Byen der holder vejret

​Vi er i Vestjylland. I en af de byer i Danmark, hvor du normalt kan smage saltet i luften og mærke blæsten fra vest ruske i marv og ben. Bare ikke denne dag midt i maj, hvor jeg har sat mig for at gå en tur gennem Ulfborg for at komme tættere på, hvad det er for en by, som Sparekassen Thy imod tidens trend har valgt at åbne en filial i.

Placering og størrelse (2.765 indbyggere ifølge Danmarks Statistik) og historien om, at to banker opgav ævred og lukkede og slukkede, og noget med et marked og Tvind er egentlig den eneste viden, jeg har, da jeg starter min gåtur gennem byen. For på trods af mit midtvestjyske ophav har Ulfborg ikke rigtigt sat sig sine spor hos mig …

5 minutter senere står jeg i modsatte ende af, hvor jeg startede. Ved jernbanen, den, der giver Ulfborg ret til at bære titlen "stationsby". Forinden har jeg passeret lige så mange velassorterede supermarkeder, som når jeg går ned ad Vesterbrogade hjemme i København, foruden en dametøjsbutik, en isenkræmmer, en skobutik, et hotel, en tv-radio-forretning, en k, en bager, en børnetøjsbutik, et lægehus og et eller andet kommunalt kompleks, måske et plejehjem? Og ikke mindst byens nyeste "butik", Sparekassen Thy, som er hele årsagen til, at jeg går rundt i det vestjyske i stedet for at sidde på min pind på Islands Brygge.

Et k samlet på et overskueligt areal, som der står på Ulfborgs turisthjemmeside. En anelse forundret over mængden af butikker spørger jeg Henry Madsen, der i 25 år har stået bag disken i "Ulfborg Radio og TV", hvordan det overhovedet kan løbe rundt.

"Vi er heldige med det store sommerhusområde. De ejere, der skal have lavet noget derude, handler her i Ulfborg. Det er også derfor, at vi kan have sådan en butik som denne her. Fra april til september lægger turisterne rigtig mange penge hos byens erhvervsdrivende. Men også det store opland med landsbyer som Vemb og Staby er med til at udvide kundegrundlaget året rundt", fortæller Henry, der ud over at være butiksejer er en af syv medlemmer af borgerforeningen i Ulfborg.

Han fortæller mig, at Holstebro Kommune har udnævnt Ulfborg sammen med den anden store i kommunen, Vinderup, til såkaldte centerbyer i kommunen, og derfor satses der ekstra meget på at opretholde byens liv både gennem de to ekstra millioner, kommunen har givet byen til at bruge efter eget valg – indtil videre er der blandt andet kommet en renovering af parkeringspladsen og en kraftig forskønnelse af et grønt anlæg ud af pengene – og gennem en særskilt lokalplan, som satser på at skabe et liv i byen, der kan tiltrække de attraktive børnefamilier, så fødekæden forbliver intakt.

Og det var også derfor, folk i byen blev rasende, da Jyske Bank og Ringkjøbing Landbobank valgte at lukke deres filialer i samme uge sidste år. For én ting er, at man ikke kan komme af med sine kontanter eller veksle penge, noget andet er, at selvforståelsen som en by "med det hele" og liv i gaderne fik ridser i lakken.

"Vi har jo været i et vadested i nogle år, i forhold til om vi kunne opretholde byen som et erhvervscentrum, og vi er der jo i virkeligheden stadigvæk. Så da de to banker lukkede, var der en følelse af, 'at så kunne det hele også være lige meget'. Men Sparekassen Thys indtog giver håb, og sammenholdet i byen har også ændret sig markant til det bedre", fortæller Henry.

