Regler om ferie
Bliv klogere på ferieloven og dine rettigheder i forhold til at optjene og afholde ferie. Hvad skal du være opmærksom på, hvis du er ny på arbejdsmarkedet? Og hvad skal du gøre, hvis du bliver syg på ferien?
Kort om ferie
Reglerne for ferie kan være komplicerede – har du fx styr på, hvornår du optjener ferie, og hvordan du må afholde og gemme den? Få et hurtigt svar på de mest typiske spørgsmål om ferie eller læs dig til detaljerne nedenfor.
Du optjener 25 feriedage om året, uanset om du er fuldtids- eller deltidsansat. Hertil kommer – hvis du er ansat under Standardoverenskomsten eller en virksomhedsoverenskomst de overenskomstmæssige feriedage (Læs mere længere ned på denne side) og omsorgsdage.
Du holder ferie med løn eller får udbetalt feriegodtgørelse, hvis du har valgt dette.
Du optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måned, du er ansat. Er du ansat i perioder af under en måneds varighed, optjener du ret til 0,07 dages betalt ferie pr. dag.
Den ferie, du har optjent, kan du holde fra måneden efter, du har optjent den.
Du optjener som hovedregel ferie med løn, når du er beskæftiget og under fravær, hvor du får udbetalt hel eller delvis løn, f.eks. ved:
- sygdom
- barselsorlov med løn
- fuld barselsorlov uden løn, men med arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag
- børns sygedage
- fritstilling og suspension
Som deltidsansat optjener du ferie på samme måde som en fuldtidsansat. Du har altså 25 dages betalt ferie i et ferieår, hvis du har været ansat i hele optjeningsåret.
Når du holder ferie, sker det på den måde, at der i forhold til beskæftigelsens omfang indgår et forholdsmæssigt antal arbejdsfrie dage i ferien. Du holder med andre ord ferie i samme takt, som du arbejder og som udgangspunkt med samme løn.
Eksempel: 25 dages ferie. Du arbejder kun hver anden uge. Når du holder to ugers ferie, foregår det sådan, at du bruger 10 feriedage, når du holder 2 ugers ferie, da din friuge også indgår i ferien.
Er du elev eller nyuddannet finansøkonom i et traineeforløb, har du ret til betalt ferie i fem uger i den første og anden hele ferieafholdelsesperiode, efter at du er blevet ansat.
Du har desuden ret til betalt ferie i det år, du starter. Hvor meget, afhænger af hvornår du bliver ansat:
Optjening af ferie som elev | |
September, oktober eller november | 25 dages ferie |
December | 15 dages hovedferie (sommerferie) + 7 dages ferie før hovedferieperioden |
Januar | 15 dages hovedferie (sommerferie) + 6 dages ferie før hovedferieperioden |
Februar | 15 dages hovedferie (sommerferie) + 5 dages ferie før hovedferieperioden |
Marts | 15 dages hovedferie (sommerferie) + 4 dages ferie før hovedferieperioden |
April | 15 dages hovedferie (sommerferie) + 3 dages ferie før hovedferieperioden |
Maj | 15 dages hovedferie (sommerferie) + 2 dages ferie før hovedferieperioden |
Juni | 15 dages hovedferie (sommerferie) + 1 dags ferie før hovedferieperioden |
Hvis du har feriedage, som du har optjent i din elevtid, men holder i en ny ansættelse i en anden finansiel virksomhed, skal du afholde dagene med den aktuelle løn på ferietidspunktet. Du tager altså optjent ferie med dig ind i dit nye ansættelsesforhold, og din nye arbejdsgiver skal betale dig din "høje" løn under ferien.
I hovedtræk optjenes 2,08 dag pr. måned i perioden 1. september – 31.august, og du kan holde de optjente feriedage allerede måneden efter.
Ferieåret går fra 1. september – 31. august året efter. Du kan afholde din optjente ferie fra 1. september til 31. december året efter (ferieafholdelsesperioden).
