Kontantreglen er under pres

​En rapport fra Betalingsrådet slår fast, at det i dag er cirka 20 procent af alle kundebetalinger i detailbranchen, der sker med kontanter. For bare 10 år siden var 50 procent af alle kundebetalinger med kontanter. Kontantreglen blev indført i 1984, samtidig med at dankortet kom til Danmark. Her blev det slået fast, at alle fysiske butikker skulle tage imod kontanter på alle tider af døgnet. Lovgivningen blev lavet, fordi dankortet var den eneste form for digital betaling, og for at undgå diskrimination af kontantkunder.

I dag mener nogle, at kontantreglen er forældet, mens andre mener, at den er nødvendig. Argumenterne for at afskaffe kontantreglen er mange. Forskning slår fast, at kontanterne er dyre for vores samfund. Dyre for butikkerne, der modtager dem, og dyre for bankerne, der opbevarer dem. Nationalbanken skønner, at det for samfundsøkonomien er dobbelt så dyrt, hver gang en kunde betaler med kontanter i stedet for kort eller MobilePay. Mere præcist koster det syv kroner, hver gang en kunde betaler med kontanter, og tre kroner, hver gang en kunde betaler med dankort.

Derudover er butikker, kiosker og restauranter udsat for en højere risiko for røveri, når de har en kassebeholdning. Især i nattetimerne er risikoen for røveri stor, og her kan en justering af kontantreglen være en mulig løsning. En justering vil betyde, at kiosker og butikker i bestemte tidsrum kan frabede sig kontanterne og kun modtage digitale betalinger.

En levn fra fortiden

Digitaliseringsdirektør i Finansrådet Michael Busk-Jepsen mener, at det vil være et ønskescenarie, at kontantreglen bliver justeret eller afskaffet.

"Kontantreglen er et eksempel på en lovgivning, der favoriserer det analoge i stedet for det digitale. Og det svarer ikke til nutiden. Der er så mange fordele ved at ophæve kontantreglen, og vi mener, at Danmark bør udnytte de digitale muligheder, der er, som er sikrere, billigere og nemmere", siger Michael Busk-Jepsen.

Hos Dansk Erhverv er markedsdirektør Henrik Hyltoft enig i, at kontantreglen er et eksempel på en lovgivning, der ikke er nutidig.  

"Danskerne er efterhånden vant til selvbetjeningsautomaterne i supermarkederne, og hvis man ser på for eksempel den offentlige togtransport, så er al betaling omkring det allerede digitaliseret, og folk kommer jo med togene alligevel", siger Henrik Hyltoft.

Danskerne skal tænke fremad

Selvom kontanterne i dag spiller en mindre rolle i danskernes hverdag, spiller de stadig en vigtig rolle for bestemte grupper af borgere. Især de ældre generationer forbinder kontanterne med vaner og traditioner, der vil være svære at ændre, og nogle vil have svært ved at omstille sig til den nye teknologi. Børn har i dag ikke mulighed for at få betalingskort, og deres muligheder vil derfor også være begrænsede. Nogle handicappede som for eksempel blinde vil ligeledes blive udfordret, hvis de ikke længere har mulighed for at bruge kontanter.

De udfordringer, som vil opstå for nogle befolkningsgrupper, ser Michael Busk-Jepsen i Finansrådet som en mulighed for at være innovative og skabe nye løsninger.

"Vi mener, at Danmark skal være et foregangsland. Vi skal være de første til at finde ny teknologi, der kan afhjælpe de udfordringer, som må komme. Hvis vi i Danmark kan det, vil vi tiltrække nye og attraktive virksomheder og investorer, og på den måde er det en givtig situation for hele samfundet", siger Michael Busk-Jepsen.

Hverken Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv eller Michael Busk-Jepsen fra Finansrådet mener, at Danmark bliver et kontantløst samfund foreløbig. Sidste gang kontantreglen blev diskuteret på Christiansborg, var i foråret 2015, hvor regeringen, med De Radikale og Socialdemokraterne i spidsen, forslog en delvis afskaffelse af kontantreglen. Forslaget blev ikke vedtaget.

Betalingsrådet offentliggjorde i juni 2016 en rapport, der beskriver kontanternes rolle i det danske samfund. Rapporten beskriver fordelene og ulemperne ved kontanter.

Kilde: Betalingsrådet, Nationalbanken