Generationsskifte uden knaster

Efter at have siddet i lederjob i 30 år, fik Steen Bækgaard-Sørensen for tre år siden at vide, at han skulle træde et skridt tilbage.

”Jeg vidste, det ville komme dertil på et tidspunkt og havde sagt, at jeg ville medvirke positivt til at få en ny afdelingsdirektør kørt ind. Men jeg var ikke indstillet på, at det skulle være allerede,” siger den tidligere afdelingsdirektør i Spar Nord Banks afdeling i Vodskov.
”Det krævede noget af mig rent mentalt at finde mig på plads i det. Jeg havde brug for at sunde mig”.

Det havde hans nye chef, dengang 38-årige Kristian Hedermann Nielsen, fuld forståelse for.
Han kom fra stillingen som souschef knap ni kilometer derfra, i Spar Nord Nørresundby, og de to kendte hinanden i forvejen.

”Jeg overvejede selvfølgelig, hvad Steen tænkte om det hele. Men så snart vi havde snakket sammen i telefonen, var jeg sikker på, at det ville blive et godt og konstruktivt samarbejde.”

Yngre kræfter
De to fortæller om deres erfaringer, fordi det er en øvelse, en del ledere både i banken og sektoren kommer ud for – at lade yngre kræfter tage over.

Skiftet af afdelingsdirektør kom samtidig med, at en afdeling blev nedlagt og flere andre organisatoriske ændringer. Det gav god mening, kunne Steen Bækgaard-Sørensen godt se, da han havde gennemtænkt tingene og talt med sine kone.

”Der var dem, der ikke forstod, at jeg ville finde mig i det. Men jeg vidste med det samme, at med Kristian ville det også åbne muligheder for mig. Og jeg ville gerne fortsat arbejde i afdelingen i stedet for at trække mig tilbage og risikere at blive en gammel sur mand.”

Han understreger, at en anden ting har været af afgørende vigtighed:
”Vores relation er fantastik god. Ellers kunne det ikke have ladet sig gøre.”

Små ændringer
Kristian Hedermann Nielsen følte på sin side ikke det store behov for at ændre kulturen, da han indtog afdelingsdirektørens skrivebord i afdelingen.
”Det var en meget stejl læringskurve for mig at blive direktør. Steens 30 års kendskab og netværk har været en gave uden lige at støtte sig op ad.”

Steen Bækgaard-Sørensen viste med sin adfærd de øvrige kolleger, at alt var i orden:
”Jo mere afslappet jeg tog det, jo mere afslappet tog de andre det også. Min holdning har altid været, at vi er sammen om at sikre en arbejdsplads, hvor vi både er glade, når vi kommer, og når vi går hjem.”

Der har løbende været udskiftninger blandt medarbejderne af forskellige årsager siden skiftet af afdelingsdirektør, og den ti personer store afdeling har dermed gradvist undergået forandringer.
Hen ad vejen har Kristian Hedermann Nielsen også sat sit præg. Blandt andet er han optaget af, at afdelingen skal være en fleksibel arbejdsplads:

”Alt det med corona var med til at åbne for mere fleksibilitet. Det tror jeg er vigtigt, når vi skal tiltrække dygtige medarbejdere. Fleksibilitet i hverdagen åbner for mere energi og gør, at vi kan få to og to til at give fem.”

Et års omstilling
Selv om Steen Bækgaard-Sørensen besluttede sig for at gøre sit til at alt gik glat, var det ikke altid helt let:
”Jeg var en smule ved siden af mig selv, jeg tror faktisk det første års tid. Det er ikke sådan fra dag til dag eller med et fingerknips. Men jeg fik de negative følelser bearbejdet og så også det gode i at få mulighed for at bruge lidt mindre tid på arbejde.”

Noget andet var det rent praktiske – han havde gjort en dyd ud af at holde sin faglighed opdateret gennem årene som chef, men han havde været vant til at få hjælp til det praktiske. Nu skulle han som rådgiver selv finde rundt i systemer og regler.

Og det har han gjort godt, roser afdelingsdirektøren:
”Jeg har stor beundring for Steens faglige tilgang, den entusiasme han kaster sig over ny læring med.»

Uddannelse som 62-årig
Derfor foreslog afdelingsdirektøren også, efter et par års samarbejde, den tidligere chef at videreuddanne sig til formuerådgiver.

Steen Bækgaard-Sørensen blev overrasket og skulle lige sove på det:
”Jeg spurgte Kristian, om han virkelig turde ofre en uddannelse på en næsten 62-årig. Men jeg slog til, da jeg havde tænkt lidt over det. Nu har jeg været i gang i en måneds tid. Det er tæskespændende.”

For hans afdelingsdirektør var det imidlertid et oplagt sted at lægge ressourcer:
”Steen har det dybe kendskab i vores lokalsamfund, også til de lidt større og komplekse kunder. Og jeg har større forhåbning om, at han stadig arbejder her om fem år, end jeg kan have til en yngre medarbejder. Derfor har jeg ingen betænkeligheder.”