Menu luk

Skraldebanker boomer

I den anden ende af det finansielle spektrum ligger skraldebankerne, som der ifølge Bloomberg Businessweek bliver flere og flere af i Indonesien.

24. aug 2016
2 min
Af Elisabeth Teisen
et@finansforbundet.dk

Mutiara Trash Bank i Makassar på Sulawesi er én af 200 trash-banker bare i den by, der huser omkring 2,5 millioner indbyggere. Interiøret ligger langt fra Goldman Sachs' glas og stål. Banklokalet har jordstampet gulv, den grønne sofa, som kunderne kan vente i, er ramponeret, men ved siden af hænger en kam i snor til fælles afbenyttelse, så de kan komme til at se lidt ordentlige ud, inden de skal tale med bankmanager Suryana.

Princippet er, at kunden bringer genbrugsskrald som plastik, papir eller pap til banken. Her bliver det vejet og prissat. Så kan man sætte pengene ind på sin konto og med tiden få et lån, hvis der er behov for det. I Makassar aftager bystyret affaldet til faste og offentliggjorte priser.

Kunderne i trash-bankerne er overvejende kvinder, der samler affald på deltid for at supplere husholdningspengene, men der er også fuldtidsskraldesamlere, der kan tjene noget mere end de 1-2 kroner, den gennemsnitlige kvinde på deltid kan sætte ind på sin konto om ugen.

Ideen er født af kombinationen af det stigende pres på Indonesiens lossepladser og behovet for adgang til de mest basale opsparings- og lånefaciliteter for landets mange fattige. I hele Indonesien er der nu 2.800 trash-banker, der i alt betjener 175.000 kunder. For en kunde som Sitinah er Mutiara det tætteste, hun nogen sinde er kommet på en finansiel institution. Og det er ad den vej, hun fik råd til at købe en wok, så hun kunne starte en lille cateringvirksomhed.