Du optjener således ferie i 12 måneder, men har 16 måneder til at afholde ferien.
Du skal holde hovedferien i hovedferieperioden, der går fra 1. maj til 30. september. Du har ret til mindst 15 dages sammenhængende ferie i denne periode.
Ferien starter, når arbejdstiden begynder den første feriedag og slutter, når arbejdstiden ophører den sidste feriedag.
De resterende to ugers ferie hedder 'øvrig ferie' eller 'restferie'. Dem kan du placere frit inden for ferieafholdelsesperioden, som går fra 1. september til 31. december året efter. Du har som udgangspunkt krav på at kunne holde restferien i en sammenhængende periode på mindst fem dage, men perioderne kan forkortes, hvis det er nødvendigt af hensyn til arbejdspladsens drift, eller hvis du og din arbejdsgiver er enige om det.
Din arbejdsgiver skal - under hensyntagen til virksomhedens drift - så vidt muligt efterkomme dine ønsker til ferietidspunkt. Hvis du ønsker at holde hovedferien i dit barns skolesommerferie, har arbejdsgiveren en skærpet forpligtelse til at efterkomme dit ønske. Der kan dog stadig være forhold i virksomhedens drift, som forhindrer, at dit ønske kan opfyldes – det kan f.eks. være nødvendigheden af at opretholde en minimumsbemanding.
Du skal tilrettelægge din ferie så tidligt som muligt. Hvis du og din arbejdsgiver ikke kan blive enige, og hvis din arbejdsgiver holder fast på, at du skal holde ferie på et bestemt tidspunkt, skal du varsles om dette i god tid. Hvis det er din hovedferie, skal du varsles senest tre måneder før den begynder, og hvis det er øvrig ferie , skal du varsles senest en måned før den begynder, med mindre særlige omstændigheder forhindrer dette.
Hvis du har skolebørn, skal din arbejdsgiver tage hensyn til dette, når I fastlægger ferien.
Når din ferie ligger fast, kan hverken du eller din arbejdsgiver som udgangspunkt ændre placeringen. Kommer du ud for uforudsete begivenheder, f.eks. sygdom i familien eller lignende, må du forsøge at få en aftale med din arbejdsgiver om, at du kan udskyde ferien. Din egen sygdom er en feriehindring. Læs nærmere herom under afsnittet "Sygdom i forbindelse med ferie".
Har du ikke har afholdt alle feriedage i ferieafholdelsesperioden (dvs. inden 31. december), har du mulighed for at indgå en aftale med din arbejdsgiver om at få overført ferie udover 4 uger til næste ferieafholdelsesperiode.
Desuden kan ferie, som du ikke har holdt pga. særlige forhold som f.eks. sygdom og barselsorlov, holdes i det følgende ferieår. Det er et krav, at du er feriehindret helt frem til ferieafholdelsesårets udløb den 31. december.
Ifølge ferieloven er der principielt ingen grænse for, hvor mange gange du kan overføre ferie ud over de 20 dage pr. år. Du kan f.eks. aftale, at du i 10 år i træk overfører en uges optjent ferie. Nogle virksomheder fastsætter dog regler for, hvor meget ferie man kan opsamle.
Hvis du vil overføre ferie, skal du være opmærksom på, at du skal indgå en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om det. I skal indgå aftalen inden den 31. december ved ferieafholdelsesperiodens udløb.
Hvis du er assurandør, skal du være opmærksom på, at du kun kan få overført den 5. ferieuge, hvis der er en lokalaftale der giver mulighed for overførsel af ferie i dit selskab.
Du har også mulighed for at aftale, at du får ferien udbetalt, hvis der er tale om ferie udover de første fire uger.
Som medarbejder har du ret til tre ugers sammenhængende ferie hvert år. På de fleste arbejdspladser bliver ferien planlagt og godkendt af arbejdsgiveren mange måneder i forvejen. Når først din ferie er godkendt, står den ikke til at ændre.
