Finansansatte: Jobbet er vores identitet

​"Det er en god branche at arbejde i, og man bliver respekteret meget af andre, når man arbejder i den finansielle verden".

Sådan uddyber et af de over 1.000 medlemmer, der har deltaget i en spørgeundersøgelse, som Epinion har gennemført for Finansforbundet, om identitet og arbejde. De to størrelser er uløseligt bundet sammen for rigtig mange af medlemmerne – tre ud af fire svarer, at deres identitet i høj eller meget høj grad er knyttet til deres arbejdsliv.

To tredjedele er desuden helt eller delvis enige i, at de ligefrem ville miste en del af deres identitet, hvis de mistede jobbet.

Stolt af jobbet

Det hænger muligvis sammen med, at et stort flertal – over 70 procent – svarer bekræftende på, at de er stolte af at arbejde i finanssektoren.

Et medlem skriver: "Er rigtig stolt af at arbejde i en stor succesfuld bank", et andet: "Fedt job". Måske yngre medlemmer, i hvert fald er der flest blandt de 18-34-årige, der erklærer sig i meget høj grad stolte af at arbejde i sektoren.

Det store flertal blandt dem, der er ældre, er også stolte, men flere er det i en mere afdæmpet udgave. Nogle henviser til finanskrisen, eksempelvis disse medlemmer:

"Da krisen var på det højeste, pralede man ikke ligefrem af at være ansat i en bank, men jeg synes, at stoltheden er ved at komme tilbage".

"Tiderne har ændret sig. Vi er ofte udskældt i branchen, og jeg oplever ofte, at jeg skal sidde og forsvare mit job".

Nogle forklarer, at de er stolte af egen og kollegers indsats:

"Oplever hver dag, at jeg hjælper kunder med små og store spørgsmål".

Stoltheden omfatter ikke altid mentaliteten i branchen eller ledelsen. Et mindretal har ingen eller ringe stolthed bundet op i jobbet – et medlem mener, at troværdigheden i branchen er på niveau med brugtvognshandleres, og et andet forklarer:

"De første 25-28 år i banken var jeg ultraloyal over for og stolt af min arbejdsplads, men det er ikke tilfældet længere. Nu handler alt om størrelsen på chefernes lønninger, og hvor mange danske medarbejdere vi kan slippe for. Jeg føler mig som en klods om benet på min danske arbejdsgiver".

Et tredje medlem forklarer sin manglende stolthed sådan:

"Ikke sådan at forstå, at jeg er flov over det – jeg identificerer mig bare ikke med det. Det er bare et arbejde. Min identitet er forbundet med mig, min familie og mit fritidsliv som aktiv i foreningslivet".

Kun finanssektoren dur

For seks ud af ti adspurgte har det derimod afgørende betydning, at det er lige netop finanssektoren og ikke en anden branche, de arbejder inden for.

"Det er en sektor, der er innovativ og nytænkende", uddyber et medlem, og et andet siger:

"Det er en spændende branche, der hele tiden er under udvikling, så det handler om at kunne tilpasse sig, så der både er bundlinje og kundetilfredshed, samtidig med at reguleringen efterleves".

En del mener også, at deres arbejde spiller ind på omgivelsernes opfattelse af dem – i hvert fald erklærer fire ud af ti sig helt eller delvist enige i, at omgivelserne ville ændre syn på dem, hvis de mistede deres job.

Men hvis jobbet blev udskiftet med et andet, kunne det også resultere i mere status, mener dette medlem:

"Finanssektoren er en meget udskældt branche. Det ville give mere status at arbejde i en større privat virksomhed".

Andre føler, at respekten for sektoren er bevaret, blot på et lavere niveau end tidligere:

"Selv om respekten er blevet mindre de senere år, så er der trods alt stadig respekt omkring bankansatte. Det føler jeg i hvert fald".