Menu luk

Stor tillid til whistleblowerordning

Danske Bank var blandt de første herhjemme til at indføre en whistleblowerordning, hvor man er sikret fuld anonymitet – Og tilliden og trygheden om ordningen er stor, for antallet af henvendelser er vokset siden ordningen blev indført.

10. jun 2022
7 min

Direkte oversat fra engelsk betyder whistleblower “fløjteblæser”. Ordet stammer fra 1960’erne, hvor det blev brugt om fodbolddommere og dommere i andre sportsgrene, der blæser i en fløjte, når de ser noget forkert. Mens ordet whistleblower i dag bruges om en person, der informerer om forhold, som vedkommende mener er kritisable eller direkte ulovlige.

”Det er et positivt ord, hvor nogen blæser i fløjten for at rette op på noget. Det kan jeg vældig godt lide”, siger Nick Syrett om den whistleblowing afdeling i Danske Bank, som han fører tilsyn med, da han samtidig er chef for den afdeling, som efterforsker en stor del af de sager, som bliver rapporteret af whistleblowers.

Den positive indstilling til whistleblowing er han ikke alene om. Siden 2014 er antallet af henvendelser til afdelingen steget betragteligt.

”Da vi ikke har nogen som helst grund til at antage at Dansk Bank er blevet mere kriminel de sidste tre år, så ser vi den store stigning i antallet af henvendelser som udtryk for, at der er kommet en meget stor tillid og tryghed i forhold til at bruge ordningen. Det underbygges også ved, at selv om man kan være fuldstændig anonym, så er der faktisk flere, der undervejs bliver så fortrolige med os, at de af egen vilje dropper at være anonyme”, fortæller leder for Whistleblowing Operation i Danske Bank, Gert Engelsholm, der af hensyn til den diskretion, der må være om ordningen ikke kan komme med præcise tal på hvor mange- og hvad henvendelserne drejer sig om.

Whistleblower 1850X1300
Illustration: Mikkel Henssel

100 procent anonym og beskyttet

Gert Engelsholm har tidligere været mere end 35 år indenfor politiet, blandt andet i en årrække som efterforsker i Bagmandspolitiet, så han ved alt om at gå stille med dørene og behandle sager med en stor grad af fortrolighed. I praksis sker anmeldelserne via en webside, der er på en ekstern server hos en tredje part, så ingen ansatte i Danske Bank kan spore afsenderen. Her kan man vælge at stå frem eller være anonym, og vælger man det sidste, kan man stadig kommunikere, hvis man som whistleblower vælger at oprette en sikker mailboks samtidig med anmeldelsen. ”Det betyder, at vi stadig kan stille uddybende spørgsmål og opdatere whistlebloweren, hvilket er af betydning for begge parter” siger Gert Engelsholm.

”Man kan både skrive og indtale en anmeldelse, og gør man det sidste er det faktisk sådan at stemmen bliver forvrænget inden vi får lov at lytte til den. Al teknologien er ganske enkelt designet til at sikre anonymitet, siger Gert Engelsholm og indrømmer, at det kan give visse udfordringer i efterforskningen, hvis de samtidig har fået en upræcis sag ind på fem linjer.

”Men det er vilkårene. Vi vil aldrig forsøge at presse en anmelder til at ophæve sin anonymitet, eller forsøge at tracke. Det vil ikke alene være ulovligt. Det ville også være at skyde sig selv i foden, og det har vi ingen interesse i” siger han og fortsætter ”vores interesse er at få mulighed for at få rettet op på de ting der bliver indrapporteret”.

Man kan både skrive og indtale en anmeldelse, og gør man det sidste er det faktisk sådan at stemmen bliver forvrænget, inden vi får lov at lytte til den. Al teknologien er ganske enkelt designet til at sikre anonymitet
- Leder for Whistleblowing Operation i Danske Bank, Gert Engelsholm

Meld enhver tvivl ind

Meningen med Whistleblowerordningen er selvfølgelig ikke, at den skal bruges til at klage over maden i kantinen, manglende lønforhøjelse eller en enkeltstående episode med morgensur leder. Derimod kan systemet anvendes til rapportering af uregelmæssigheder, upassende og krænkende opførsel eller mistanke om ulovligheder. I 2021 viste en undersøgelse med 8.000 deltagere lavet af et uvildigt analyseinstitut, at 97 procent i Danske Bank faktisk kender til whistleblowerordningen, men også, at der hos nogen var en vis usikkerhed om, hvilke sager man kunne indrapportere:

”For eksempel om sagen var vigtig nok, eller om det ville gå ud over nogen hvis ens mistanke var forkert. Men hvis man er i tvivl, så meld det ind. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Man skal heller ikke bekymre sig om, at man kan tage fejl. Der sker ikke noget og det går ikke ud over nogen, hvis det er tilfældet”, siger Gert Engelsholm og bakkes op af Nick Syrett:

”Whistleblowerordningen er en vigtig del af, at Danske Bank ønsker at være en troværdig finansiel partner og hvis der er uregelmæssigheder i butikken, så skal det tages hånd om før det påvirker vores kunder, vores medarbejdere eller måden banken opererer på” og fortsætter: ”Det er meldt klart ud fra bankens ledelse, så har man som medarbejder eller forretningspartner mistanke om uregelmæssigheder, så få det meldt ind, så vi kan få det efterforsket”.

Læs mere om Danske Banks whistleblower-ordning

Alle skal kunne sove roligt om natten

Har man en bekymring skal man ikke gå alene med det. Brug whistleblowerordningen, så det bliver undersøgt og man kan sove roligt om natten, lyder det fra kredsformand Kirsten Ebbe Brich

”Det er en super god ordning med dygtige folk, hvor tingene bliver taget seriøst og efterforsket seriøst. Det kan jeg se af den afrapportering om nogle udvalgte sager, vi indimellem får på bordet i bankens bestyrelse. Det er også den tilbagemelding, jeg har fået fra medlemmer. Det er lødige rapporter og man får høflige svar på det, man har set og hørt”, siger hun og fortæller at hun har fuld tillid til ordningen, også at tingene bliver behandlet fortroligt.

Gå ikke alene med det
Selv vil hun ikke tøve med at bruge ordningen, hvis det skulle blive aktuelt, og det mener hun heller ikke andre skal gøre:

”Hvis man i danske Bank oplever forkerte processer eller uønsket adfærd, så skal det på bordet så hurtigt som muligt. Ingen diskussion om det. Vi har en nultolerance, for det er ikke sådan en arbejdsplads vi vil have”.

Men man kan godt være i tvivl om, om problemet er stort nok, eller tænke at ens bekymring måske er ubegrundet?

”Ja og i sådan situation kan man som medarbejder godt føle sig alene, meget lille og magtesløs. Så få det frem - For uanset, hvad det handler om, og om ens bekymring er begrundet eller ej, så vil det blive undersøgt og man kan sove roligt om natten”, siger Kirsten Ebbe Birch og fortæller at man altid er velkommen til at vende sin tvivl med en fra kredsen før indrapportering, hvis man ønsker det.