Find dig en plads

Free seating eller ABS, activity based seating – er det en avanceret form for stoleleg, hvor den, der ikke har fundet en stol, når musikken stopper, bare må stå? Eller værre: er ude af legen? Eller er det en ny måde at tænke plads og organisation sammen på?

I mange af Nordeas hovedsædeafdelinger har de nu været uden faste pladser i omkring to år (og resten bliver kastet ud i samme øvelse, senest når Nordea i løbet af to år flytter til Ørestaden).

De to medarbejdere, som Finans har talt med, er forbavsende positive. Fordommene bliver gjort til skamme. De mavefornemmelser, der siger: Jamen, man elsker da sin plads. Den giver tryghed. Det er der, man har alle sine papirer og personlige ting. Og hvor man kender dem, man sidder i nærheden af, rigtig godt. Så godt, at man husker navnene på deres børn eller børnebørn. Kender deres weekendplaner og om mandagen kan høre, om alt gik som planlagt eller i vasken.

Annika Holm, Procurement Services, og Anne-Marie Enevoldsen, Cash Management, salg, sidder begge i Hermes Hus i Høje Taastrup. Anne-Marie Enevoldsen har ikke haft en fast plads siden sommeren 2014, og Annika Holm ikke siden hun flyttede til Høje Taastrup fra Christiansbro i foråret 2015.

"Jeg trives rigtig godt med at have muligheden for at vælge plads tilpasset de opgaver, jeg lige har den dag eller en del af dagen. Og vi har klart fået et bedre sammenhold i afdelingen", siger Annika Holm.

"Men vi må da også indrømme, at vi ikke har gjort helt op med behovet for 'et sted, der er mit'. Hvis jeg skal lave det samme, som jeg gjorde i går, og hvis ikke der er en anden, der sidder på pladsen, ja, så sætter jeg mig, hvor jeg sad i går", siger Annika Holm.

"Men vi bruger det på en god måde. Vi bruger hinanden, vi sparrer og netværker meget mere end før", siger Anne-Marie Enevoldsen.

"Før sad min afdeling på to forskellige etager uden meget kontakt. Nu kender vi hinanden. Vi snakker sammen på kryds og tværs. Vi er blevet mere sociale og har fået et bedre sammenhold, og vi går hen til hinanden i stedet for at ringe", siger Annika Holm.

Til gengæld for trygheden ved den faste plads er der rigtig mange muligheder at vælge imellem. Hvis du skal koncentrere dig, er der en plads til det, hvor kolleger anmodes om at være stille og lade dig være i fred. Hvis du derimod skal have et telefonmøde, kan du finde en plads, hvor det er okay at larme. Men hvis det skal være fortroligt, kan du også gå ind i en lille lydisoleret boks. Hvis man skal mødes i et team, kan man mødes om et rundt bord. Der er selvfølgelig også møderum. Nogle, der kan bookes, hvis man vil være helt sikker. Men der er også nogle til de spontane møder, som man ikke kan forudbestille. Og så er der in-between-pladserne, man kan bruge mellem to møder. Der er kort sagt "rum" til alle tænkelige funktioner på en moderne arbejdsplads.

Og så er der også pladser, der imødekommer det mere uformelle, pauseagtige samvær. Mere caféagtige eller køkkenagtige. For ikke at tale om sofaerne.

Man har "hjemmezoner", hvor man hører til. Annika Holm skyder på, at der er 50-60 kolleger i hendes afdeling/hjemmezone. Der er stole til omkring 80 procent af dem.

"Første gang man oplever, at der ikke er plads til én, når man kommer på arbejde, kan man da godt føle sig lidt fortabt og utryg", siger Anne-Marie Enevoldsen. "Men man kan altid gå ind i en anden afdeling. Så plads skal man nok finde".

I Anne-Maries afdeling har alle medarbejder fået udleveret en Ikea-kasse til headset, blyanter og andre personlige sager for at give tryghed. Derudover er der til hver mand en lille locker, og det er virkelig lille – som de mindste bokse, du finder på museerne. Her har man sin pc, tastatur, headset med videre. Opslagsværker og papirer opbevares i et skab, som hver medarbejder kan råde over. Husordenen tilsiger, at man rydder en plads, hvis man ikke kommer til at benytte den de følgende tre timer.

Og cheferne. Ja, de har samme vilkår: Hvad skal du lave i dag? Find dig en plads, der passer til den opgave, når du kommer på arbejde.

Én af de ting, der også har fået omstillingen til at glide lettere, er, at der har været åbenhed om de problemer, den nye "seating" har medført. De forskellige typer pladser er skabt efter medarbejdernes behov. Der er blevet flyttet borde og sat lydisolering op, når kolleger har peget på ting, der ikke fungerede hensigtsmæssigt.

"Men én ting er vigtig. Og det må jeg som arbejdsmiljørepræsentant indskærpe gang på gang: Husk at indstille bord, stol og skærm, hver gang du sætter dig på en ny plads. Det kan godt ryge i travlheden", siger Annika Holm.

Som tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant føler hun også, at hun har god føling med alle sine kolleger. Hun ser dem oftere og kender dem bedre nu.

Ove Hygum, Head of Group Workplace Management, lægger vægt på, at måden at sidde på hænger sammen med Nordeas overordnede strategi, men at det selvfølgelig også er en måde at spare penge på.

"Undersøgelser af store virksomheder viser, at gennemsnitligt kun 54 procent af kontorpladserne er besat, og faktisk kan det virke ret tomt i de storrumskontorer, vi endnu ikke har organiseret efter de nye principper. Medarbejdere er ude til møder, til møder i andre afdelinger, de arbejder hjemme, eller de kan være syge. Det virker hverken dynamisk eller inspirerende. Nu stiler vi efter færre kvadratmeter og færre møbler, men til gengæld er der flere fleksible muligheder, og det giver også et meget mere afvekslende miljø. På den måde vælger man sit arbejdsmiljø, så det passer til opgaven", siger Ove Hygum.

Ledelsens intention er via rum og fysiske pladser at speede interaktionen og dynamikken op, og skal man tro Annika Holm og Anne-Marie Enevoldsen, virker det efter hensigten.

"Uden forhindringer og friktion kan man dele viden, sparre og få indblik i kollegers opgaver. Det er en betydelig styrke", siger Ove Hygum.

"Og så er der gode besparelser ved at skille sig af med tomme kvadratmeter. Vi har sparet omkring 25 procent af pladsen på den måde, og det må jo gøre alle glade, at vi kommer hele vejen rundt, når vi skal finde besparelser, og ikke kun går efter jobbene", siger Ove Hygum.