Der skal spares op

​"Som fagforening har vi tre opgaver i forhold til vores medlemmer. Vi skal sikre os, at de har de rigtige kompetencer, når de kommer ind på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi være nysgerrige og spille med i uddannelsessystemet. Når de er på arbejdsmarkedet, skal vi sikre en fornuftig løn baseret på et rimeligt bytteforhold med arbejdsgiverne. Og når de er færdige på arbejdsmarkedet, skal vi sikre, at de har økonomi til at leve en god og anstændig tilværelse", siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Derfor er Kent Petersen ikke indstillet på at rokke på kravet om en massiv og tvungen opsparing til pension – og slet ikke for de unge, der er ved at etablere sig.

"Finanssektoren er ikke et lavtlønsområde, så jeg mener, der er plads til både at etablere en familie og holde fast i, at opsparing til pension skal være en del af belønningen for at gå på arbejde. Det er netop den tidlige opsparing, der danner grundlaget for en solid økonomi, når du træder ud af arbejdsmarkedet. Og der er jo også det andet aspekt af pensionssystemet: det tryghedsskabende ved forsikring mod tab af erhvervsevne. Begge dele er vigtige at vedligeholde".

Beregninger tilsiger, at man skal spare mindst 20 procent af sin løn op i 40 år for at komme ud som pensionist med en indtægt på 75 procent af slutlønnen.

Det betyder reelt, at man skal være villig til at spare endnu mere op end de 16,25 procent, der nu udgør den overenskomstaftalte pension i sektoren.

"Det ser ud til, at vi vil være længere på arbejdsmarkedet, i takt med at levealderen øges, men tendensen er også, at de unge fremover vil være længere i uddannelsessystemet, så den samlede effektive tid på arbejdsmarkedet ikke rykker sig så meget. Men det ændrer ikke på, at behovet for at øge den private opsparing er til stede, og det skal vi naturligvis have set på", vurderer Kent Petersen.

Hvor Kent Petersen er forholdsvis ubøjelig på kravet om tvungen opsparing i de første mange år på arbejdsmarkedet, er han mere åben for øget fleksibilitet i den sidste ende.

"Når man er tæt på de 60 år, har man et mere klart billede af, hvor stor opsparingen er, og hvilke behov den skal opfylde. Så her synes jeg, det er på sin plads med større fleksibilitet, så man kan gå ned i tid eller minimere indbetalingerne. Det er en vigtig indsigt i en forening som vores, at mennesker lever forskellige liv, og det er en vigtig erkendelse, at vi skal give plads, så drømme kan opfyldes i videst mulige omfang".

For mange lappeløsninger

"Selvfølgelig er der altid noget at arbejde med, og vi skal løbende overveje, hvordan vi får de bedste pensionsordninger, der matcher de personlige behov. Hvis det for eksempel til næste overenskomstforhandlinger lykkes at øge pensionsindbetalingerne, kan det da overvejes, om indbetalinger over et vist niveau kan gøres frivillige, hvilket vil sige, at man kan fravælge dem og bruge pengene på andre ting", siger Kent Petersen. 

Ligesom Kent Petersen mener, at pensionsspørgsmålet er så vigtigt, at fagforeningen hele tiden skal reflektere over de bedste løsninger, forventer han af politikerne, at de tager opgaven alvorligt.

"Der er alt for mange lappeløsninger, og pensionssystemet er blevet alt for kompliceret. Der er heller ikke et ordentligt samspil mellem de private og offentlige ordninger. I realiteten er der jo nu en form for borgerløn for dem over 65 år. Som det er bygget op i dag, får de, der har haft råd og vilje til at spare op, mindre end de andre borgere. Pensionssystemet skal være transparent, simpelt og langsigtet. Pensionssystemet er fantastisk vigtigt, og samfundsøkonomisk er de private pensionsopsparinger af stor betydning. Hvis ikke politikerne lykkes med at skabe nogle enklere og langtidsholdbare systemer, mister danskerne motivationen til at spare op", advarer Finansforbundets formand.