Tilbageblik – glade, stolte … og bekymrede

”Når vi ser tilbage på 2025, så er der flere nedslagspunkter, der gør mig glad og stolt over vores fællesskab.” 

Sådan indleder formand Kasper Skovgaard Pedersen tilbageblikket om, hvad der er sket siden generalforsamlingen i 2025. 

”Som fagforening er det naturligt, at vi mest hører fra medlemmer og tillidsvalgte, når noget ikke er, som det skal være. Men der er jo heldigvis flest af de gode, glade stunder hos vores medlemmer – og det skal vi huske. Alt er ikke sort.

For eksempel er det simpelthen så skønt, når vi hvert efterår læser de mange skønne indstillinger af kolleger til et af kredsens Skulderklap. Ofte står hele afdelinger bag en indstilling, og at så mange bruger tid og kræfter på at anerkende en kollega viser, at fællesskabet langt hen ad vejen er den gode lim i dagligdagen,” smiler han.

Næstformand Mette Balck Mejlby supplerer: 

”Vi kommer jo ikke udenom, at der har været lagt et kæmpe pres på medarbejderne hen over året. Mange har skullet vænne sig til endog meget store ændringer i hverdagens måde at organisere arbejdet på. Det så vi især i PeB, som iværksatte processen i efteråret. Det har været usikkert  og svært for mange, og en del kolleger valgte undervejs at takke ja til en fratrædelsesaftale. I disse måneder skal vi så sige farvel til dem, samtidig med at der mangler kolleger til at lette arbejdspresset. På den baggrund hilser vi meget velkommen, at der sidst på året blev åbnet op for igen at kunne ansætte i 24/7 og privatfilialerne. Forhåbentlig falder der snart lidt ro på i den del af Nordea, så vores medlemmer kan stå sammen om at opbygge den gode hverdag i det nye setup.”

2030-strategien lægger hårdt fra land

Men kollegerne i Personal Banking er langt fra de eneste, der har oplevet store ændringer – de er kommet over en bred kam, og med den nye 2030-strategi ved vi, at det langtfra er slut. Skal man tro udmeldingerne fra topledelsen, kommer vi heller ikke udenom den slags, der betyder færre ansatte.

”Det mærkede de allerede her i starten af 2026 i Technology, hvor dagene omkring første februar var fyldt med jobbortfald og triste samtaler for en række medarbejdere. En situation, som vi sammen med medlemmerne og de tillidsvalgte gjorde vores yderste for at begrænse omfanget af. Begrundelserne fra Nordeas side blev udfordret, samtidig med at de mulige konsekvenser af nedskæringerne, set fra medarbejderside, blev lagt frem. Da der ikke længere var mere at gøre i forhold til antallet, koncentrerede vi arbejdet om at skabe den bedst mulige situation for de berørte, og herfra skal lyde en stor tak til alle de tillidsvalgte, som bidrog i dén proces,” lyder det fra Kasper.

Usynlige beslutningstagere

”Kommunikationen fra bankens side undervejs var begrænset – alt blev holdt ’inden døre’ i Technology, og for resten af Nordeas medarbejdere og omverdenen var jobbortfaldene kun noget, de hørte om, fordi vi sammen med Finansforbundet kommunikerede om det. Det skete i respekt for diverse love og regler samt ikke mindst dem, der blev ramt – men vi finder det vigtigt, at resten af virksomheden også ved, hvad der foregår,” siger Mette, som samtidig er ked af, at dette gentager sig ved andre store ændringer. 

”Mange større ændringer, som fx måling om office presence/kontortilstedeværelse, kommunikeres ud via de lokale ledere, som intet har haft med beslutningen at gøre – hvorimod topledelsen, som ofte står bag, er usynlige. Og hvis nyheden kommer på Intra, er der sjældent et kommentarfelt.”

”Det er ærgerligt, at vi som medarbejdere ikke har mulighed for at kommentere det, vi møder i dagligdagen. Vi taler jo om det alligevel. Det er bare ikke synligt,” supplerer Kasper.

”Vi har flere gange påpeget denne usynlighed og mangel på mulighed for kommentarer – og på den baggrund hilser vi meget velkomment, at der den 27. februar er inviteret til Town Hall Meeting og Sharing Day, hvor vi alle får mulighed for at komme i dialog med både Frank Vang-Jensen og den danske ledelse.”

Ny overenskomst – med såvel tilfredshed som ærgrelser

Ved generalforsamlingen i 2025 var vi stadig midt i overenskomstprocessen – standardoverenskomsten var forhandlet færdig, og forberedelserne til virksomhedsoverenskomsten var i gang. 

