Menu luk

Et værn mod forandringer

Politikere, arbejdsgivere og meningsdannere – alle bruger ordet ”robust”. Det skyldes, at vi frygter forandringer, mener forsker, mens sundhedsekspert lægger vægt på gevinsten ved at være modstandsdygtig, og karriererådgiver er bekymret

5. okt 2016
5 min
Af Birgitte Aabo
baa@finansforbundet.dk

Hvis du er mentalt robust, skal det hele nok gå. Det er i hvert fald det indtryk, man kan få i øjeblikket, hvor ordet bruges om stort og småt og popper op i mange sammenhænge som løsningen på lidt af hvert – blandt andet øget pres på arbejdsmarkedet.

"Det er gået lidt over gevind med brug af ordet, men som jeg ser det, er det en gevinst at arbejde med sin egen robusthed. For det handler ikke om at være så stærk som muligt og stå imod pres for arbejdsgiverens eller andres skyld, men for din egen skyld. Det handler overordnet set om din egen trivsel", siger Mads Andreasen, cand.scient. i idræt og sundhed og indehaver af Sund.dk.

Han holder mange foredrag i virksomheder og oplever, at der er stor interesse for emnet robusthed:

"Mange er nysgerrige på det og vil gerne vide mere om, hvad det egentlig handler om, og hvilken forskel det kan gøre i arbejdshverdagen. Og det er muligt at arbejde med den mentale robusthed på forskellig vis, både som enkeltindivid og som virksomhed", siger han.

Frygt for fremtiden

Kristian Haug, der netop i juli blev kandidat i samfundsvidenskab fra Roskilde Universitet og i sit speciale endevendte begrebet robusthed, mener, at det er så populært at ty til i øjeblikket, fordi vi som samfund er præget af frygt for fremtiden:

"Vi lever med lurende trusler omkring os, fra terror over fyringsrunder til tilsætningsstoffer i maden, og det tror jeg er en del af baggrunden for, at vi føler trang til at ruste os med robusthed. Det er et værn til at møde forandringer, vi ikke kan gøre noget ved. Vi kunne også vælge en anden tilgang, et positivt svar på forandringerne. Eksempelvis kunne vi vælge at møde forandringer ved at blive mere lærenemme eller tænke alternativt – men det at være robust er blevet idealiseret. Blandt andet af den politiske højrefløj, som i årevis har tegnet et billede af, at vi er blevet for skvattede og mangler modstandskraft".

Også kommuner har i de senere år brugt ordet "robusthed" i blandt andet organisationsstrategier og sundhedsarbejde, ligesom mange jobannoncer på det private arbejdsmarked efterspørger "robuste" og "solide" medarbejdere. Det kan også høres i rektorers dimissionstaler, kendissers beskrivelse af egne egenskaber og genfindes i mange debatindlæg. "Robust" er overalt, og der kan være mange forskellige dagsordener bag, konstaterer Kristian Haug.

"Når det betegner en praksis eller strategi i en virksomhed, siger det noget om, hvilken retning man ønsker at bevæge sig i – men stadig er det ofte lidt diffust, hvad det betyder. Hvis man bruger begrebet til at hjælpe til selvindsigt og evne til at sige fra, er det jo fint, men hvis det handler om at tage sig sammen og klappe kaje, er det selvfølgelig en anden sag. Men foreløbig er der ingen dokumentation for, at arbejdsgivere bruger al den snak om robusthed til at legitimere noget dårligt".

Træd på bremsen

Det er karriererådgiver og coach Susan S. Christensen bange for er tilfældet. Hun vurderer, at arbejdsgivere reagerer på den tiltagende stressproblematik ved at helgardere og satse på de robuste, der kan klare et stort pres på arbejdet, og sagde tidligere på året til Finans:

"Det er nemmere for arbejdsgiverne at ansætte mennesker, der kan tåle at blive udsat for lidt af hvert, end det er ved dygtig ledelse at skabe et godt arbejdsmiljø. Men sådant et pres er ikke sundt for nogen, og det frasorterer også en masse mennesker, som har andre kvaliteter".

Hun mener, at satsningen på det robuste dikterer en kultur, hvor alle skal kunne klare det samme:

"Jeg håber snart, at nogen træder på bremsen og siger fra over for den tankegang, for ellers går de ikkerobuste af os en svær tid i møde".

Noget at arbejde med

Ifølge Mads Andreasen er der dog gode muligheder for at fremme niveauet af robusthed i en virksomhed:

"Det kan man gøre på flere måder. Jeg klæder ledelser på til at skabe en virksomhed, hvor ledelsesstilen, atmosfæren og rammerne fremmer robusthed. Det handler i høj grad om trivsel, men også om at være fysisk og mentalt stærk og have et positivt selvbillede. Det er givende for alle, men det bliver i øjeblikket af kritikere mødt med en skepsis, som ligner den, der mødte arbejdsgiverne, da de i sin tid begyndte at interessere sig for medarbejdernes sundhed i al almindelighed".

Mads Andreasen forklarer, at der er forskellige parametre at arbejde med for at rykke med robustheden:

"Det kræver gode og omsorgsfulde relationer, indsigt i egne værdier og meningsfulde mål, et positivt selvbillede og evne til selvregulering".

Hvis du kan sætte flueben ved det hele, ryger du ikke ud ad en tangent og går i selvsving, når du står over for en vanskelig opgave, forklarer han:

"Det hindrer, at du kommer derud, hvor du fortæller dig selv: 'Det magter jeg ikke! Det kan jeg ikke!' Og samtidig giver det dig styrken og indsigten til at sige fra på de rigtige tidspunkter".

Ud over de rammer, ledelsen skaber, og den arbejdskultur, der hersker på din arbejdsplads, kan det også øge den mentale robusthed at være fysisk sund.

"Sammenhængen mellem krop og psyke er efterhånden godt belyst. Hvis du holder dig fysisk sund, hjælper kroppen hjernen med at være positiv, bedre til at problemløse, huske, fokusere og lære – du bliver simpelthen mere livsduelig, hvis du dyrker motion. Og bedre til at være fleksibel og skifte retning. Så der er meget at hente i en større robusthed – men det er ikke en vaccine mod dårlig ledelse og dårlig arbejdskultur".