Jeg bliver forstyrret dagen lang

​"Storrumskontorerne er mange gange forfærdelige at arbejde i – på grund af støj, lugt, varme, kulde, luftfugtighed".

Et opråb fra en mangeårig ansat i Nordea, som har svært ved at udholde de betingelser, han deler med mange andre i branchen. Hans skrivebord er placeret i et stort lokale blandt mange andre skriveborde og kolleger, og det giver problemer, blandt andet fordi han jævnligt har brug for at fordybe sig i komplekse opgaver.

"Jeg siger ikke, at der ikke er fordele ved storkontorer, men i min optik opvejer fordelene ikke ulemperne. Jeg får noget information, jeg ellers ikke ville have fået, ja. Men omvendt kan jeg ikke undgå at få den information, hvis jeg frabad mig den. Jeg er konstant omgivet af telefoner, samtaler og onlinemøder. Jeg bliver forstyrret dagen lang", siger den bankansatte, der ønsker at være anonym.

Halvdelen generet

Støj, kollegers afbrydelser og mangel på privatliv er blandt de gener, der ofte nævnes i forbindelse med storkontorer, ligesom indeklima og temperatur som regel er på problemlisten. Senest i en international undersøgelse, som også havde dansk deltagelse. Den viste, at næsten halvdelen af dem, der sidder i kontorlandskaber, oplever det som hæmmende for deres produktivitet.

I teorien er der ellers store gevinster ved at sidde i storrum. Jan Hyld Pejtersen, der er seniorforsker hos SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har forsket i kontormiljøer og fortæller, at den positive teori handler om, at det er lettere for medarbejderne at komme i kontakt med hinanden, og at der skabes flere sociale relationer.

Den negative teori derimod handler om, at der mangler fred. Det giver lavere jobtilfredshed, fordi man føler sig overvåget og i sidste ende får dårligere sociale relationer til kollegerne. I sine undersøgelser har forskeren især mødt den negative tilgang til storrum – og jo større rum, jo større problemer med indeklima, støj og koncentrationsbesvær:

"Folk klager typisk over støj og over, at de ikke har privathed og ikke kan tale frit om hverken det arbejdsrelaterede eller private", fortæller han.

Stemmer er værst

I forhold til støj er det især lyden af menneskelige stemmer, der plager, har laboratorieundersøgelser vist:

"Uanset om man udsatte forsøgspersonerne for deres modersmål eller et sprog, de ikke forstod, var menneskelig tale generende. Især hvis det er to-tre personer, der taler tæt på, så man kan høre, hvad der bliver sagt. Hvis det er flere personer, generer det ikke så voldsomt, så bliver det et mere jævnt lydbillede, en pludren", siger Jan Hyld Pejtersen.

Den viden udnytter man i forbindelse med indretning, hvor man nogle steder lader teams sidde inden for taleforståelig afstand og resten så langt væk, at det enkelte ord ikke kan opfattes.

Tilfældig indretning

Langtfra alle virksomheder er dog specielt bevidste om indretningen. Eva Bjerrum er organisationsanalytiker ved Alexandra Instituttet og hjælper virksomheder og offentlige organisationer med blandt andet indretning af kontormiljøer.

"På nogle arbejdspladser lærer man af fortidens fejl, andre steder kører man videre, som man plejer", konstaterer hun.

Der er faktisk over 100 års erfaring at trække på, når det gælder storkontorer. I de første mange årtier var det lange rækker af skriveborde med to formål: at skære i udgifterne og øge effektiviteten blandt medarbejderne. Trivsel og vidensdeling opholdt man sig ikke ved – og det er altså stadig meget varierende, hvor meget det tænkes ind.

"Hvis man betragter storrumskontorer som et sted, der kan rumme alle former for arbejdsaktivitet for alle medarbejdere, bliver det aldrig godt. Der skal være en strategi bag den måde, kontoret er indrettet på, den måde, medarbejderne sidder på, og respekt for, at ikke alle arbejder på den samme måde. Men uanset hvad man gør, vil det aldrig være muligt at gøre alle på en arbejdsplads med 200 mennesker tilfredse, for det er nødvendigt med kompromiser".

Adfærdspoliti

På mange arbejdspladser oplever Eva Bjerrum, at der er en slags selvbestaltet adfærdspoliti, som sætter ordensreglementer, som særligt handler om støj.

"Jeg ved, at den er gal, når jeg er ude på en arbejdsplads og bliver vist rundt af en HR-repræsentant, som hvisker under rundvisningen. Så er der regler, som gør det svært at arbejde, for hvorfor i alverden skal man sidde sammen, hvis man ikke må tale med hinanden?"

Eva Bjerrum råder i stedet til, at man forliger sig med, at man ikke sidder på et kontor for sig selv, og opgiver at skabe et miljø og opstille regelsæt, som om man gjorde. Der er ringende telefoner, trafik i lokalet og snak mellem kolleger, som er en selv uvedkommende. Væn dig til det.

"Opgiv illusionen om at skabe et stille storrum, og træk i stedet stilheden ud af lokalet. Der skal være rum, hvor man kan fordybe sig, og det har man mange steder, men ofte er det et mørkt rum med et skrivebord vendt mod væggen. I stedet skal man gøre det til attraktive rum, hvor man kan være stille enten alene eller sammen med andre. Det er den trend, ser vi nu, mange virksomheder har biblioteker/stillerum. For behov for stilhed behøver ikke at betyde, at man ønsker at isolere sig fra andre".

Privat på arbejde

Ofte oplever Eva Bjerrum, at medarbejdere har svært ved at finde et sted til eksempelvis en uforstyrret telefonsamtale:

"Jeg ser mange, der farer rundt med mobiltelefon og et jaget blik. Så hvorfor ikke indrette en lounge med afskærmninger, så det er velegnet til samtaler, man ikke ønsker at forstyrre andre med eller ikke vil have overhøres af andre".

Måske fordi samtalen er privat. Mange føler sig iagttaget i alt, hvad de foretager sig dagen lang, men det kan ledelsen tage brodden af:

"Hvis cheferne signalerer, at de godt ved, at det private og arbejde griber ind i hinanden, og at det derfor er helt i orden, at der indimellem foregår noget privat på arbejde, giver det et bedre arbejdsmiljø i storrumskontorer", er Eva Bjerrums erfaring.

Chefer på enmandskontorer

For vores bankansatte er håbet om et bedre arbejdsmiljø blegnet.

"Jeg elsker mit job og har stor grad af loyalitet i forhold til mit firma. Men jeg synes, at der kører en systematisk hype af de åbne kontormiljøer, selv om de har en bagside", siger han og hæfter sig ved, af cheferne fremhæver storrummenes fordele, men dog foretrækker selv at sidde på enmandskontorer.

"Den besked, jeg har fået, når jeg har forsøgt at rejse emnet, er, at storrum er et vilkår. Så jeg har givet op. Jeg må gøre op med mig selv, om jeg bare skal affinde mig med det eller finde mig et andet sted at arbejde".

Boks:

Det hjælper mod forstyrrelser

• At medarbejdere er placeret i grupper, der reelt har brug for at dele viden.
• At overveje, om I har en fælles holdning til, hvad rigtigt arbejde er.
• At sørge for, at der er mulighed for at sidde for sig selv i kortere eller længere perioder, for eksempel i stillerum eller på hjemmearbejdsplads.
• At omstille faste telefoner, når I forlader skrivebordet, og sørge for, at mobiltelefoner er på lydløs.
• At tale om, hvad der er meningsfulde afbrydelser, og hvad der er unødvendige forstyrrelser.