Menu luk

Fra kuglerammer til robotter

I årevis har Kina kigget mod den udviklede verden for at lade sig inspirere til, hvordan man håndterer det finansielle system. Når det kommer til fintech, vil resten af verden skulle studere Kinas erfaringer, konkluderer Economist. Læs også om, at amerikanske storbanker har sat offshoring på standby og om Bill Gates forslag om at beskatte robotter.

13. mar 2017
5 min
Af Elisabeth Teisen
et@finansforbundet.dk

​Det store spring fremad er prøvet før i Kinas historie. Fra 1958 til 1960 var målet industrialisering i ekspresfart – med katastrofale konsekvenser. Nu ser vi et nyt "stort spring fremad", nemlig fra en ineffektiv og tilbagestående finanssektor til en finanssektor, hvor fintech vinder så stor fremgang, at ugemagasinet Economist udnævner Kina til at være verdens førende fintech-nation. Men det handler ikke blot om dynamiske nye løsninger etableret af kreative iværksættere. Konkurrencen fra fintech har også fået bankerne til at speede op og tage nye, kundevenlige løsninger til sig, ofte i samarbejde med fintech-virksomheder.

I årevis har Kina kigget mod den udviklede verden for at lade sig inspirere til, hvordan man håndterer det finansielle system. Når det kommer til fintech, vil resten af verden skulle studere Kinas erfaringer, konkluderer Economist.

Det er et sammenfald af tid, sted og indhold, der gør Kina til den førende aktør. En stor og forbrugerglad middelklasse voksede op lige samtidig med internettet. Det vil sige, at den kinesiske forbruger vænnede sig til internethandel og digitale betalinger. Samtidig er det modsat næsten alle andre steder, de unge, der tjener de fleste penge.

Kina har 700 millioner internetbrugere, hvoraf 95 procent går på nettet via mobile enheder. 425 millioner kinesere bruger mobilen til at betale og overføre penge. Med Alipay (betalingsdelen af Alibaba) og WeChat skanner forbrugerne simpelt hen varernes stregkoder, og bom… er de betalt. Mobile betalinger udgjorde i 2016 det, der svarer til 5,5 trillioner dollar. Det er en udvikling fra så godt som intet på fem år og over 50 gange mere end i USA. Ligesådan er det med lån og investering. Før kunne man som privatperson gå til pantelåneren, hvis man manglede penge, eller hvis man var så heldig at have et overskud, enten sætte dem i en sikker statsbank til ingen rente eller investere dem i et kasinolignende arrangement. Nu pibler det op med fornuftige internetbaserede alternativer – og bankerne har taget konkurrencen op, ofte i samarbejde med de teknologi-fremmelige iværksættere.

Offshoring på stand-by i USA

På de tre måneder, der er gået siden Donald Trump blev valgt til præsident, har Goldman Sachs ansat omkring 180 nye medarbejdere i Bangalore, men generelt har mange af de store amerikanske investeringsbanker i de seneste måneder været tilbageholdende med at flytte job til udlandet. Johan Gott, partner i et Washington-baseret analysebureau, siger til Financial Times, at bankerne har trykket på pauseknappen for offshoring, og at de i det hele taget er tilbageholdende med at annoncere investeringer uden for USA. "Vi ser et utroligt højt niveau af usikkerhed omkring problemstillingen, højere end i mange årtier", siger Johan Gott til Financial Times.

Trump har truet med at lægge ekstra skatter på amerikanske virksomheder, der flytter arbejdspladser ud af landet.

Det har ellers været en udbredt praksis for banker at forsøge at minimere omkostninger ved at offshore. Alene de fire største amerikanske investeringsbanker har mellem 2008 og 2015 udflyttet mere end 12.500 job bare til Indien. I alt havde de største amerikanske banker i 2015 120.000 ansatte i Asien.

Nogle banker fremhæver, at det ikke udelukkende handler om at spare penge, men at det er en "følg solen"-strategi. Det er blandt andet tilfældet med JPMorgan, der har teknologi-hubs i Glaskow, Mumbai, Bangalore, Hyderabad og Singapore. Den strategi, siger folk tæt på processen til den engelske avis, vil ikke blive ændret uanset, hvad Donald Trump måtte beslutte. For andre handler det om at få adgang til de rette kvalifikationer.

Men samtidig er der en anden, modsatrettet tendens, som betyder, at nogle job flytter tilbage til USA på grund af stigende automatisering, også helt upåvirket af den nye præsidents trusler. De job vil typisk blive flyttet til områder i USA, hvor omkostningsniveauet er lavere, altså bort fra de dyre byer som New York, San Francisco og Boston.

Skal robotter beskattes

Overgangen fra landbrugssamfund til industrisamfund medførte en kæmpe forandring i, hvordan samfund skaffede penge til at finansiere de fælles ydelser: Fra hartkorn til personlige indkomstskat. Nu står vi over for en endnu større ændring, og Bill Gates, verdens rigeste mand og grundlægger af Microsoft, foreslår, at der lægges skat på robotter.

Når den seneste automatiseringsbølge resulterer i, at mange job forsvinder, så er beskatning af robotter en måde at skaffe penge til at omskole mennesker og sætte dem i stand til at klare sig i de nye tider. En sideeffekt ville være, at udviklingen gik lidt langsommere, så mennesker og samfund fik tid til at vænne sig til revolutionen.

Sådan lyder teknologimagnatens argumentation ifølge ugemagasinet Economist – og med ham flere politikere, blandt andet den franske socialistiske præsidentkandidat Benoît Hamon.

Hverken Economist eller Financial Times giver forslaget mange chancer. En beskatning af øget produktivitet, det er mod al økonomisk visdom. Ifølge Ecomomist har væksten i produktiviteten siden starten af årtusindeskiftet ladet meget tilbage at ønske. Større produktivitet betyder, at varerne kan produceres billigere, kræftbehandlingen blive smartere og mere effektiv, og omkostningerne i ældreplejen måske lidt mindre. Det har vi alle glæde af.

Desuden er det svært at identificere "robotter". Der er glidende overgange mellem softwareprogrammer, baseret på kunstig intelligens og robotter. Vi ved heller ikke præcist, hvor hurtigt det vil gå? Og vil robotterne faktisk medføre tab af job, eller vil de åbne mulighed for andre, mere kvalificerede og mere spændende job?