”Vi er glade for det resultat, vi opnåede. Men én ting gør mig fortsat enormt ærgerlig – nemlig, at ledelsen på ingen måde vil give overenskomstfordelene til de mange af vores kolleger, som er ansat på kontrakt. De tider er forbi, hvor kontrakter var forbeholdt medarbejdere i det absolut øverste lag – faktisk er op mod 20% af alle medarbejdere i Nordea i Danmark ansat på kontrakt. Så det er ikke nogen lille gruppe, vi taler om – og kontrakten er jo ikke noget, de selv har valgt … den kommer helt automatisk, hvis lønnen er høj nok. Men selv en højtlønnet medarbejder ønsker sig altså mulighed for ordentlige fratrædelsesvilkår og muligheder for at bruge Finanskompetencepuljen. Så det er en kamp, vi fortsætter,” forsikrer Kasper.

”Og så har vi en opfordring til alle medlemmer: Giv dig selv en tur rundt i de mange fordele, vi har gennem vores overenskomst. Det var tydeligt, da vi samlede krav ind fra medlemmerne til denne  overenskomst, at mange  ønsker sig goder, som allerede findes og for længst er forhandlet  og betalt for. Her er et punkt, vi er helt enige med banken om: Kendskabet til eksisterende regler og muligheder bør være meget bedre!” siger Mette.

Arbejdsmiljø i ny organisering

Efter en lang række møder og samtaler lykkedes det endelig i efteråret at få en ny metode til APV (ArbejdsPladsVurdering) op at stå, og alle medarbejdere modtog et større spørgeskema, hvor oplevelsen af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skulle beskrives.

”Vi er meget tilfredse med den nye metode, og vi ved, at de lokale arbejdsmiljørepræsentanter (AMR) via undersøgelsens resultater nu har et meget bedre grundlag for det vigtige arbejde, de laver,” siger Mette.

I skrivende stund er der udskrevet valg til AMR rundt omkring i landet – denne gang med udgangspunkt i geografi frem for organisatorisk tilhør. 
”Vi håber på AMR alle steder, så arbejdsmiljøet kan få den vigtige prioritering overalt i banken, som det fortjener,” slutter hun.

Generalforsamling i fremtiden

Generalforsamlingen er et helt centralt omdrejningspunkt for vores fællesskab og kredsens demokratiske fundament. Det er et vigtigt sted, hvor medlemmernes stemmer bliver hørt, og hvor vigtige beslutninger træffes. Samtidig er generalforsamlingen et arrangement, der kræver betydelige menneskelige og økonomiske ressourcer, og derfor giver det god mening at se grundigt på, hvordan vi afholder den.

”Vi vil gerne se på, om vi kan bruge medlemmernes penge mere hensigtsmæssigt, og med et særligt fokus på styrken i demokrati og debatlyst. Og vi vil gerne sikre os, at medlemmernes input til eventuelle ændringer kommer i spil, inden vi møder op med et grundigt gennemtænkt forslag til et nyt setup. Der er naturligvis nogle krav, der skal opfyldes – men alligevel er der mange ting, der kan skrues på, ikke mindst med inspiration fra andre kredse i Finansforbundet og andre foreninger. Derfor vil vi inden længe invitere til deltagelse i en rådgivnings- og arbejdsgruppe, der kan hjælpe os med at se fordomsfrit på det hele,” fortæller Kasper. 

”Formålet er, at vi – med grundig involvering af flest muligt i processen – kan nå frem til en række vedtægtsændringsforslag på generalforsamlingen i 2027.”

Mange stemmer på én gang er svære at overhøre

”I tider, hvor der lægges øget pres på medarbejderne, er det naturligt, at alles øjne vendes mod kredsbestyrelsen i forventning om, at vi gør ’noget’. Og jeg kan forsikre, at vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre ledelsen opmærksom på, når noget kan være anderledes eller bedre … eller vi mener de har overset noget. Vores henvendelser til ledelsen er baseret på det, vi ved – fra medlemmerne og de tillidsvalgte. Heldigvis er der også rigtig mange dialoger lokalt – som vi så kan tage videre til ’den store bank’ – når dét sker, bliver vores fælles budskaber meget stærkere,” siger Kasper.

”Så hvis jeg skal komme med én opfordring her, må det være: Lad os fortsat rykke sammen i bussen og i fællesskab bringe vores bekymringer og gode forslag op alle de steder, vi kan. Det er vigtigt, at vi er mange om det – mange stemmer på én gang er ikke så lette at overhøre!”