, og hun passede sit arbejde som altid. Men det kunne godt være et slag på stoltheden, når hun blev mødt af den slags kommentarer. Dog overvejede hun aldrig at skifte arbejdsplads, for sammen med de andre kolleger holdt hun hovedet højt og tænkte, at det hele nok ville løse sig.

Stolthed under pres

Dorte Fabricius er ikke den eneste, der mærkede kriseårenes påvirkning på stoltheden. Også Jes Lauritsen, der sidder som udviklingsmedarbejder i bankens hovedsæde på første sal, bider mærke i det slag, den professionelle stolthed fik.

"Jeg har altid været rigtig glad for at fortælle, at jeg arbejder i en bank. Og specielt Vestjysk Bank. Nogle gange flyder det ud af en, hvis man sidder i et selskab og skal fortælle, hvor man arbejder. Men der var da en overgang, hvor jeg ikke var så komfortabel med at tale om min arbejdsplads. Det var hen over kriseårene, hvor jeg i nogle tilfælde undlod at tage del i en diskussion om bankens tilstand. Jeg kunne ikke selv gøre rede for det, for situationen var så uafklaret", siger Jes Lauritsen.

For ham skyldtes det især, at folk var meget mere interesserede i at høre om krisen, og hvor skidt det gik, frem for om han var glad for at arbejde der. For han var netop stadig glad for sit arbejde, og han var tryg ved, at bankens nuværende direktion havde givet håndslag på, at det nok skulle gå.

En stor familie

Glæden ved arbejdet, som både Dorte Fabricius og Jes Lauritsen stadig havde i kriseårene, skyldtes især deres kolleger. Begge omtaler de Vestjysk Bank og dens ansatte som en stor familie, der sammen har løftet i flok. Mange af de ansatte, der er der i dag, er de samme, som sad ved skrivebordene for ti år siden, og dermed tilskriver de to ansatte især den loyale medarbejderstab bankens overlevelse. Men også de loyale kunder, der har holdt fast i banken.

"Vi er lidt ydmyge over for, at vores kunder har bakket op om os i den her periode. Rigtig mange af kunderne har vi også kendt i mange år, og vi har et godt forhold til dem. Det har også været med til, at vi har kunnet fastholde dem, for havde vi ikke et forhold til hinanden, hvorfor skulle de så blive? Og kunderne er det vigtigste for os, for havde de ikke været her, så var vi her heller ikke", siger Dorte Fabricius.

Hun fortæller også, at selvom der er medarbejdere, der har sagt op gennem krisetiden, så er det ret få, taget i betragtning hvor hårdt banken har været ramt. Derfor er hun ikke i tvivl om, at mange af de andre ansatte har været lige så glade for at møde på arbejde, som hun har. Også gennem krisetiden.

Kompetenceudvikling er vigtigt

Fællestillidsmand og udviklingsmedarbejder Jacob Møllgaard har også oplevet, at medarbejdere har valgt at søge andre veje, fordi de har haft svært ved at håndtere usikkerheden i kriseårene. Men han er enig med Dorte Fabricius i, at stemningen generelt har været god, og at de fleste af de ansatte har været gode til at håndtere det. Men han kan også mærke, at de ansatte er blevet mere lettede.

"De ansatte virker mere lettede efter det punktum, vi har sat i år. Der er kommet noget ro på med de nye ejere, der har skudt nogle penge ind i banken, og samtidig er vi ikke længere en statsbank. Det oplever jeg har haft en positiv påvirkning herinde. Da jeg mødte ind om morgenen, da det var blevet offentliggjort, gik kollegerne også og sagde tillykke til hinanden", siger Jacob Møllgaard.

I hans øjne vil der altid være en vis form for usikkerhed. I kriseårene var det bankens situation, der var usikkerhed omkring, og selvom banken nu har åndet lettet op, så venter der en række nye udfordringer og en ny usikkerhed om hjørnet. Nemlig digitaliseringen. Men sådan er det altid på en arbejdsplads, mener Jacob Møllgaard. Derfor er det for ham vigtigt, at man fokuserer på kompetenceudvikling, så man kan føle sig mere sikker i sit job.

"Personligt har jeg selv sørget for at udvikle mine kompetencer, og det har givet mig en større tryghed i mit job. Jeg er ikke bekymret for min fremtid, og det tror jeg heller ikke, andre vil være, hvis de bare sørger for at følge med tiden. Det gælder både i forhold til det job, man har nu, og hvis man på et tidspunkt vil søge andre veje", siger fællestillidsmanden.

Ikke lagt skjul på udfordringer

På direktørkontoret byder en glad Jan Ulsø Madsen velkommen. Han blev ansat som administrerende direktør i februar 2015, og ligesom de ansatte er han godt tilfreds med det punktum, der kunne sættes med salget af statens aktier i juli 2017. Han har lært meget af de sidste par år og den krisetid, som banken har været igennem.

"Jeg har blandt andet lært, at man skal passe meget på ikke at fokusere på enkelte brancher. Det var bankens store udfordring, for man var meget eksponeret i ejendomme og landbrug. Begge sektorer fik problemer på samme tid, og så er det næsten dømt til at skulle gå galt. Derfor er det en del af vores strategi i dag, at vi ikke vil have en branche, der fylder mere end 15 procent", siger han.

Som Jan Ulsø Madsen ser det, så er god information til de ansatte vigtigt, hvis man vil have loyale medarbejdere, der stoler på, at ledelsen nok skal få selv en lukningstruet bank på ret køl. Samtidig skal der ikke lægges skjul på de udfordringer, som banken kæmper med.

Både Dorte Fabricius og Jes Lauritsen kan bakke op om, at der har været en rigtig god information til de ansatte fra direktionen.

Fremtiden for Vestjysk Bank

Jan Ulsø Madsen fastslår, at de nu kan lægge krisetiden bag sig, og derfor handler det om at kigge fremad. Han vil gerne væk fra krisetankegangen, men det er dog stadig vigtigt, at man lærer af fortiden og ikke lader sig forblænde, når det går godt.

"Selv når det går godt, skal man bevare sin strategi. Nu er det begyndt at gå godt igen i Danmark, og så kunne man være fristet til at spørge, om vi ikke bare skulle hoppe med på bølgen, for det kan vi se andre gør. Men der er det hammer vigtigt, at vi holder fast i vores strategi. Vi skal også huske, at det er i de gode tider, de dårlige beslutninger træffes. Så det er nu, det er enormt vigtigt, at vi er meget fokuserede på det, og at vi ikke lader os forblænde af, hvad andre omkring os gør", slår direktøren fast.