Bankerne siger nej

Så optimismen, håbet og ambitionerne er til stede i byen. Men som vestenvinden denne dag i april holder beboerne vejret. For der er også til salg-skiltene. Og til leje-skiltene. Som for eksempel i den gamle brune bodega med buede glasruder og det falmede Carlsbergskilt, der kan skimtes, når jeg kigger ind ad vinduerne. Eller hos "Birthe's Børnetøj", som ligger for enden af den lille gågade. Her har Tina Vang efter 17 år som butiksejer af private årsager valgt at sætte butikken, der i alt har været et kendt sted på den lille gågade siden 1979, til salg. Indtil videre forgæves. Ikke fordi der ikke er nok, der er interesserede i at køre butikken videre, men fordi alle dem, der indtil videre har været forbi, har fået nej i forskellige banker. Det på trods af at butikken kører "pænt", som Tina udtrykker det med vanlig vestjysk mådehold.
"Det er jo det, der er katastrofen for sådan et område som Ulfborg. Hvis folk ikke har pengene eller værdierne, så kan de ikke låne. Lige nu har vi et par, der prøver at finde kapital på anden vis uden om deres bank, og så må vi se tiden an. Det eneste, vi kan gøre, er at sætte varelageret ned, så butikken bliver mindre og dermed nemmere at sælge", fortæller Tina og siger, at det er det samme med Grilhytten. Den har haft 11 interesserede købere – men alle har fået nej af flere forskellige banker.

"Så nu har vi opgivet og prøver at finde en anden løsning", fortæller ejeren af Grillhytten mig, da jeg kommer derhen for at verificere historien. Hun hedder Tina Rasmussen og har ejet stedet i 15 år.

"De sidste par år har vi lidt følt, at det går den forkerte vej. Der står tomme butikker rundtomkring, og vores banker lukkede. Vi er lidt bange for, at Ulfborg bliver lidt en soveby. At folk tager til Ringkøbing og Holstebro for at gøre deres indkøb, fordi vi ikke har alt her".

Både Tina fra "Birthe's Børnetøj" og Tina fra Grillhytten håber, at når Sparekassens Thy bliver mere fortrolig med området og kender kundegrundlaget, så vil potentielle købere få lettere ved at få et ja hos dem end hos de andre pengeinstitutter.

Bingoplader med i kisten

Og så er der de almindelige borgere i byen. Børn ser jeg ingen af denne dag. De er selvfølgelig i skole – for sådan en har de heldigvis stadigvæk i Ulfborg. Men antallet af ældre med gangstativer af den ene eller anden slags er markant. Også de typehuse fra 70'erne, der ligger placeret rundt om byens midte, bærer præg af de gråhårede.

Et forsigtigt generationsskifte kan dog skimtes. To mødre med barnevogne ser jeg nemlig også på min tur rundt i det trygge parcelhuskvarter. Men i tallene er det sværere at se generationsskiftet. Det på trods af at der fra 2003 til 2016 har været en befolkningstilvækst på 8 procent. For der er en markant stigning af de ældre, mens andelen af de 25-39-årige er faldet siden 2003.

Et typisk problem for den slags byer. De unge rejser til Århus, Aalborg eller endda til København for at studere, mens få – hvis nogen – vender hjem, når studierne er afsluttet, og familielivet banker på døren.

Intet sted i byen ser jeg dog flere ældre end ved Radio Vest på Holmegade. Danmarks ældste ikke-kommercielle radio, der drives udelukkende af statsstøtte og frivillige hænder. Som førtidspensionisten Birthe Skydsgaard, der passer kontoret denne dag. Her går en lind strøm af mestendels ældre damer ud og ind ad døren for en snak, en kop kaffe ("der er nemlig altid kaffe på kanden") og for at betale for de plader, som de har spillet for i ugens løb. Bingo er nemlig det helt store og det, som radioen lever af.

Hver mandag aften og lørdag eftermiddag spilles der hjemme i stuerne på gammeldags radiobingomaner. Ikke siden jeg var lille og sad hjemme hos min bedstemor, mens hun spillede radiobingo, har jeg været i nærkontakt med denne form for underholdning. Og havde jeg skænket det en tanke, ville jeg have troet, at det for længst var afgået ved døden – i samme stil som Giro 413.

Men i Ulfborg betyder bingo rigtig meget for de ældre borgere, så meget, at Birthe kan fortælle, at de har medlemmer, der har fået deres bingoplader med sig i kisten, "fordi deres børn vidste, hvor meget det betød for dem", siger hun, mens vi sammen ryger et par af hendes hjemmerullede mentolcigaretter foran radioens lokaler i en lille pause i kundetilstrømningen.

Radioen, der snart har 35-årsjubilæum, gør også sit for at holde hjulene i Ulfborg i gang. For i stedet for rede penge vinder bingospillerne gavekort til de forskellige erhvervsdrivende, og dermed holdes pengene i byen.