Man sidder i maskinrummet og kan sætte præg på udviklingen

Hvorfor valgte du at blive SUB’er?

Jeg kom ind i samarbejdsudvalget og blev næstformand, fordi det er en del af pakken, når man er fællestillidsrepræsentant i en sparekasse. Jeg tænkte, at det ville være fint at sidde på posten et par år. Det er så 25 år siden nu … 

SU er et forum, hvor der foregår noget vigtigt og spændende. Man har indflydelse og sidder i maskinrummet og kan sætte præg på udviklingen.

Det er godt for alle med et mix af erfaring og friske øjne i udvalget. 
De øvrige 3 pladser på medarbejdersiden udbydes til valg for en 3-årig periode ad gangen, og der er som regel kampvalg. 

Vi har også to trainees, som deltager på SU-møderne som observatører med taleret. Det er vores direktørs idé, at de skal være med, så vi kan høre, hvad der rører sig hos dem, og udbrede interessen for arbejdet i SU.  

Hvilke emner er du særligt optaget af som SUB’er? 

Samarbejde er det vigtigste for mig. Det ligger i navnet, men jeg vil gerne fremhæve netop det.       

SU er en meget levende størrelse hos os. Vi taler om mange principielle ting på møderne, som holdes hvert kvartal og varer 2,5 timer. Det er ikke bare en hurtig snak over en kop kaffe. 

De seneste år har vi bl.a. haft fokus på sund virksomhedskultur, og på hvert møde drøfter vi et dilemma ud fra det. Det kan f.eks. være, hvad man gør, hvis man fornemmer, at en kollega har misbrugsproblemer – kan man gå til sin leder og ”sladre”, eller gør det en til en dårlig kollega? Eller hvad der sker, hvis man er whistleblower. Direktion og medarbejdere skiftes til at spille ud med emner, og i mødereferatet kan alle se ledelsens og medarbejdersidens holdninger. Jeg får en del forslag fra medarbejdere, som gerne vil have et dilemma på dagsordenen i SU.        

Da sparekassen købte Sparekassen Faaborg, og de to organisationer skulle integreres, arrangerede SU venskabsmøder mellem afdelinger på Sjælland og Fyn, vi lavede kulturquiz osv. Den slags projekter optager mig også. 

Gode råd til nye SUB’ere

Har du nogle gode råd til nye SUB’ere – hvordan kommer man godt fra start? 

Brug tid på at etablere et godt samarbejde i B-gruppen. Brug en dag på at diskutere: Hvad vil I? Hvor er udfordringerne? Hvor kan I gøre en forskel? Hold status en gang om året: Hvad har I opnået?  

Hold faste møder med de andre SUB’er omkring hvert SU-møde. 14 dage før holder vi et formøde og snakker om punkter til dagsordenen og orienteringer fra vores side. På selve dagen samles vi en time før og taler om vores emner til mødet. Og efter mødet spiser vi frokost sammen og samler op på, hvad der skal gøres.  

Før en SU-liste, så du hjælper dig selv med at huske. For mig fungerer det godt at have en bruttoliste med de emner, som dukker op i løbet af de tre måneder, der går mellem møderne. Man glemmer mere, end man tror … 

Tag kun gennemtænkte emner op. Vurdér altid, om det er en sag for SU, eller om det f.eks. er arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsrepræsentanten, som skal på banen. SU handler primært om drift – ikke om personsager. Vær bevidst og sortér i, hvad du informerer om. 

Brug referaterne fra SU-møderne aktivt. Referatet bliver læst af mange – hos os ligger det i top på niveau med personalenyt. Samtidig er det vigtigt at have et rum, hvor der kan være en åben og ærlig snak uden for referat. Så vær obs på, hvornår I snakker til referat og uden for referat, og tjek referatet grundigt, før det bliver sendt ud. 

En pinlig – og lærerig - start

Hvad ville du gerne selv have vidst, da du startede som SUB’er? 

At man skal huske at undersøge tingene til bunds. På et af mine første SU-møder sagde jeg, at ’der står jo ingen steder i vores arbejdsgange at ….’ Men det gjorde der. Jeg havde viderebragt noget, som jeg havde fået fortalt - uden at tjekke det selv. Det var meget pinligt – og lærerigt.

Hvad husker du som den største bekymring, da du var helt ny i rollen som SUB’er? 

