De robuste fornemmer ikke andre mennesker

​Hvorfor optræder robusthed i så mange stillingsannoncer? Hvorfor bliver robusthed fejret som en god lederegenskab – og er en robust medarbejder et større aktiv for arbejdspladsen end de medarbejdere, der bedst kan betegnes som skrøbelige? Hvad nu, hvis robusthed ikke kun er en styrke, men i stedet en egenskab, der kan ødelægge medarbejdere, kolleger og kunder?

"Hvis man gerne vil have den type af medarbejdere, så søger man nogle bestemte typer af personligheder, som ikke vil være godt for fællesskabet", siger Ole Fogh Kirkeby, som er nylig pensioneret professor i ledelsesfilosofi på Copenhagen Business School og netop har udgivet bogen "Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab".

Han peger på, at når vi fremhæver robusthed som ideal, så svækker vi ikke bare solidaritetsmuligheden, men også de vigtige innovative kræfter som sensitivitet, kreativitet og empati bliver smidt ud med badevandet.

Ikke plads til kritik

Ole Fogh Kirkeby trækker på sin enorme viden om de græske dyder og på ordenes oprindelse, når han dissekerer brugen af ordet robusthed, der er en oversættelse af det engelske ord resilience, nemlig modstandskraft, der i sin oprindelige betydning kommer fra det amerikanske militær og handler om at få soldater til at restituere sig, siger Ole Fogh Kirkeby, der finder det absurd at bringe militærretorik ind i kompetenceudvikling af medarbejdere.

Hvad en arbejdsgiver egentlig mener, når man søger en ny medarbejder med robusthed, er ikke til at vide, men man søger nok personer, som kan klare presset på egen hånd, som vil og kan kræve af sig selv, at de kan tåle mosten. Den egentlige betydning af ordet resilience er at slå eller svinge tilbage, men ifølge Ole Fogh Kirkeby ønsker arbejdsgiverne bestemt ikke medarbejdere, der slår tilbage – altså kritiske medarbejdere, der trækker grænser og anfægter ledelsens strategier.

Når en arbejdsgiver søger robuste medarbejdere, er det ofte forbundet med en forventning om, at medarbejderen er villig til at underkaste sig ledelsens mindste instruks, siger Ole Fogh Kirkeby og peger på det problem, at loyalitet over for arbejdspladsen kommer til at handle om at tie problemerne ihjel.

"Så med robusthed menes der, at man ønsker medarbejdere, der tier, også selvom de er vidne til, at tingene ikke hænger sammen længere".

Ole Fogh Kirkeby ser ønsket om robusthed i sammenhæng med den største trend på alle danske arbejdspladser, nemlig selvledelse. For 10-15 år siden blev det udviklet, i håbet om at man kunne undvære de mange mellemledere, når medarbejderne fik lov til at tage mere ansvar for egne arbejdsopgaver.

"Men så sker der bare det, at medarbejderne begynder at slås om, hvem der skal have de bedste arbejdsopgaver og slippe for de dårlige tjanser".

En ledende manual

Den entusiasme, hvormed man ensidigt taler robusthed op, kan være direkte fatal for en virksomhed, når det kommer til lederne, for hvis man ikke har en sensibilitet, intuition, i sig, bliver man en ledende manual, der ikke er god til personaleledelse, mener ledelsesfilosoffen Ole Fogh Kirkeby:

"Det robuste menneske er ikke nødvendigvis i kontakt med sine egne indre værdier, og den leder, som begynder at dyrke sin egen robusthed med kortene holdt tæt på kroppen, mister kontakt til sin egen sensitivitet og lukker ned for sit følelsesliv – og dermed forståelsen for andre mennesker", siger han.

"Hvis man ikke har en grænse for sin egen smertetærskel, har man det heller ikke for andres. Hvis man skal have med mennesker at gøre, skal man helst afklares med sin relation til sig selv. Man skal have vundet krigen med sig selv, før man skal have ret til at løse andre menneskers konflikter", siger Ole Fogh Kirkeby.

Organisationens atmosfære bliver ufrugtbar, arbejdsmiljøet forværres, konfliktniveauet øges, medarbejderne bliver dårligere til at producere, og virksomheden ender med et dårligere produkt.

Men der er et alternativ – nemlig den form for robusthed, der vokser ud af en skrøbelighed. Dette ideal ser Ole Fogh Kirkeby i lyset af et generøst lederskab, det lederskab, der kan rumme og styrke medarbejderes såvel skrøbelighed som robusthed. Den generøse leder ønsker at hjælpe medarbejdere til at blive bedre til noget, og han påtager sig ansvaret for, at de udlever deres talenter, og at de trives.

Den generøse leder har en skærpet opmærksomhed på, hvad der foregår mellem mennesker, siger Ole Fogh Kirkeby:

"Ledelse handler om at give muligheder og finde ud af, hvilke mennesker der passer på de rigtige pladser, og som gør mennesker endnu dygtigere, end de i forvejen er".

Fagbevægelsen forsvinder

Det, der engang var 1. maj, er blevet mig først! Mange arbejdere er blevet funktionærer, og der er mange flere højtuddannede på arbejdspladserne. I USA består en tredjedel af hele arbejdsmarkedet af selvstændige. Også i Europa går folk ud og bliver selvstændige. De fællesskaber, som fagbevægelsen tidligere kunne trække på, findes ikke i samme grad mere.

Kan der være brug for at hente fagbevægelsens ord om solidaritet frem fra gemmerne? spørger Ole Fogh Kirkeby og svarer, at fællesskab og solidaritet stadig kan være værdier forstået som at hjælpe de svageste og beskytte hinanden:

"Engang havde vi et effektivt middel mod pres og dårlig trivsel, nemlig den indbyrdes solidaritet mellem de ansatte, hvor man sammen sagde fra og sammen støttede hinanden. Det har bølgen af selvledelse fuldstændig destrueret".