PFA droppede free seating
Hos PFA var medarbejderne langtfra begejstrede for at skulle finde sig et ledigt skrivebord hver dag, så nu er free seating afskaffet. ” I praksis blev det alligevel sådan, at langt de fleste søgte de samme pladser hver dag og sad omgivet af de samme mennesker i uofficielle bordgrupper”, siger kundechef Lars Hjelmqvist.
"Undskyld, jeg troede ikke, du kom i dag."
Den bemærkning har kundechef Lars Hjelmqvist, der også er formand for personaleafdelingen FASOR i PFA, både taget sig selv i at komme med og hørt andre udbryde, mens free seating i mange år var herskende norm i fælleskontorerne i Nordhavnen i København.
"Man kan spørge sig selv, hvorfor vi følte, at det var nødvendigt at undskylde, når man sad på det, man opfattede som en andens plads og vedkommende mod forventning mødte på arbejde. For der var jo free seating. I praksis blev det alligevel sådan, at langt de fleste søgte de samme pladser hver dag og sad omgivet af de samme mennesker i uofficielle bordgrupper. Derfor kom der reelt heller ikke den øgede vidensdeling på tværs ud af det, som man ville opnå."
Som Magasinet Finans beskrev i september, har Nordea indført free seating i mange af sine hovedsædeafdelinger og flere medarbejdere fortalte om deres positive oplevelser i den forbindelse. I PFA er oplevelsen en anden, og efter mange år med free seating, er man altså gået den anden vej og har indført egne skriveborde til alle.
Medarbejdernes ønske
"Det var et medarbejderønske gennem lang tid, som blev hørt. De fleste vil gerne have et skab eller en reol ved deres plads og have mulighed for at have personlige ting på bordet. Jeg gik selv permanent rundt med en rød og en blå tusch plus en stiftblyant i tasken, så jeg havde det ved hånden, uanset, hvor jeg kom til at sidde den dag. På samme måde bar mange andre rundt på det mest nødvendige," fortæller Lars Hjelmqvist.
Han har arbejdet i 28 år i PFA og oplevet cellekontorer, før først storkontorer og siden free seating blev en realitet. Det har ikke været det store problem at genindføre faste pladser, selv om det tog mange år at få det indført. Der skulle blot inddrages nogle få skriveborde, som tidligere var reserveret til andet formål, for at der var nok til alle.
"Jeg synes, det er rart at være sikker på, at jeg har det samme bord hver dag. Så kan jeg bare lige vende mig rundt og tage sagsmapper i min reol, når jeg taler med en kunde, og det bliver aktuelt. Det er noget mere praktisk end det andet, og i en travl hverdag er man fri for at skulle forholde sig til sin plads hver dag," konstaterer Lars Hjelmqvist.
Få rokerer
Det er ikke kun PFA ansatte, der helst vil have faste pladser. Cand.mag. Thomas Toft, der forsker i virksomhedskultur, skrev tidligere på året i et indlæg på Kommunikationsforum, at free seating ofte ender med faste pladser. Langt størstedelen af medarbejdere benytter sig ikke af muligheden for at sidde forskellige steder, medmindre de direkte presses til det. I stedet møder de tidligt ind for at få en favoritplads.
"I en international virksomhed, der praktiserer free seating, var det kun to ud af 26 adspurgte, som reelt vekslede mellem skriveborde i løbet af den arbejdsuge."
Forskeren foreslår, at medarbejdere kun rokerer til nye pladser et par gange om året:
"Derved bliver free-seating ikke en tilfældig hverdagspraksis, men derimod et strategisk redskab til at få relevante medarbejdere til at kommunikere mere med hinanden".