Jeg tænkte da over, om jeg var dygtig nok. Kan jeg det her? Man sidder sammen med direktionen og har en vigtig opgave, men man ved jo ikke, om man kan det, når man ikke har prøvet det. 
Hvordan er det så gået siden?

Jeg synes selv, det er gået rigtigt fint. I SU får man indflydelse og bliver en del af noget større. Jeg håber, jeg har fået sat nogle aftryk, som betyder noget. 

Er der nogle faldgruber i hvervet, som man skal være bevidst om?

Man skal holde sig fra at sige: ’medarbejderne mener’. Det virker useriøst, for jeg ved jo ikke, hvad samtlige 500 medarbejdere mener. Jeg har et godt netværk, som jeg gerne vender tingene med, så jeg kan sige, at ’mange medarbejdere mener’ – men jeg siger aldrig ’alle’.

Du kommer med noget, direktionen gerne vil vide

Hvordan finder I de emner, som skal løftes ind i samarbejdsudvalget?
Det er vigtigt for mig ikke at gå ud og stampe problemer op af jorden. Emnerne kommer af sig selv, når man lytter til folk. Det kan f.eks. være spørgsmål til ledelsens holdninger i forbindelse med forandringer. 

Har I en rollefordeling mellem de medarbejdervalgte repræsentanter på SU-møderne? 

Som næstformand fremlægger jeg de emner, som vi har på dagsordenen. De øvrige SUB’er tager de ting, som de hver især har hørt om. Vi lægger vægt på, at alle kommer i spil på møderne. 

Hvad er dine erfaringer med møderummet – hvad kan man gøre, hvis man synes, det er svært at indtage? 

Det er godt at starte med lidt smalltalk. Vi holder SU-møder i et lokale med fjordudsigt, så der er altid noget at tale om i kategorien vind og vejr.  

Overvej, hvordan I sidder. Vi har været den samme gruppe i SU længe og sidder på hver side af bordet uden problemer. Hvis det føles konfrontatorisk at sidde sådan, kan man vælge at sidde mere blandet. 

Vær nærværende på møderne. Jeg tager altid mit ur af og lægger det med forsiden vendt nedad. For mig er det et signal om 100 procent tilstedeværelse.    

Husk, at direktionen også er mennesker. Gå til møderne med respekt, men aldrig frygt. Du har en rolle i udvalget. Du kommer med noget, direktionen gerne vil vide. 

Godt at kunne forhandle

Netværker du med andre SUB’ere? 

Kun på hjemmebane i sparekassen. Samarbejdsudvalg er meget virksomhedsspecifikke, så jeg har svært ved at forestille mig at netværke om det. Det vil være mere oplagt at holde fælles SUB-seminarer om f.eks. dataetik og ESG, der vedkommer alle.    

Finansforbundet har holdt nogle seminarer for MAB’er (medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer) og SUB’er. Særligt ved udskiftninger er det godt at tage af sted og lære hinanden at kende. Det er hjælpsomt at være afsted med folk fra bestyrelsen og udveksle, hvad vi gør i forhold til hhv. strategi og drift.

Er der noget uddannelsesmæssigt, som har gjort dig til en bedre SUB’er?

Jeg har brugt min TR-forhandler-uddannelse rigtig meget. Forhandling er en vigtig del af SU-arbejdet – især mellem møderne. Så det er godt at kunne forhandle.

Fortaler for sparekassernes samarbejdsaftale

Hvilken betydning har samarbejdsaftalen set med dine øjne?
 
Samarbejdsaftalen er bærende for alt arbejdet i SU. Så læs den igennem et par gange, hvis du er ny SUB’er. 

Sparekassernes samarbejdsaftale er mere vidtrækkende end bankernes, og det afspejler sig i udvalgets arbejde. Anvendt fornuftigt ligger der en unik styrke i aftalen. Den uddelegerer ansvar og beføjelser og giver de ansatte medbestemmelse på deres egen arbejdssituation og indflydelse på beslutningsprocesserne i sparekassen. 

Forskellen stammer fra dengang, da banker og sparekasser havde hver sin overenskomst. Bankernes overenskomst gav ret til flere tillidsrepræsentanter end sparekassernes gjorde. Derfor blev sparekassernes samarbejdsaftale mere omfattende. 

Når det bliver foreslået, at samarbejdsaftalerne for hhv. banker og sparekasser skal ændres til én aftale, argumenterer jeg altid for sparekassernes aftale. I mine øjne er samarbejdsudvalget langt mere aktivt her.