Menu luk

Lav risiko, lav pris: derfor får medlemmerne mere for forsikringspengene

Finansforbundets titusindvis af medlemmer giver styrke til at forhandle gode forsikringsordninger med en række fordele, som andre ikke får, forklarer forhandler. Han tøver ikke med at give Finansforbundets medlemmer æren for, at ordningen er blandt de bedste på markedet.

Som medlem af Finansforbundet får du adgang til nogle af markedets bedste forsikringsløsninger, og det er ikke tilfældigt. Ordningen hviler på et tæt samarbejde mellem Finansforbundet, forsikringsselskabet Tryg og rådgivningsvirksomheden Marsh, som sammen sikrer, at pris, dækning og service er i top.

"Vi har hele markedet som vores spilleplads og ved, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan," fortæller Morten Jeppesen, der er forsikringsekspert og vice president i Marsh McLennan Agency.

Selskabet forhandler gruppeforsikringer for både Finansforbundet og en række andre organisationer og virksomheder, men Finansforbundets medlemmer adskiller sig fra gennemsnittet på forsikringsmarkedet, forklarer Morten Jeppesen: De har lavere risikoprofil, generelt færre skader og højere opmærksomhed på sikkerhed.

"Ansatte i finanssektoren er som gruppe fornuftige mennesker, der kører ordentligt i trafikken, husker at låse døren og tænker sig om," Morten Jeppesen, Vice President i Marsh McLennan Agency

Den lave risikoprofil blandt Finansforbundets medlemmer gør det muligt at forhandle lavere priser og skræddersy produkter – en fordel, som Tryg og Marsh sammen udnytter til at skabe stærke løsninger.

Ansatte i finanssektoren er som gruppe fornuftige mennesker, der kører ordentligt i trafikken, husker at låse døren og tænker sig om. Risikotallene viser derfor også, at den gruppe generelt har færre skader, hvilket gør dem til gode og billigere kunder for forsikringsselskaberne, og derfor kan vi forhandle lavere præmier end markedets standard. Det er ofte 20 procent billigere end, hvis man selv gik til et forsikringsselskab, siger Morten Jeppesen.

Konkurrence om forbundets medlemmer

De gode kunder giver ud over lavere pris også andre fordele. En af dem er, at det er muligt at udvikle særlige tilbud, som andre ikke kan omfattes af. Et eksempel er en ny cyberforsikring, der er udviklet sammen med Tryg specielt til medlemmerne. Den dækker blandt andet identitetsmisbrug på sociale medier og tab ved køb på nettet eller ved kontaktbedrageri, eksempelvis via phishing – og findes kun i Finansforbundets ordning.

Mange forsikringer fra de store selskaber er i bund og grund meget ens.

Når Finansforbundet med bistand fra Marsh indgår samarbejde med et selskab som Tryg, ligger der et stort arbejde bag både at indgå aftalen og forny aftalerne med jævne mellemrum.

Morten Jeppesen forklarer, at man jævnligt tester forsikringernes priser og indhold ved at kontakte andre selskaber for at høre, om de kan gøre det bedre.

"Samarbejdet sikrer, at aftalen konstant er blandt de bedste på markedet. Hver gang kontrakten skal fornyes, konkurrenceudsætter vi ordningen og forhandler med flere selskaber. På den måde kan medlemmerne være trygge ved, at de altid har de bedste vilkår," fortæller han.

Marsh følger løbende markedet, analyserer skadetallene og bruger data som argumentation ved forhandlinger. Hvis der opstår overskud i ordningen, som det skete under corona, hvor folk eksempelvis både rejste mindre og samledes sjældnere, kommer det medlemmerne til gode: Tre gange blev der udbetalt overskud direkte tilbage til medlemmerne ud over Tryghedsgruppens normale, årlige bonus.

Tilfredshed hos Tryg

Der er tilfredshed med partnerskabet med Finansforbundet  hos Tryg, landets største forsikringsselskab. Her peger man på det gensidige engagement og ønsket om udvikling som afgørende for, at man sammen kan udbyde forsikringer, der udmærker sig på både kvalitet og pris.

”Finansforbundet er en stærk og professionel samarbejdspartner, og vi er stolte af at kunne tilbyde skræddersyede forsikringsløsninger, der matcher medlemmernes behov. Når vi udvikler produkter som cyberforsikringen eller studieforsikringen, sker det i tæt dialog med både Finansforbundet og Marsh. 

"Først og fremmest er det medlemmernes adfærd og engagement, der gør det muligt at skabe tryghed for dem og samtidig tilbyde så attraktive vilkår"
- Jacob Leerhøj, senior partnerchef hos Tryg

Ro på priserne

Forsikringsmarkedet er komplekst, og efter år med høj inflation og stigende priser både på de bilværksteder og hos de håndværkere, der skal udrette skaderne efter ulykker, vejrskader og andre uheld, er forsikringspriserne også steget. Det har været tilfældet de seneste år.

Morten Jeppesen forventer, at priserne vil ligge mere stabilt den kommende tid. Derfor vil Finansforbundets medlemmer stå stærkt hos Tryg fremadrettet:

“Som storkunde hos Tryg er Finansforbundet en professionel aktør, der sikrer stabile priser, gode vilkår og kontinuerlig forbedring, så jeg forventer ikke, at priserne vil stige meget mere de kommende år, " siger Morten Jeppesen.

alt=""

tre gode råd fra Morten Jeppesen

  1. Få tjekket dine forsikringer hvert tredje år. Behov ændrer sig, når man flytter, får børn eller skifter job. En gennemgang sikrer, at du hverken betaler for meget eller er underdækket.
  2. Brug Finansforbundets ordning som pejlemærke. Selv hvis du ikke er i ordningen, bør du få et tilbud gennem forbundet og sammenligne med dine nuværende forsikringer. Så ved du, hvad du får for pengene.
  3. Spørg kolleger om deres erfaringer.
    Forsikringens værdi mærkes først ved skade. Tal med kolleger, der har haft brug for dækningen, og hør, hvordan de oplevede processen.

Læs mere om finansforbundets forsikringer