Menu luk

EBA flytter til Paris

At European Banking Authority (EBA) kommer til Paris bliver set som en stor sejr for den franske præsident Emmanuel Macron, som arbejder for at gøre Paris til EU’s førende finansielle center efter Brexit. Læs også om Me too i finanssektoren, Kinas åbning for udenlandsk ejerskab og om forsikringsbranchens dyre 2017.

3. dec 2017
5 min
Af Elisabeth Teisen
et@finansforbundet.dk

​Kampen om at få fingrene i de to EU-agenturer, der med Brexit skal ud af London, var hård. Der blev lobbyet og lovet, stillet gratis lejemål til rådighed i kvarte århundreder, lovet øget militær støtte ved den russiske grænse og større involvering af afpatruljering af Middelhavet til gengæld for at få lov til at huse agenturerne.

Til sidst måtte der trækkes lod mellem topkandidaterne, og her vandt Paris European Banking Authority (EBA), mens European Medicines Agency, som også København havde lagt billet ind på, kom til Amsterdam.

At EBA kommer til Paris (som i øvrigt havde været moderat i tilbud om modydelser) bliver set som en stor sejr for den franske præsident Emmanuel Macron, som arbejder for at gøre Paris til EU's førende finansielle center efter Brexit. "Det er en anerkendelse af Frankrigs tiltrækning og europæiske engagement. Glad og stolt på vores lands vegne", tweetede præsidenten, der ellers ikke er kendt for at tweete, efter udfaldet.

Både den myndighed, der sætter standarderne for bankerne i EU, EBA, og ESMA, European Securities and Markets Authorities, der er ansvarlig for regulering af den finansielle handel kommer hermed til at ligge i Paris.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår EBA flytter, men overflytningen af EBA's ca. 160 medarbejdere vil formentlig starte i marts 2019 omkring den officielle Brexit-dato.

Ifølge insidere, som Financial Times har talt med, er der blandt medarbejderne lettelse over, at valget faldt på Paris, selvom mange gerne ville have været til Wien, og selvom mange er triste over, at de i det hele taget skal flytte. "Flytningen slår med syvtommersøm fast, at Brexit faktisk kommer til at ske. Det er meget sørgeligt", siger en leder til den engelske avis.

Kina åbner døren på klem

Få dage efter Den amerikanske præsident Trumps besøg annoncerede den kinesiske regering, at den ville lempe grænserne for udenlandsk medejerskab af kinesiske finansielle virksomheder. Det gælder både forretningsbanker og selskaber, der beskæftiger sig med formueforvaltning, værdipapirhandel og forsikring.

Symbolsk er det et meget vigtigt skridt, siger Jianguang Shen, økonom i Mizuho Securities Asia til Financial Times.

Hidtil har Kina lagt et snævert loft over, hvor meget udenlandske firmaer kunne investere, og en betingelse var, at det skulle være i joint venture med kinesiske firmaer, dels for at hindre udenlandsk konkurrence, men også for at introducere udenlandske teknologi og management-metoder for de lokale partnere.

"Det viser, at den nye ledelse efter den 19. partikongres forpligter sig på finansiel liberalisering" siger Jianguang Shen.

Finans-viceminister Zhu Guangyao har annonceret, at loftet for ejerandelen i finansielle virksomheder vil blive løftet fra 49 til 51 pct., dog uden at bekendtgøre en tidsplan.

"Vi advarer dog klienter om, at der kan gå en del tid fra retorik til handling", siger adm. direktør Peter Alexander fra Z-Ben Advisors med speciale i rådgivning om kinesiske forhold.

"Det er tydeligt, hvad Kina sigter imod, men det bliver en langsom, metodisk proces, snarere end en "Big Bang-tilgang"".

Selvfølgelig også i den finansielle sektor

I kølvandet af "#Me too-kampagnen" har også den engelske finansavis, Financial Times, modtaget beretninger fra kvinder i den finansielle sektor, der har været udsat for seksuelle krænkelser. Det er lige fra påtvungne kys i kroge, over tilbud om at drøfte karriereplaner på hotelværelser til egentlige voldtægter. Beretninger avisen nu vil efterforske nærmere. Der er også kommet meldinger fra enkelte mænd, der har følt sig forulempet af kvindelige eller mandlige chefer.

Mest alvorligt er, at mange af dem, der er stået frem, har følt sig negligeret, hvis de klagede højere oppe i systemet. Tvært imod beretter flere, at krænkerne klatrede sig videre op ad karrierestigen, mens deres ofre blev sat ud på en sidelinje eller fyret. Én beretter dog også, hvordan en principfast chef reagerede på klagen over en kunde med en klar melding: "Jeg er ligeglad med, om det er vores bedste kunde. Vi tolererer ikke den opførsel".

"Hvis #metoo's overordnede budskab, nemlig at magt og sex er en dårlig kombination, kan blive forankret i organisationer og virksomheder, kan et lille hashtag måske føre til stor, positiv og varig forandring til glæde for arbejdsmiljøet overalt", siger kønsforsker Christian Groes, RUC, til Kvinfos Nyhedsbrev.

Dyrt år for forsikringsbranchen

Naturkatastroferne har været dramatiske i 2017, og de har også kostet forsikringsbranchen dyrt. Ifølge en analyse af regnskaberne fra tredje kvartal konkluderer Financial Times, at 2017 bliver et af de dyreste år for branchen kun overgået af 2005, da orkanen Katrina ramte USA og 2011, hvor Japan og New Zealand blev ramt af jordskælv.

I alt anslås naturkatastrofer som orkanerne Harvey, Irma og Maria og jordskælvene i Mexico at komme til at koste forsikringsselskaberne 110 mia. dollar i år.

Nogle af de hårdest ramte forsikringsselskaber er Berkshire Hathaway og AIG i USA, mens det i Europa er Europe Swiss Re, Munich Re og Lloyds.

Det kommer til at kunne mærkes på præmierne, hvor det vurderes, at 2017 bliver et vendepunkt. Fra at præmierne generelt er blevet lavere på grund af stigende konkurrence og overkapacitet i sektoren, vil det nu gå den anden vej. Hvor meget bliver diskuteret, og om det kommer til at ramme alle områder, er der også forskellige vurderinger af. Kurt Karl, der er cheføkonom i Swiss Re anslår over for Financial Times, at prisstigningerne også vil sprede sig til områder, der ikke har været udsat for de store tab, og det med tocifrede stigningstakter, og det engelske Hiscox har anslået prisstigninger på 50 pct. inden for visse forretningsområder.