Dublin kan blive det nye London

​800 procent. Så meget steg antallet af jobansøgninger til finanssektoren i Dublin i kølvandet på Brexit-afstemningen. For når briterne ryger ud af det indre marked, er der en risiko for, at finansfolk ikke længere kan operere med det såkaldte EU Passport i City of London. Og så får man brug for en adresse i et EU-land. Her er Dublin oplagt.

Byen har i forvejen en relativt stor finanssektor med omkring 30.000 ansatte. Nogle af de største spillere er blandt andet Citibank, State Street og J.P. Morgan.

Til sammenligning arbejder der i omegnen af 700.000 mennesker i den finansielle sektor i London. Endnu – for det kan ændre sig.

Mange af de 700.000 er irere. En af dem er Tony Rourke, der er projektleder hos Northern Trust i London. Han overvejer ganske enkelt at forlade Storbritannien til fordel for Dublin.

"Jeg føler mig mindre tæt på Storbritannien nu end før afstemningen. Jeg er åben over for at flytte til Dublin eller for den sags skyld Paris, hvis industrien rykker til en af de byer. Jeg føler mig i dag som en outsider, hvor jeg før følte mig som en londoner", siger han.

Nervøs centralbank

På Irlands mest kendte universitet – Trinity College i det centrale Dublin – er Frank Barry professor i økonomi.

"Jeg tror bestemt, vi vil se banker fra City of London flytte herover", siger han.  

Men det vækker ikke udelukkende glæde.

"Mens organisationen IDA, der har ansvar for at lokke udenlandske investeringer til landet, er meget interesserede i at få så mange som muligt herover, så er centralbanken nervøs for, at mange store multinationale banker kan gøre vores finanssystem usikkert, så vi risikerer en krise, som vi havde i 2006/07", siger han.

Sven Eastwood arbejder som Risk Manager hos BMO Global Asset Management i London, og han tror også, at Dublin kan stjæle arbejde fra London.

"Dublin vil nyde godt af Brexit, fordi byen allerede har vist, at den er god til fund management. Og man har fået betydelige investeringer fra mange finansselskaber, der har oprettet kontorer der på grund af favorabel selskabsskat", siger han og fortsætter.

"Hvis Brexit-forhandlingerne går dårligt, og Storbritannien ikke får adgang til det indre marked, så tror jeg, at mange firmaer vil vælge Dublin som deres europæiske centrum. Det vil de, fordi sproget er engelsk, det er tæt på London, der er højtuddannede folk, og regeringen er venligt stillet over for dem".

Mange nye irere

En af grundene til, at mange har søgt, kan være, at alle briter med en irsk bedsteforælder har ret til irsk pas. Og i månederne efter at Storbritannien stemte for at forlade EU, fordobledes antallet af britiske ansøgninger om irsk statsborgerskab. Det betyder, at irerne i år snildt kan komme op på 75.000 nye statsborgere fra Storbritannien.

Mens den irske og multinationale bankverden kan tjene penge på Brexit i Dublin, så er der problemer for irske almindelige virksomheder, da Irland eksporterer mere til Storbritannien end noget andet land.

"Jeg er meget bekymret – specielt for irske firmaer. En rapport fra finansministeriet har lige påpeget, at Irland risikerer at miste fire procent af sit BNP på grund af Brexit. Og vi ser allerede firmaer, der lukker på grund af mangel på eksport, og fordi pundet er så svagt i forhold til euroen efter Brexit", siger Frank Barry fra Trinity College.

Tilbage i London er Tony Rourke også bekymret for sin fremtid.
"Nu er terningerne kaster. Jeg mener stadig, det var den forkerte beslutning, men jeg har opgivet. Og jeg er bekymret. For ingen aner, hvordan det her ender, og hvilket forhold Storbritannien får til EU. Så jeg ved ikke, om jeg er købt eller solgt", siger han.