Brudte relationer
Det kunne næppe være mere symbolsk, da Margrethe Vestager på vegne af EU-Kommissionen blokerede den længe forhandlede fusion til en værdi af omkring 29 milliarder pund mellem Europas to største børser: Deutsche Börse og London Stock Exchange (LSE). Læs også om efterforskningen af kuppet mod nationalbanken i Bangladesh, og om at Frankfurt fører kapløbet om at overtage finansarbejdspladser fra London.
Fusionsafvisningen kom, få timer før briterne afleverede deres brev med ønsket om at melde sig ud af EU.
14 måneder var der forhandlet på det seneste om at skabe det, der ville være blevet et af verdens største huse for handel med værdipapirer. Forhandlinger, der var genoptaget efter strandede forsøg på fusion i både 2000 og 2005.
"Der ville have været tale om de facto-monopol, hvis de to børser slog sig sammen", lød EU-Kommissionens argument blandt andet. Og det har nok også generet en række politikere, at den fusionerede børs var planlagt til at have hovedkvarter i London, dog med en tysk direktør.
Ifølge Financial Times er Europas kapitalmarkeder alt for fragmenterede, og børserne er tvunget til at gøre noget, hvis ikke de vil risikere at blive overtaget af amerikanske konkurrenter. Avisen anklager også politikerne for at have romantiske forestillinger om børserne som nationale klenodier med søjler og marmorbeklædte sale, hvor moderne børser mere er databehandlere med en forsikringskomponent tilknyttet, børser, der er tvunget til at være i det teknologiske førerfelt og være store for at klare sig internationalt.
London Stock Exchange beklager, at der hermed er misset en chance for at skabe en førende europæisk markedsinfrastruktur, der kunne understøtte Europas 23 millioner små og mellemstore virksomheder, og Financial Times kritiserer, at der hermed ikke skabes en struktur, der kan koble Tysklands stærke virksomheder med Londons dybe kapitalmarked.
Margrete Vestager understreger, at afslaget intet har med Brexit at gøre, men at det hænger sammen med, at de involverede børser afslog at indfri en række betingelser, som EU-Kommissionen havde stillet for fusionen.
Statssponsoreret bankrøveri?
Det er nu et år siden, at nationalbanken i Bangladesh blev berøvet for over 100 millioner dollars. Kuppet bliver beskrevet som det mest spektakulære kup i nyere tid og er stadig langt fra at blive opklaret. Erfarne hackere sendte pengene fra nationalbanken i Bangladesh via Den Amerikanske Centralbank i New York og videre til forskellige konti i Sri Lanka og på Filippinerne. Pengene blev overført med pengeoverførselssystemet Swift, der bliver brugt af 1.800 banker verden over og går for at være et af de mest sikre systemer i verden.
Mange spørgsmål er endnu uafklarede, og efterforskerne deler ikke mange informationer med pressen. Efterforskerne har dog offentliggjort nogle detaljer, de er så godt som sikre på. Hackerne har med stor sandsynlighed fået hjælp af en medarbejder i nationalbanken i Bangladesh, for overvågningskameraer i hele bygningen var ude af drift hele den dag, hvor røveriet fandt sted. Derudover har forbryderne haft fat i en fysisk nøgle for at kunne benytte Swift. Hackernes kodningsmetoder minder påfaldende meget om den metode, hackere i Nordkorea før har benyttet sig af, og efterforskerne kan ikke udelukke, at myndighederne i Nordkorea har været involveret.
Der er endnu ikke bevis for, at de stjålne penge er nået til Nordkorea, men mistanken blev i august sidste år skærpet, da en diplomat fra Nordkorea blev fyret og udvist fra Dhaka, da der var spekulationer om, hvorvidt han var indblandet i en større sag om pengesmugling.
Banker med flytteplaner
Måske skulle du til at lære tysk, hvis du har udlængsel og ambitioner om en international finanskarriere. Mange i branchen anslår, at det er Frankfurt, der går af med sejren i kampen om at tiltrække de aktiviteter og de job, sektoren over en bred kam vil flytte ud af London, i takt med at Brexit-forhandlingerne skrider frem.
Financial Times har foretaget en rundspørge blandt 30 ledende finansansatte og embedsmænd. De vurderer alle, at Frankfurt vil være et tyngdepunkt, blandt andet fordi Den Europæiske Centralbank, ECB, ligger her. Og de vurderer også, at mange virksomheder i branchen vil træffe afgørende beslutninger inden for de næste tre måneder – men at det er som at foretage sine træk på et skakbræt, der bevæger sig.
Vurderingerne af, hvor mange job Storbritannien står til at miste i den finansielle sektor, ligger lige fra 75.000 i London til 232.000 i landet som helhed.
Der er selvfølgelig også nogle, der vil lægge deres æg i Wall Street i New York, i håbet om at Donald Trumps løfter om deregulering og lavere skatter kommer ud over rampen, eller i Hongkong og Singapore, i håbet om at Asien løber med vækststafetten.