En krammer til den digitale fremtid

​Der var rigeligt materiale til at fortælle en nervepirrende gyserhistorien. Men vægten var lagt på det positive, da en fyldt sal i businessdress onsdag den 6. december fik udlagt finanssektorens fremtid af en stribe oplægsholdere og politikere.

Sektoren er som bekendt under voldsom forandring – eksempelvis er der færre job i pengeinstitutter, ligesom der i dag stort set ingen finanselever uddannes på traditionel vis mod over tusind for ti år siden, og antallet af kassemedarbejdere er i frit fald.

Alligevel blev det fra alle sider pointeret, at digitaliseringen skaber gode muligheder for vækst og jobskabelse på konferencen, der var arrangeret i samarbejde mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Copenhagen Fintech, DI Digital, Finans Danmark og Finansforbundet.

En stærk sektor

Tilsammen udgør de en sektor, som har store muskler og ikke mindre en 74.000 ansatte – svarende til tre procent af de beskæftigede herhjemme.

"Den finansielle sektor har en dansk styrkeposition, og den vil vi gerne bevare", sagde områdechef i Finansforbundet, Vibeke Rittmann Petersen. Hun påpegede i sit indlæg, at banker er visionære og bruger mulighederne og allerede i dag er transformeret til moderne it-virksomheder.

"Det stiller nye krav til medarbejderne i forhold til digitale færdigheder og avancerede kompetencer indenfor it".

Fem digitale ønsker

Det indebærer også, at der er brug for nye jobprofiler og mere uddannelse, og netop digital uddannelse står som det centrale i de fem forslag, arrangørerne sammen har stilet til politikerne for at fremtidssikre sektoren:

Øget udbud af efteruddannelse, uddannelse af flere it-specialister, mere it i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne og uddannelse indenfor it-sikkerhed – samt indsats for at indfri det uforløste potentiale i fintech.

De tre politikere, der deltog i paneldebat på konferencen holdt også den positive tone og udtrykte sympati overfor, at sektoren står samlet bag forslagene.

 At der er brug for mere uddannelse var der også bred enighed om:

"Det er ikke robotter eller digitalisering, der gør folk arbejdsløse. Det er derimod mangel på uddannelse, og det er vigtigt, at erhvervslivet er med inde over, så vi får kandidater med de rigtige uddannelser", sagde Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører for Venstre.

Henrik Dahl, uddannelsesordfører for Liberal Alliance så også gode takter i forslagene, og mente at det er vigtigt at universiteterne undervises i de ting, der ikke forandrer sig, i det han kaldte "de solide grundkundskaber", som er gode at bygge ovenpå.

Tredje mand i panelet var Socialdemokratiets erhvervsordfører, Thomas Jensen, der gav udtryk for, at han altid lytter, når lønmodtagere og arbejdsgivere er sammen om et udspil.

Risiko for at sakke bagud

At der er brug for initiativer lod de øvrige indlæg på konferencen heller ikke meget tvivl om. Jan Horsager, research director hos IDC Nordic, kunne eksempelvis oplyse, at der er markant forskel på investeringerne i it i amerikanske og europæiske banker.

"Selv om nordiske banker har tradition for digitalisering og har været hurtige med løsninger som netbank, betyder skævheden i investeringer, at der er en risiko for at blive indhentet og udkonkurreret."

Fra Jakob Hedegaard, der arbejder med robotter og kunstig intelligens i Nordea, lød opfordringen til alle om at forholde sig til den nye virkelighed.

"Digitaliseringen kommer til at påvirke os alle, så alle bør tage del i det. Vi skal tage hinanden med på rejsen og få det bedste ud af det – og bruge de muligheder, det åbner for at forstå kundernes liv og behov."