Den digitale kløft gaber nye steder
Hvilke kompetencer der skal til for ikke at blive hægtet af arbejdsmarkedet i fremtiden, er svært at forudsige. Men det handler ikke kun om it-kompetencer. ”Evnen til at kommunikere får større vægt”, vurderer Anna Ilsøe, der forsker i den digitale udvikling ved Københavns Universitet.
"Godt, jeg snart kan gå på pension!"
Hvis den tanke straks melder sig, når du i indbakken læser om interne kurser i anledning af et nyt digitaliseringstiltag på din arbejdsplads, har du det formentlig lidt stramt med udviklingen og de mange forandringer, den trækker med sig ind i din arbejdshverdag.
Hvor mange der føler sig presset af den løbende digitale udvikling på deres arbejdsplads, ved lektor på Roskilde Universitet Birgit Jæger, der har forsket i den digitale kløft, ikke. Men hun har gentagne gange hørt det brugt som argument for at forlade arbejdsmarkedet.
"Jeg hører ofte, at folk, der går på pension og efterløn, peger på teknologien som årsagen. De orker ikke at sætte sig ind i et nyt system. Det er ikke, fordi de ikke kan, for de har allerede gjort det én eller to gange tidligere, men de står af, når det gentager sig endnu en gang".
Kløft med nuancer
Det er ikke kun mere modne medarbejdere, der i nogle tilfælde har svært ved at holde omgangshøjde med den løbende digitalisering. Da Birgit Jæger omkring årtusindeskiftet stod bag en stor undersøgelse om den digitale kløft, blev den ganske vist primært defineret som noget, der skilte de yngre fra de ældre. Men noget har forandret sig.
"Dengang gik den digitale kløft mellem dem, der var omkring 60 år, og den yngre del af befolkningen. Der var fokus på, at det var de gamle, der faldt i hullet – man mente, at folk over 60 år var lukket ude fra informationssamfundet. Nu ser vi folk i 60'erne og langt op i 70'erne, der kører på i forhold til det digitale. Når vi når op i 80'erne, er der fortsat en stor gruppe, der er stået af – det vil nok til en vis grad ændre sig, i takt med at de, der når op i den alder, har været vant til det digitale i mange år".
I dag er det ikke kun alder, der definerer, om man er på den ene eller den anden side af den digitale kløft:
"Tidligere var der mest fokus på, om man kunne håndtere teknologien og havde den tilgængelig, men det er ikke det eneste, der tæller. De unge er ganske vist født med en computer i hånden, men det betyder ikke, at de ikke kan have udfordringer i det digitale", siger Birgit Jæger og fortæller, at nogle unge har problemer i forhold til de begreber, der bruges af det offentlige.
"På Skats hjemmeside, eksempelvis, kan et begreb som 'restskat' volde dem problemer – de ved ikke, hvad det er, om det er noget, man får eller skylder. Ikkeetniske danskere kan have bredere forståelsesproblemer på grund af manglende sproglige kompetencer. I det hele taget er den digitale kløft blevet en mere nuanceret størrelse".
I front i EU
Som befolkning betragtet er vi helt i front i EU i forhold til digitalisering og vant til at forholde os til den – i kraft af udstrakt selvbetjening i det offentlige og krav om, at den enkelte borger læser og forholder sig til sin digitale post.
Til trods for at vi er blevet mere digitale, er teknologien ved at vende op og ned på arbejdsmarkedet i en sådan grad, at det vil få indflydelse på ældres muligheder på arbejdsmarkedet, spåede Teknologirådet allerede for 15 år siden:
"Man kan bare ikke sige, om den digitale udvikling vil hjælpe ældre medarbejdere til at blive i arbejde, eller om den tværtimod vil være med til at udstøde dem", skrev rådet dengang.
Og sådan er det stadig. Der er mange spørgsmål og få svar på den front – også i forhold til, om ansatte får den rette efteruddannelse og kompetencer til fremtidens arbejdsmarked.
Vi skal ikke alle være programmører
"Udviklingen går så hurtigt, og forskningen bevæger sig langsomt. Så der er ingen, der har det store, forkromede overblik. Derfor er det svært at komme med præcise bud – det minder mere om spådomskunst. Sikkert er det, at den digitale udvikling vil ændre på kompetencekravene, men det betyder ikke, at vi alle skal være programmører", siger Anna Ilsøe, der forsker i den digitale udvikling og er lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier under Københavns Universitet.
Det er nemlig ikke nødvendigvis it-kompetencer, der kommer i højsædet på fremtidens arbejdsmarked:
"Den digitale udvikling påvirker arbejdsmarkedet på mange måder. Også måder, der ikke var forudset. Detailhandel foregår i stadig højere grad på nettet, men det betyder ikke, at alle ansatte skal kunne programmere. De skal til gengæld være bedre til at kommunikere per mail og måske også på engelsk, fordi handelen er blevet mere global – så evnen til at kommunikere har fået større vægt".
Trepartsforhandlinger
Hvor stort et jobtab udviklingen vil medføre, er et andet åbent spørgsmål.
"Der er vurderinger, der spænder fra, at 9 til 47 procent af jobbene vil forsvinde. Det afhænger blandt andet af, hvor stor en del af jobbene der vil blive automatiseret, og hvor stor betydning big data vil få", siger Anna Ilsøe.
I forhold til de automatiserede job peger hun på, at job som læge og advokat er blandt dem, der måske ikke synes mest oplagte at overlade til robotter og automatisering, men at man det til trods allerede har set det ske i et beskedent omfang.
Big data kan få indflydelse på job, hvor man i dag har eksempelvis finans- eller forsikringsansatte til at vurdere risikoen ved at yde et lån eller en forsikring. Hvis der er tilstrækkeligt med data at trække på om en kunde med netop den aktuelle profil, behøves den menneskelige vurdering ikke længere.
"Som jeg ser det, er det vigtigste nu, at staten, arbejdsgivere og arbejdstagere får udviklet og fastholdt en dialog om, hvordan man forholder sig til den digitale udvikling, og når frem til en række kompromiser. Det er centralt, for som det er nu, står parterne lidt i hvert sit hjørne, når det gælder digitaliseringens muligheder og udfordringer".