Menu luk

Man kan ikke juble over, at folk mister deres job

Onsdag den 19. august kunne jeg i Berlingske – Danmarks længstlevende og tredjestørste avis – læse følgende overskrift:

”Aktionærer jubler over massefyring i Lundbeck”.

16. sep 2015
3 min

​Jublen, kunne jeg læse mig frem til, skyldes, at den store medicinalvirksomhed vil nedlægge 1.000 stillinger – herunder godt en tredjedel i Danmark – inden 2017, hvilket straks fik aktien til at stryge i vejret med godt 12 procent efter en halv times handel. "Sød musik i aktionærernes ører" var journalistens konklusion.

Hvad er det lige for et perspektiv, der bliver lagt på en historie, der handler om, at 1.000 mennesker mister deres arbejde? Er vi virkelig kommet så langt væk fra det menneskelige perspektiv, at ansatte er lig med tal, og jo færre af disse hersens ansatte er lig med afkast til aktionærerne, hvilket igen er lig med jubel?

Har journalister, arbejdsgiver og investorer helt glemt, at det er mennesker, vi taler om, og ikke bare tal? Og hvis vi skal anlægge et rent økonomisk perspektiv på sagen: Mennesker, der får løn, betaler skat, holder gang i den lokale købmand og så videre – altså et menneske, der kan bidrage til, at hjulene i samfundet drejer rundt, til forskel fra det menneske, der mister sit arbejde og dermed sin mulighed for at bidrage til samfundet for en længere eller kortere periode.

Vi har tidligere hørt det samme fra for eksempel ATP, der på Danske Banks generalforsamling proklamerede, at banken var nødt til at skære i omkostningerne for at sikre det størst mulige afkast til kunderne. ATP, der jo egentlig forvalter lønmodtagernes opsparing. Man kan jo spørge sig selv, hvem det lige er, der jubler over, at afkastet på pensionsindbetalingen bliver en procent højere, hvis man samtidig får en fyreseddel og dermed ikke får del i 1-procentfesten? Også her vil et mål om, at flest mulige er i arbejde, skabe et højere afkast på længere sigt, for det betyder, at der er flere til at skæppe i kassen.

Det er beskæmmende og tegn på, at der er en debat i Danmark, vi mangler at få taget. Nemlig hvad det er, vi bedømmer og belønner en virksomheds succes ud fra. Selvfølgelig skal virksomhederne tjene penge, for hvis de ikke tjener penge, så skaber de ingen job – men at de kun belønnes på, hvorvidt de er i stand til at levere et stadig stigende afkast til aktionærerne, er ikke alene kortsigtet og dårligt købmandskab. Det er simpelthen også for sølle.

En virksomhed bør belønnes for begge dele. Dens evne til at skabe indtjening og skabe job. Det kan ikke alene være fagforeningerne, der er interesseret i, at der skabes job. Som samfund bør vi alle være interesseret i, at der skabes flest mulige gode job til flest mulige mennesker.

Og ikke mindst bør vi alle – fra almindelige borgere til aktionærer – håbe på, at vi i stedet for artikler om aktionærjubel kan læse artikler med overskrifter som: "Danmark jubler – Lundbeck ansætter 1.000 nye medarbejdere".

Scheduelt