Det er i hvert fald den altovervejende hovedregel.
Kun hvis der er tale om en force majeure-lignende situation, kan din arbejdsgiver flytte din allerede planlagte ferie. Det er ikke nok, at der er meget sygdom i afdelingen, eller at nogle af dine kollegaer har sagt op eller går på barsel. Det er altid en konkret vurdering, om der er tale om en SÅ særlig situation, at din ferie kan flyttes eller inddrages. Skulle en sådan situation opstå, skal din arbejdsgiver erstatte dit eventuelle økonomiske tab på grund af feriens flytning. Det kunne være dækning af en allerede betalt ferie, leje af sommerhus eller lignende omkostninger, der ikke kan refunderes.
Vi anbefaler, at du, samtidig med at I aftaler nyt tidspunkt for afholdelse af ferie, også aftaler i hvilket omfang din arbejdsgiver skal erstatte dit tab.
Ligesom din arbejdsgiver ikke ensidigt kan flytte din ferie, har du heller ikke krav på at få flyttet på din ferie, efter at tidspunktet er aftalt.
Du og din arbejdsgiver har dog altid mulighed for at tale jer til rette om at ændre ferietidspunktet, hvis det passer jer begge. Bare sørg for at lave en klar aftale om, hvad ændringen indebærer.
Hvis du selv ønsker at holde ferie i opsigelsesperioden, og du har planlagt eller aftalt det med din arbejdsgiver, kan du godt holde ferien. Hvis du ikke ønsker at holde ferie i en opsigelsesperiode, hvor din arbejdsgiver har opsagt dig, gælder der særlige regler.
Fastlagt ferie skal holdes i opsigelsesperioden, hvis du selv siger op. Dette gælder som udgangspunkt også hvis du er blevet opsagt, medmindre der er tale om din hovedferie (tre uger), og du har et opsigelsesvarsel på tre måneder eller mindre. Du kan i øvrigt også blive pålagt at holde ferie med de varsler, som følger af ferieloven. Dette er tre måneder for hovedferien og en måned for øvrige feriedage.
Hvis du bliver opsagt i perioden 1. september – 31. januar og fratræder senest den 30. april, kan du kun blive pålagt at afholde øvrige feriedage – det gælder uanset, hvor langt dit opsigelsesvarsel er.
Du kan ikke blive pålagt at holde overført ferie i opsigelsesperioden, medmindre der er indgået en aftale ved overførsel af ferien om, hvornår ferien skal afholdes. FA og Finansforbundet er enige om, at:
- hvor det ved overførslen er aftalt konkret, hvornår den overførte ferie holdes, og hvor ferie ligger i opsigelsesperioden, betragtes den overførte ferie som afholdt
- hvor tidspunktet for afholdelse ikke er aftalt, eller det aftalte tidspunkt for afholdelse ligger efter fratrædelsestidspunktet, betragtes den overførte ferie ikke som afholdt og værdien af feriedagene skal dermed udbetales sammen med den sidste månedsløn.
Fortolkningen gælder også, hvis du er fritstillet. Hvis du bliver fritstillet, anses fritstillingen for et automatisk pålæg om, at du skal afvikle mest mulig ferie efter reglerne om varsling.
Hvis du bliver suspenderet, kan du normalt ikke holde ferie.
Selvom du fratræder, bevarer du din ret til betalt ferie. Når du fratræder, skal din arbejdsgiver beregne, hvor mange feriedage du har til gode og beregne feriegodtgørelse for dagene. Hvis du har et forhøjet ferietillæg, skal dette også udbetales ved fratræden.
Din arbejdsgiver skal overføre feriegodtgørelsen til en feriekortordning eller til FerieKonto, mens du får ferietillægget udbetalt kontant. Du får også udbetalt eventuelt overført ferie, du ikke har afholdt.
Når din arbejdsgiver har indberettet/indbetalt dine feriepenge til enten feriekortordningen eller FerieKonto, kan du på borger.dk se en opgørelse over beløbet og antal feriedage.
