Hvad sker nu i OK-processen?
Nu er forhandlingsresultatet her, men hvad er egentlig de næste skridt i processen? Få et svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål om den videre proces her.
Hvad er næste skridt?
Finansforbundets repræsentantskab tager stilling til forhandlingsresultatet d. 2. marts og beslutter, om det kan sendes til urafstemning blandt medlemmer.
Det er medlemmernes overenskomst, og derfor er det naturligvis også medlemmerne der skal tage endeligt stilling til resultatet.
Hvornår er urafstemningen?
Sender repræsentantskabet resultatet videre, stemmer medlemmerne ved elektronisk urafstemning, der åbner 17. marts og løber indtil d. 31. marts.
Medlemmerne får nærmere information om indholdet i overenskomsten i god tid inden afstemning og bliver naturligvis også informeret direkte om selve afstemningen, som foregår elektronisk.
Hvordan får medlemmerne besked?
Medlemmerne får direkte kommunikation om urafstemningen via mail - og du må meget gerne minde dine medlemmer om at sikre sig, at deres kontaktinformationer er opdateret på finansforbundet.dk. De medlemmer, vi ikke har mailadresser på, bliver informeret via e-boks.
På finansforbundet.dk/2020 er resultatet beskrevet i hovedtræk – her kommer også yderligere information om indhold og urafstemningen.
Hvornår får jeg mere information?
Du får mulighed for at få mere information og stille spørgsmål til indholdet på de informationsmøder for tillidsrepræsentanter, vi afholder over hele landet.
Du tilmelder dig via arrangementskalendere på finansforbundet.dk
Hvad sker der efter afstemningen?
Hvis medlemmerne stemmer ja, træder overenskomsten i kraft d. 1. april.
Hvis medlemmerne stemmer nej til et resultat, kan der iværksættes konflikt. En evt. konflikt kan tidligst træde i kraft den 1. april 2020.
Har du flere spørgsmål?
27 12 57 48Husk at du altid er velkommen til at kontakte Forhandling i Finansforbundet, som kan hjælpe dig, hvis du har yderligere spørgsmål til overenskomsten. Du kan ringe til Pia på 27 12 57 48 eller kontakte Forhandling via mail på ph@finansforbundet.dk