Menu luk

Hvis du har problemer med at tilmelde dig et arrangement, kan du sende en mail med navn og medlemsnummer/CPR-nummer til arrangementer@finansforbundet.dk 

Hellere forsikring end bistand

Forsikringer mod tørke, oversvømmelser, pandemier og orkaner vinder frem over hele verden. Læs også om, at vicedirektør i den amerikanske centralbank, FED, Stanley Fischer advarer mod Donald Trumps tilbagerulning af regulering, og om en fyring begrundet i at udbrede skadelige kønsstereotyper på arbejdspladsen.

4. sep 2017
3 min
Af Elisabeth Teisen
et@finansforbundet.dk

​Da orkanen Matthew rasede over Caribien i september-oktober sidste år med en hastighed på 233 kilometer i timen, dræbte den hundredvis af mennesker og ødelagde huse, veje, afgrøder og skove på sin vej. Normalt, når sådan en naturkatastrofe rammer, skal de lokale myndigheder først have et overblik over skadernes omfang. Derefter kommer appellerne til international bistand. Så går nødhjælpsorganisationerne i gang med deres indsamlinger, og endelig kommer hjælpen så – ofte med kun en brøkdel af, hvad der er behov for, og med måneders forsinkelse.

I kølvandet på Matthew var det anderledes. Mange af de værst ramte lande var part i en forsikringsplan, som sikrede dem penge i løbet af få uger. Ifølge en artikel i Financial Times vinder den type forsikringer mod tørke, oversvømmelser, pandemier og orkaner udbredelse over hele verden.

Tilhængere af systemet vurderer, at forsikringer som en form for hjælp til udviklingslande har en lang række fordele. Ved at stille hjælp til rådighed hurtigere og med forudsigelige beløb, der er nøje beregnet med udgangspunkt i katastrofens omfang, kan man spare millioner af menneskeliv og få regioner på fode meget hurtigere igen.

Beregninger fra Insurance Development Forum anslår for eksempel, at det ville have kostet 5 millioner dollar at inddæmme ebolavirussen i 2014, da den først blev opdaget i Guinea. Otte måneder senere var omkostningerne vokset til 1 milliard dollar, og virussen havde dræbt 11.000 mennesker.

Swiss Re vurderer, at naturkatastrofer kostede 166 milliarder dollar i 2016. Kun 46 milliarder dollar blev dækket af forsikringer. Resten måtte dækkes med bistandshjælp. Nogle af forsikringerne er betalt af landene selv, andre af donorer.

Farligt og kortsigtet

"Ekstremt farligt og ekstremt kortsigtet", sådan beskriver finansverdenens grå eminence Stanley Fischer de politiske initiativer til at rulle den regulering tilbage, der blev vedtaget af Obama-regeringen i kølvandet på finanskrisen.

Stanley Fischer er vicedirektør i den amerikanske centralbank, FED, og har en fortid som cheføkonom i Verdensbanken, direktør i IMF, viceformand i Citigroup og bestyrelsesmedlem i Bank of Israel. I IMF var han med til at styre gennem de asiatiske og russiske kriser i 1990'erne, og i 2007 til 2008 var han med til at lempe Israel gennem den globale finansielle nedsmeltning.

"Det tog næsten 80 år efter 1930 at få en krise, der kunne have nået samme omfang", sagde Stanley Fischer i et stort anlagt interview i Financial Times. "Og nu efter 10 år vil alle tilbage til status quo før den store finanskrise. Det vurderer jeg er ekstremt farligt og ekstremt kortsigtet".

Stanley Fischer støtter, at reguleringen bliver lempet for de mindre banker, men at lempe kapitalkrav for de store banker, gøre stresstestene mindre hyppige og løsne begrænsningerne i at spekulere med egenkapitalen finder han meget kritisabelt.

"Man forstår ikke, hvordan voksne, intelligente mennesker når til den konklusion, at alle de ting, vi har fået op at stå i de sidste 10 år, skal afskaffes. Jeg havde et billede af verdensøkonomien, hvor USA var et anker, ikke en kilde til usikkerhed".


Sex og software

Et internationalt ramaskrig vakte det, da en ung Google-ingeniør, James Damore, sendte et notat ud, Google's Ideological Echo Chamber, hvor han problematiserede Googles mangfoldighedspolitik. Han hævdede her, at hvide mænd ofte er ofre for diskrimination, og at kvinders underrepræsentation i teknologibranchen beror på, at de er biologisk mindre egnede til at bestride job inden for teknologi- og ingeniørvidenskab og ikke har samme anlæg som mænd for lederstillinger.

Det førte til, at han blev fyret, fordi han ifølge Sundar Pichai, Googles chef, udbredte skadelige kønsstereotyper på arbejdspladsen.

Ugemagasinet The Economist slår til lyd for, at der havde været en mere hensigtsmæssig måde at reagere på, selvom magasinet grundlæggende bakker op om Google-chefens reaktion.

"Det havde været bedre at skrive en stærk og detaljeret tilbagevisning af mr. Damores argumenter. På den måde ville Google være gået i brechen for sine kvindelige ansatte og samtidig have demonstreret værdien af ytringsfriheden".