Det er også på borger.dk du beder om udbetaling af feriegodtgørelse.
Din arbejdsgiver skal efter ferieloven beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af din ferieberettigede løn, som omfatter alle indkomstskattepligtige lønbeløb:
- din personlige bruttoløn
- eget bidrag til pensionsordning
- eventuel præstationsløn
- mer- og overarbejdsbetaling
- provision
- den skattemæssige værdi af personalegoder, eksempelvis firmabil
Før du udregner den ferieberettigede løn, skal du trække den løn fra, som er udbetalt under ferien samt det kontante ferietillæg, hvis det er regnet med i bruttolønnen. På samme måde udregnes ferietillæg.
Hvis du ikke har optjent ret til ferie med løn, trækker din arbejdsgiver dig 7,4 timers løn for hver feriedag, du holder.
Hvis du er deltidsansat bliver du trukket efter de vilkår, du er ansat under.
Du har som udgangspunkt ret til din sædvanlige løn, når du holder ferie.
Hvis du er gået op eller ned i arbejdstid, har det dog indflydelse på den løn, du skal have udbetalt, når du afholder ferie. I de tilfælde skal lønnen under ferie nemlig svare til lønnen på det tidspunkt, hvor du optjente ferien.
Når du afholder de feriedage, du har optjent på et tidspunkt, hvor arbejdstiden var enten lavere eller højere, skal lønnen reguleres, så den afspejler lønnen på det tidspunkt, du har optjent den.
Du har mulighed for at få udbetalt ferien i stedet for at holde den, hvis det drejer sig om feriedage ud over 20 dage. Det betyder, at du kan "veksle" den 5. ferieuge til penge, hvis du vælger hverken at holde ferien eller at indgå en aftale med din arbejdsgiver om at få ferien overført. Din arbejdsgiver skal udbetale pengene umiddelbart efter ferieafholdelsesperiodens afslutning (31. december). Du kan også aftale med din arbejdsgiver, at du får udbetalt pengene allerede efter ferieårets udløb (31. august).
Hvis du ikke har været ansat hos den samme arbejdsgiver i hele ferieåret, skal du på tro og love erklære, at udbetalingen vedrører ferie udover 4 uger. Din arbejdsgiver er forpligtet til at gemme erklæringen efter bogføringslovens regler.
Du har mulighed for - uden begrænsning på antal dage - at få udbetalt ferie, du har optjent hos en tidligere arbejdsgiver, hvor ansættelsesforholdet er ophørt senest den 31. december (ferieafholdelsesperiodens udløb). Det er dog en betingelse, at du ikke har modtaget offentlige ydelser i ferieafholdelsesperioden, undtaget barsels- og sygedagpenge.
Du skal bruge en blanket for at få feriepengene udbetalt - du kan finde den på Borger.dk. Feriekonto eller Feriekortudstederen skal modtage blanketten senest den 30. september, efter at ferieafholdelsesperioden er udløbet. Ellers mister du retten til at få pengene udbetalt.
Er du forhindret i at holde ferie, har du også mulighed for at få udbetalt ferien for 5 ugers ferie, - men kun hvis feriehindringen varer ved til udgangen af ferieafholdelsesperioden (31. december året efter ferieårets start). Feriehindringer er:
- egen sygdom
- barselsorlov, hvis du ikke har genoptaget arbejdet delvist
- orlov til adoption, hvis du ikke har genoptaget arbejdet delvist
- ophold i udlandet, hvor ansættelsesforholdet ikke er omfattet af den danske ferielov
- overgang til selvstændig virksomhed
- overgang til arbejde i hjemmet
- valg til borgmester, udnævnelse til minister eller lignende tillidshverv
- indsættelse i en af kriminalforsorgens institutioner, eller en tilsvarende udenlandsk institution
- tvangsanbringelse
- lovligt varslede og afsluttede konflikter
- aftjening af værnepligt
- tjeneste i forsvaret på værnepligtslignende vilkår
- udsendelse af forsvaret for at deltage i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende eller humanitære opgaver, når opgaven hviler på et mandat fra folketinget
- manglende midler til at holde ferie på grund af en opstået tvist i ferieåret mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren om et krav på feriepenge
- pasning af nærtstående syge eller døende, hvor lønmodtageren i en kortere tidsbegrænset periode er tilkendt tabt arbejdsfortjeneste, løn eller vederlag efter serviceloven
- orlov fra et ansættelsesforhold til pasning af nærtstående syge eller døende.
