Tips og tricks til din Review & Renew-samtale
Vi har samlet inspiration og gode råd til dig, der gerne vil forberede dig bedst muligt inden din Review & Renew-samtale.
Vi arbejder for, at vores medlemmer trives og udvikler sig, så de er eftertragtede medarbejdere, uanset hvor de arbejder. Én af vejene derhen er, at du som medlem får så meget som muligt ud af din årlige Review & Renew-samtale.
Forbered dig selv på samtalen, og måske er det også en god ide at forvarsle din leder om dine tanker og refleksioner for fremtiden.
Hvordan du vil gribe samtalen an, er helt op til dig selv. Herunder får du nogle spørgsmål og opmærksomhedspunkter, så du både formelt og uformelt kan forberede dig på udviklingssamtalen.

Det er også en fordel, hvis du sparrer med nogle inden samtalen. Det kunne være din tillidsrepræsentant, en tæt kollega eller andre, der kender dig godt i arbejdsmæssige sammenhænge.
Spørgsmål, du kan reflektere over inden samtalen
- Hvad vil jeg næste år?
- Hvad er mine ambitioner for den kommende tid
- Hvad er mine personlige mål, forretningsmæssige såvel som personlige?
- Hvem ønsker jeg at involvere, og hvornår bør jeg gøre det?
- Hvordan gik det i 2021 med hensyn til præstationer og adfærd?
- Hvordan er indtrykket af mine kompetencer og eventuelle udviklingsbehov?
- Hvad er mine ønsker på lidt længere sigt?
Tjek Finanskompetencepuljen
Hav overblik over dine opgaver
Vi anbefaler også, at du bruger de værktøjer, HR stiller til rådighed i forhold til feedback og evaluering.
Forbered din leder
Det giver din leder den bedste mulighed for at forberede sig, så I begge får det bedste ud af samtalen. Og så kunne det jo være, at chefen havde overset nogle af dine opgaver eller kompetencer.