Menu luk

Tillykke til Claus, Dorte, Guru, Lone, Martin og Stine!

Seks vindere af Finansforbundet i Nordeas Skulderklappet gør hver dag en stor forskel for deres kolleger. De seks modtager hver et legat på 5000 kroner

6. dec. 2021
2 min

Hvert år uddeler Finansforbundet i Nordea Skulderklappet til kolleger, som har gjort noget særligt. I år går prisen til disse seks kolleger, som til januar hver modtager et legat på 5000 kr. fra Stiftelsesfonden for Finansforbundet i Nordea.


Det har ikke skortet på kreative indslag og gode eksempler på et suverænt kollegialt sammenhold, vilje til at gøre en forskel og fællesskab. I alt blev 66 medarbejdere indstillet til Skulderklappet af deres kolleger.


Stort tillykke til de 6, som slap gennem nåleøjet og vandt:

  • Claus Harring, Fokus-team Business Banking DK
  • Dorte Elisabeth Madsen, Bolig og IP-specialister Sjælland
  • Guru Suresh Pardeshi, Web Channel Office
  • Lone Hviid Aarestrup, Private Banking Formueforvaltning – Aarhus
  • Martin Bækhøj, Formueforvaltning Odense
  • Stine Vestergaard, Rudkøbing


Der var mange gode begrundelser, og det har været en fornøjelse for Finansforbundet i Nordea at vælge, hvem der skulle ende med at modtage de seks Skulderklap.


Her er et lille uddrag af begrundelserne for at de seks vindere fortjente Skulderklappet:

  • Vennernes ven – og en skulder man kan læne sig op ad
  • Løber altid med bolden
  • Bidrager hver eneste dag med godt humør og god energi til afdelingen
  • En person, som gør det endnu sjovere at gå på arbejde – samtidig en jeg kan tale med de svære personlige ting om
  • Bemærker altid sine kollegaer og alle får en rar bemærkning med på vejen
  • Har selv taget initiativ til at gøre noget helt ekstraordinært for alle sine kolleger


Alle de 66 indstillede kolleger er blevet fejret rundt omkring med morgenbrød og overraskelser sammen med deres kolleger.

De seks modtagere af legaterne kan se frem til lidt ekstra forkælelse. Den 12. januar – på Finansforbundet i Nordeas 31 år fødselsdag - er de nemlig inviteret til et lille traktement med Finansforbundet i Nordea i Metro, hvor kredsbestyrelsen overrækker legaterne, og efterfølgende frokost.

Seneste nyt