Kryptovalutaerne eksploderer
Værdien af bitcoin steg 55 procent på to uger, mens andre af de 830 forskellige typer virtuelle valuta steg helt op til 500 procent i maj. Læs også om Indiens vej mod at blive kontantløst, og om at den britiske levealder overraskende falder.
Kryptovalutaerne som for eksempel bitcoin har nu en samlet markedsværdi på omkring 50 milliarder dollar, og der bliver advaret mod "crypto craze" og bobler. Der er efterhånden omkring 830 forskellige typer virtuelle valutaer ifølge Financial Times ud over den otte år gamle bitcoin.
Bare inden for de første uger af maj steg værdien af bitcoin 55 procent, mens nogle af de andre steg helt op til 500 procent. Og der går rygter om typisk it-folk i den finansielle sektor, der i stedet for at fikse serverne, som de er ansat til, ser deres snit til at spekulere i kryptopengene i arbejdstiden. Financial Times sjusser sig til, at den kreative it-mand hurtigt har kunnet tjene 20 gange sin løn, hvis han har været med på den seneste udvikling, og at hvis han havde været rigtig smart/heldig og investerede et par tusinde dollar i "muse" i april, en lille måned senere ville være god for tæt på 500.000 doller. På én uge i maj steg den 278 procent. Hvorvidt det storstilede hackerangreb WannaCry Store Bededag har været med til at pumpe priserne op, fordi der blev krævet løsepenge betalt i de kryptovalutaer, der ikke kræver formidlende mellemled og dermed mulighed for at skjule sin identitet, er svært at sige. Men kryptovalutaerne smører det mørke web med markederne for fup, våben, narko og børneporno.
Andre forklarer de stigende værdier med den øgede tillid til de virtuelle penge. Kryptovalutaerne bruges nemlig også i udstrakt grad i den "rene" økonomi. Andres Baravalle, en computerforsker ved University of East London, vurderer i The Guardian, at langt størstedelen af transaktionerne med alt-coins er "rene". Den smarte teknik bag dem gør også, at alle store finansielle virksomheder lige nu udforsker deres potentiale.
Måske har vi toppet
For tredje år i træk falder levetiden i England. Det er selvfølgelig ærgerligt for den enkelte, men for pensionsselskaber, forsikringsselskaber og deres aktionærer er det en velsignelse. Tallene er produceret af Continuous Mortality Investigation (CMI), som de engelske pensionsselskaber ifølge Financial Times bygger deres prognoser på.
I 2015 troede man bare, at det voksende antal dødsfald var et blip på en stadig opadgående kurve i vores forventede levetid, som eksperterne længe har forudsagt og advaret politikere om. Men i 2016 og i de første måneder af 2017 fortsætter udviklingen.
Fra 2014 til 2016 faldt den forventede levetid for engelske mænd, der var fyldt 65 år, seks måneder fra 22,8 til 22,2 år. For kvinder på 65 år var de tilsvarende tal otte måneder – fra 24,9 til 24,1 ekstra leveår. Og ifølge Financial Times er tendensen den samme i resten af Europa og USA. Som man kan regne ud, selvom man ikke er aktuar, reducerer det det beløb, der skal udbetales i livsforsikringer.
De økonomiske konsekvenser viser sig allerede på bundlinjen i flere engelske pensionsselskaber. Forsikringsselskabet Aviva har boostet sin profit med 153 millioner pund på den konto ved at tage udgangspunkt i CMI-tallene fra 2015 i stedet for tallene fra 2013. Den tendens forventes at fortsætte i hele industrien i de kommende år.
Kontantløse Indien på vej
Premierminister Modi arbejder på at gøre Indien kontantløst for at eliminere korruption, sorte penge og tyverier, samtidig med at han har en drøm om, at lidt flere indere fremover kommer til at betale skat. Nu er det ifølge en artikel i Der Spiegel kun en-fire procent af de 1,3 milliarder indere, der bidrager til statskassen med skat.
Modi kastede radikalt landet ud i noget tæt på kaos, da han i november sidste år med ganske kort varsel gjorde de store sedler ugangbare – 86 procent af indernes kontantbeholdninger.
Håbet er at presse inderne til at oprette konti og downloade elektroniske pengepunge. Det går dog ikke helt så hurtigt som ønsket, og manglen på kontanter lægger en dæmper på den økonomiske vækst.
Men et halvt år er heller ikke lang tid til den kolossale omstilling. Der er udpeget mønsterbyer, der skal gå foran i udviklingen. For eksempel Akodara med 1.200 indbyggere, som Der Spiegel har besøgt. Her har alle de voksne nu fået en konto og en mobiltelefon. Bønderne får betalingen for deres mælk digitalt. En af Indiens største banker har stillet en WLAN-mast op, ligesom bankens logo pryder et efteruddannelsescenter og filteranlæg til drikkevand.