Menu luk

Sæt pris på din kollega, tillidsrepræsentant eller leder med et legat

Giv din hjælpsomme kollega, din seje tillidsrepræsentant eller dygtige leder et skulderklap. Hvert år uddeler Finansforbundet i Danske Bank legater til kolleger i banken, som har gjort en særlig indsats for at gøre hverdagen bedre for kollegerne. Indstil nu!

Har du en kollega, tillidsrepræsentant eller leder, som får humøret til at stige et par grader i afdelingen? Som er hjælpsom, omsorgsfuld og altid parat til at løbe den ekstra mil for dit team og værdsætter trivslen højt? Så har du muligheden for at give noget tilbage. 

Finansforbundet i Danske Bank uddeler hvert år legater fra Jubilæumsfonden til kolleger, som har gjort en særlig indsats for at gøre hverdagen bedre og øge trivslen.

Du kan indstille nu og frem til 25. april 2025.  

Video fra legatoverrækkelse

Hæder og hyldest: Se video fra en tidligere legatoverrækkelse og hør de rørende taler til vinderne, og hvad det betyder at blive indstillet.

Indstil i tre kategorier

Du kan indstille inden for tre kategorier:

  • Kollega
  • Tillidsrepræsentant
  • Leder

Sådan indstiller du

Når I indstiller, skal I være mindst to indstillere, men I må naturligvis gerne gå flere sammen om en fælles indstilling.

Kriterierne er de samme for alle tre kategorier:

Du/I skal motivere, hvorfor lige præcis din kollega, tillidsrepræsentant eller leder har fortjent et legat fra Finansforbundet i Danske Bank.

Du/I kan motivere indstillingen ved hjælp af konkrete eksempler eller gode historier, der beskriver vedkommende, og hvordan han/hun gør en forskel i hverdagen.

Du skal også udfylde nogle praktiske oplysninger, så vi ved, hvem der indstiller, og hvem der bliver indstillet.

Har du spørgsmål til Jubilæumsfonden, kan du kontakte os på finansforbundet@danskebank.dk.

Indstil her

Klik herunder og gå til Microsoft Forms, hvor du kan sende din indstilling.

Du vil blive mødt af følgende spørgsmål, du med fordel kan forberede dig på inden.


Hvorfor vil I gerne indstille  vedkommende? (Kom gerne med konkrete eksempler eller gode historier, der beskriver den nominerede, og hvordan vedkommende gør en forskel i hverdagen)

Indstil en kollega

Indstil en tillidsrepræsentant

Indstil en leder 

Om Jubilæumsfonden

Finansforbundet i Danske Banks Jubilæumsfond er oprettet ved at sammenlægge Danske Banks Personaleforenings Jubilæumsfond og Foreningen Handelsbankens Personales Jubilæumsfond.

Fondene blev oprettet af henholdsvis Den Danske Banks Personaleforening 24. april 1979 for at markere 60-årsdagen for foreningens stiftelse og Foreningen Handelsbankens Personale 7. april 1965 for at markere 50-årsdagen for foreningens stiftelse.

Bestyrelsen

Fondens bestyrelse består af:

  • Kirsten Ebbe Brich (formand)
  • Thomas Bundgaard Vammen
  • Marianne Sommer
  • Dorte Bielefeldt
  • Frank Fredslund Nielsen

Vidste du?

Hvert år uddeler Jubilæumsfonden legater til ansatte i Danske Bank, der har gjort en særlig forskel. Du kan indstille kolleger, ledere og tillidsrepræsentanter. Men det kræver, at mindst to kolleger går sammen om en indstilling.