Menu luk

Vi skal investere i kompetencer

Arbejdsgiverne bærer ansvaret, når det gælder de kompetencer, der skal bruges i jobbet. Men den enkelte har også selv et ansvar for at sikre sig de kompetencer, der kan give et holdbart arbejdsliv i den finansielle sektor, og derfor giver en fælles front på kompetenceområdet i høj grad mening, siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

21. nov 2016
5 min
Af Carsten Rasmussen
cr@finansforbundet.dk

​Finansforbundets formand, Kent Petersen, sender et klart signal til arbejdsgiverne om at prioritere kompetenceudviklingen, når de møder op til overenskomstforhandlingerne, fordi finansielle virksomheder er helt afhængige af kompetente medarbejdere for at matche forandringerne og udviklingen i sektoren.

Det kræver et ansvar fra begge sider – bestemt også hos medarbejderne. Den tid, hvor man tog en uddannelse, fik et job og var der til pensionen, er nemlig forbi.

"Vi kan se, at krav om regulering og compliance samt digitalisering vinder større og større indpas i den finansielle sektor med en hastighed, som vi ikke har set før, og det skubber til forandringerne i de kompetencer, der bliver efterspurgt. Det er en acceleration, der gør det vanskeligt for uddannelsesinstitutionerne at følge med på den efterspørgsel, der er", siger Kent Petersen og understreger, at Finansforbundet bestemt har en stor opgave og forpligtelse til at arbejde med,at forbundets medlemmer i den finansielle sektor har lyst til at investere i sig selv og de kompetencer, der kan give et holdbart arbejdsliv.

Cyklus

Finanssektoren er under store forandringer, og der bliver givetvis brug for at udvikle nye og andre kompetencer og forretningsmodeller i fremtiden. At flytte den finansielle sektor et nyt sted hen er Kent Petersens hjertesag. Ikke bare fordi det handler om hans egne medlemmers arbejdspladser og kompetencer, men også for at skabe vækst, så vi også fremover har råd til et velfærdssamfund.

"Arbejdsgiverne og Finansforbundet har en fælles opgave med at sikre en cyklus, så arbejdskraften hele tiden er attraktiv. Men det er ikke let", siger Kent Petersen og forklarer:

"For det første kan ingen præcist vide, hvilken type job, der skal bruges fremover. Det andet er, at den kompetenceudvikling, som vi tilbyder som fagforening, handler jo ikke om, at de nødvendigvis altid skal være i den finansielle sektor, men om at sørge for, at de har nogle kompetencer, der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet. Derfor arbejder vi i Finansforbundet med evnen, lysten og viljen til at tilegne sig ny viden."

Højere uddannede koster mere

Uddannelsesniveauet i finanssektoren stiger, og andelen af medarbejdere med videregående uddannelse er steget kraftigt.

"Det er sådan, at man gerne vil have, det skal fremstå fra FA's side, at det er kun den her akademiske arbejdskraft, der er brug for. Det er selvfølgelig rigtigt, at kompleksiteten stiger, men der er stadigvæk masser af traditionelle bankfaglige opgaver, der skal løses, hvor man ikke behøver at have akademisk arbejdskraft, men hvor for eksempel den gamle erhvervsfaglige uddannelse eller andre uddannelsesbaggrunde har deres berettigelse", siger han og tilføjer:
"Jeg har ikke tænkt mig at blande mig i, hvad det er for en type arbejdskraft, man efterspørger, men de skal ikke klage over, at lønomkostningerne stiger. Hvis man gerne vil have højere uddannede medarbejdere, så koster det jo mere."  

Kompetencepuljen

Medarbejderne i den finansielle sektor benytter sig i stort antal af Finanskompetencepuljens gratis kurser, som Finansforbundet og FA blev enige om i 2014. Det indebærer at arbejdsgiverne hvert år siden sidste overenskomst har lagt 20 millioner kroner i en pulje til at udvikle medarbejderne. Det har været til stor gavn for, at medarbejderne kan passe ind i en branche, der er under stor forandring.

"Kompetencepuljen er et udtryk for det her Worklife Investment mindset. Og som noget helt særligt rummer kompetencepuljen både arbejdsgivere og arbejdstagere i bestyrelsen, hvor der sidder repræsentanter for FA og Finansforbundet og beslutter, hvad er det for uddannelse, vi i fællesskab mener, der er brug."

"Vi skal jo ikke mange år tilbage, hvor Finansforbundet gik rundt og sagde, at det med fagligheden måtte arbejdsgiverne tage sig af, men det gjorde de ikke", siger Kent Petersen og uddyber:

"Det vil vi gerne med kompetencepuljen. Når forandringerne accelererer, giver det god mening af bruge penge til efteruddannelse."

Det kan godt være, at der forsvinder nogle job, men digitaliseringen kommer også til at udfordre grænserne for, hvad man kan definere som en finansiel virksomhed, siger Kent Petersen:

"Hvis arbejdskraften ikke har de kompetencer, der bliver efterspurgt, skal virksomhederne til at hente arbejdskraft ind fra udlandet eller eksportere opgaverne til udlandet. Så uanset hvordan vi vender og drejer det, skal vi investere i kompetencer."

Finansforbundet har en forventning om, at der skal flere penge i kompetencepuljen.

"Alle på denne Guds grønne jord har et medansvar for deres eget liv. Herunder deres arbejdsliv. Der er mange ting, som arbejdsgiverne bærer ansvaret for, De skal sikre sig, at den kompetence de har, kan bruges til det arbejde, de udbyder. Og de skal sørge for rammer, der gør det muligt at udføre arbejdet. Men den enkelte har selv et ansvar for at sikre, at man har de kompetencer, der skal til.

"Det handler ikke kun om at tage syv uger på uddannelse. Det handler lige så meget om at læse en bog, søge noget viden og være nysgerrig. Hvis man har timer på sin timebank, kan man overveje, om man vil bruge det til at investere i sig selv. Ligesom vi sparer op til pension, kan vi investere i, at vi faktisk er noget værd på arbejdsmarkedet. En grund til at vi har oprettet vores Worklife Investment Universe er for at have en platform, der kan inspirere vores medlemmer til at træffe egne valg."

For både medarbejderne og sektorens virksomheder er fællesnævneren holdbarhed.

"Kompetencerne er et fundament – både for vores virksomheder og for den enkelte medarbejder. Sådan er det nu, og sådan vil det i høj grad bliver fremover. Derfor giver det også ret god mening at tage det fælles ansvar for netop at sikre en holdbarhed og bæredygtighed for både sektoren og i den enkeltes arbejdsliv", slutter Kent Petersen.