Menu luk

Han ændrer på billedet af den typiske tillidsrepræsentant

Der skal mere fokus på de mange udenlandske medarbejdere i Danske Bank, mener områdetillidsmand Constantin Marinescu, som selv er fra Rumænien. Han er stor fortaler for sammenhold og fagligt engagement. Goderne kommer ikke sig selv, fastslår han over for kollegerne

19. aug. 2020
4 min

Det typiske billede af en tillidsrepræsentant er en midaldrende dansker med 2-3 børn. Men det image skal ændres, mener Constantin Marinescu, som er områdetillidsrepræsentant i Danske Banks Group Compliance.

Han er 34 år og fra Rumænien og bidrager dermed til et både yngre og mere internationalt billede af de tillidsvalgte.  

”Vi mange udlændinge i Danske Bank, og det er bestemt ikke alle, som er klar over deres rettigheder og muligheder for at forhandle aftaler”, konstaterer Constantin.

Det bliver de til gengæld, når de møder den omvandrende ambassadør for Finansforbundet, som opfordrer uorganiserede kolleger til at melde sig ind og slår et slag for, at flere engagerer sig i tillidsmandarbejdet.

”Jeg fortæller blandt andet om baggrunden for vores gode vilkår og fordelene ved at være en del af et fællesskab. Og jeg har gode eksempler på, hvordan kolleger har fået hjælp med kontraktforhandlinger og i situationer med fyringer og advarsler”, fortæller Constantin.

Han fremhæver i samme åndedrag, at der generelt er en god kommunikation med ledelsen, og at lederne er venlige og fleksible. En spændende del af tillidsarbejdet er netop at lære noget om, hvordan ledelsen tænker og agerer over for medarbejderne, betoner han.

En terapeut-agtig rolle

”Som tillidsrepræsentant har jeg ofte en nærmest terapeut-agtig rolle. Jeg er tæt på medarbejderne og kan gribe mange sager, før de udvikler sig og skal højere op i systemet. Jeg kan opridse muligheder og scenarier i komplicerede situationer og sikre, at gældende aftaler bliver overholdt, når folk er i chok over fyringer eller andre voldsomme ændringer”, fortæller Constantin.

I forbindelse med et tvunget jobskifte i banken havde han selv brug for sparring og opbakning fra en kollega.

”Det lærte mig meget om min rolle som tillidsrepræsentant”, siger Constantin, som også betragter hvervet som en måde at betale tilbage og sige tak for alle de goder, der er opnået.

Han kom til Danmark for otte år siden for at studere på Aalborg Universitet. Karrieren i Danske Bank begyndte i 2016 via Danske Graduates-programmet. Siden har han blandt andet arbejdet i Private Banking i Luxembourg og Group Finance i Danmark. I dag står han som product owner i spidsen for et team, som udvikler software til hvidvaskbekæmpelse (AML). 

Han har også arbejdet i Frankrig, Grækenland, Irland og Italien, men det er kun i Luxembourg, han har oplevet en fagforeningskultur, der kan måle sig med den danske.

”I de øvrige lande var den nærmest ikke eksisterende”, bemærker han.

Man må gøre sit bedste

Det var en efterlysning af nye tillidsrepræsentanter på Finansforbundet i Danske Banks hjemmeside, der fangende Constantins interesse for at stille op til hvervet.

En god ven havde for længe siden fortalt ham om fagforeningernes vigtige rolle i det danske samfund - modsat i eksempelvis USA.

”Jeg tog også en snak med et par tillidsfolk for at blive klogere på, hvilke funktioner og forpligtigelser, der følger med. Hvad betyder det, og hvor meget tid skal man regne med at bruge på det”, opsummerer han og glæder sig over opbakningen fra og sparringen med andre tillidsfolk i Danske Bank.

Constantin skønner, at han bruger 2 til 5 procent af sin arbejdstid på tillidsrepræsentantarbejdet, men i perioder kan tidsforbruget være større. Som for eksempel i forsommeren, hvor han var både tillidsrepræsentant og områdetillidsrepræsentant og dækkede to afdelinger, indtil der kom nye folk på posterne.  

I foråret skulle han i gang med Finansforbundets grunduddannelse for tillidsrepræsentanter, men det fik corona-pandemien spændt ben for. Den kunne dog ikke forhindre ham i at læse hele kursusmaterialet, ligesom han har pløjet sig gennem den nye overenskomst adskillige gange.

”Jeg er den ambitiøse type, som helst skal have 12 i alle fag”, fortæller han og glæder sig over, at det stort set lykkedes, da han tog sin uddannelse på Aalborg Universitet – bortset fra et enkelt fag, hvor han fik 4.  

”Jeg er enebarn og opvokset under meget beskedne kår i Rumænien. Når man vælger at rejse væk, må man gøre sit bedste”, ræsonnerer Constantin, som gerne besøger familien i Rumænien to-tre gange årligt.

Til gengæld taler han i telefon med dem dagligt, mens han rydder op og gør rent i sin lejlighed i Valby.  

Mere fokus på udlændinge

Arbejdsmiljø, forholdet til ledelsen og forhandlinger om fleksibilitet er nogle af de emner, som optager Constantins udenlandske kolleger.

Han opfordrer Finansforbundet til at fokusere mere på medlemmer fra andre lande og tilbyde flere arrangementer og indhold på hjemmesiden målrettet til dem. Finanskompetencepuljen skal der også reklameres mere for:

”Der er mange, som glemmer eller overser mulighederne for at få støtte til efteruddannelse”, bemærker Constantin.

Han er begejstret for forbundets nye website, men det kan virke lidt indforstået for udlændinge, mener han.

Det problem kender han også fra en helt anden sammenhæng: I fritiden er han frivillig i foreningen Become Danish, hvor han hjælper udlændinge, som ønsker permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, med at ’afkode’ myndighedernes hjemmesider og krav til ansøgerne. Han kender procedurerne og har selv været igennem dem.

Derfor kommer Constantin til at ligne billedet af en typisk tillidsrepræsentant lidt mere, når han i januar 2021 bliver dansk statsborger.

Seneste nyt