Sorg skal ikke bæres alene

220.000 mennesker i Danmark rammes af sorg hvert år, og kompliceret sorg koster samfundet 3,4 milliarder kroner i tabt produktion og overførsler. Udover alle de følelsesmæssige og medmenneskelige aspekter er der altså mange gode grunde til at tage sorg alvorligt.

Mange ligheder med stress

Men selv om mange rammes, og at der er mange ligheder mellem stress og sorg, er håndteringen meget forskellig.

”Virksomheder har efterhånden fået initiativer, beredskaber og politikker, som skal hjælpe stressramte med at komme godt tilbage på arbejdspladsen igen. Men når en medarbejder rammes af sorg – fx på grund af en partners død eller en voldsom skilsmisse – står ledere typisk uden viden, værktøjer og rammer. Det betyder, at ledere, kolleger og tillidsvalgte ofte er i vildrede om, hvordan de kan støtte,” siger Anja Enggren. Hun er sorgrådgiver, stresscoach, forfatter og tidligere arbejdsmiljørepræsentant. På en workshop fortalte hun en række af Finansforbundet i Nordeas tillidsvalgte om, hvordan de kan støtte en sorgramt kollega.

Dobbelt tab

Noget af det værste, man kan gøre med en kollega i sorg, er at undgå dem – og det er desværre ofte det, der sker.

”Jeg hører desværre ofte om mennesker, der har mistet, og som kommer tilbage på arbejdspladsen helt udmattet og bliver mødt af tavshed og berøringsangst. Isolationen og ensomheden i sorgen kan føles som en yderligere belastning i en allerede belastet situation. Når sorgramte heller ikke kan tale om den, de har mistet føles det som dobbelt tab – først mister de en livsfælle, og så trækker kollegerne sig oveni,” siger Anja Enggren. Det kan medvirke til kompliceret sorg og forlænget sorgproces. Det stik modsatte af, hvad organisationen ønsker og har gavn af.

Mere end 40 procent af de sorgramte bliver sygemeldte, og mange af dem ender med at skifte job, bl.a. fordi de føler sig udelukket og svigtet.

Sorg er et fuldtidsarbejde

Sorg kan føre til mange forskellige reaktioner afhængigt af situationen, relationen og personerne. De kan være følelsesmæssige som fx angst og vrede, fysiologiske som fx søvnproblemer, tankemæssige som fx selvbebrejdelser og bekymringer, sociale som fx indadvendthed eller misbrug samt eksistentielle som fx overvejelser om meningen med livet og døden.

”Sorg er et fuldtidsarbejde, og oveni det skal man samtidig passe sit almindelige liv og arbejde.”

Sorgen forandrer sig over tid, men den forsvinder ikke. Det tab, man har oplevet, betyder, at ens liv ser anderledes ud. En sorgproces tager derfor typisk længere tid, end man tror, med ups og downs undervejs.

”Sorgprocessen er et skifte mellem at mærke, forstå og acceptere sorgen på den ene side og på den anden side at finde fodfæste i et forandret liv og ofte som forandret menneske.”

To store ører og en lille mund

Berøringsangst og manglende viden er de hyppigste årsager til, at vi ofte ikke gør noget, når vi møder en kollega i sorg. 

”Mange er bange for, at en sorgramt kollega bryder sammen, hvis de spørger ind til, hvordan de har det. Måske begynder kollegaen at græde, men du kan ikke gøre kollegaen mere ked af det, end han eller hun allerede er. Det er bedre at sige noget, som måske lyder lidt akavet, end at undgå dem. Du skal ikke fikse deres sorg, men rumme den, og det gøres bedst ved at være et hjerte med to store ører og en lille mund,” siger Anja Enggren.

Ganske få tabuer

Hun anbefaler, at leder og kolleger viser, at de er der – og gør det tydeligt og konkret. 

”Sorg virker meget ofte handlingslammende, så hvis du fortæller kollegaen i sorg, at hun eller han er velkommen til at række ud, sker det næppe. Men måske er der noget konkret du kan gøre – eller du kan tage dig tid til at lytte empatisk,” siger Anja Enggren.

Generelt deler vi flere private ting med kollegerne på danske arbejdspladser sammenlignet med mange andre lande.

”Men vi har ikke et sprog omkring sorg. I Danmark har vi ganske få tabuer, men vi er ikke trænet til at tale om døden og om at miste noget betydningsfuldt. Jo mere vi tør tale om det, desto mere naturligt bliver det at italesætte det. Min påstand er, at hvis man kan tale om sorg på arbejdspladsen, kan man tale om alt,” siger Anja Enggren.​