Ved feriehindringer, der vedrører de første 4 ugers ferie, kan der alene ske overførsel af ferien.
Du kan vælge at holde ferie med feriegodtgørelse i stedet for med løn. Der udbetales da 12 % af den ferieberettigede løn i optjeningsåret, når ferien skal holdes. Dertil kommer det særlige ferietillæg, som er overenskomstmæssigt aftalt.
Hvis du er på deltid og/eller har meget merarbejde, kan du overveje at kræve feriegodtgørelse i stedet for løn under ferien. Du skal være opmærksom på, at du vil miste værdien af eventuelle trinstigninger og overenskomstmæssigt aftalte stigninger i lønnen, når ferien skal holdes, hvis du vælger at få feriegodtgørelse i stedet for løn.
Hvis du vil holde ferie med feriegodtgørelse, skal du meddele virksomheden det, inden optjeningsåret begynder.
Hvis du er assurandør, får du under ferie feriegodtgørelse på 12,5 % af alle variable løndele, altså nytegningsprovision, superprovision af underagenters nytegning, ydelser baseret på opnåede nytegningsresultater og sygelønsandel.
Den faste løn og andre ydelser af lønmæssig karakter får du udbetalt på normal vis under ferien.
Særligt ferietillæg er et tillæg, som din arbejdsgiver skal betale for at kompensere for, at du ikke modtager fulde 12,5% af din løn, når du får løn under ferie. Ferietillæg skal ifølge ferieloven udgøre 1% af bruttolønnen i det foregående kalenderår, dog ikke af løn under ferie eller af tidligere ferietillæg.
Er du ansat under standardoverenskomsten, er ferietillægget 3,25%, og det beregnes af bruttolønnen fratrukket udbetalt særlig ferietillæg.
Hvis du er ansat under standardoverenskomsten eller en virksomhedsoverenskomst herunder, vil du få tillægget udbetalt hvert år den 1. maj.
Ved fratrædelse gælder der særlige regler:
- Hvis du fratræder i perioden fra 1. januar til 30. april, får du udbetalt særligt ferietillæg på 2,25% for både sidste kalenderår og indeværende kalenderår frem til din fratrædelse. Du modtager desuden 12,5 % i feriegodtgørelse for ferie, du ikke har afholdt.
- Hvis du fratræder i perioden fra 1. maj til 31. december er dit særlige ferietillæg for sidste kalenderår allerede udbetalt med din majløn.
For indeværende kalenderår får du et særligt ferietillæg på 2,25%. Derudover får du 12,5 % i feriegodtgørelse for ferie, du har optjent i indeværende kalenderår, og som du ikke har afholdt. For ferie, du har optjent i sidste kalenderår, og som du ikke har afholdt, modtager du 11,5% i feriegodtgørelse. Årsagen til, at du kun får 11,5 % er, at din arbejdsgiver kan modregne den ene procent i ferietillæg, du har krav på efter ferieloven.
Er du ikke ansat under standardoverenskomsten vil du få ferietillægget udbetalt to gange årligt (1. september og 31. maj) eller løbende sammen med lønnen.
Hvis du er ansat i en finansiel virksomhed efter din elevtid, skal du have aktuel løn for de feriedage, du har optjent som elev. Det gælder også, selvom du var elev i en anden virksomhed, end der hvor du arbejder nu.
Som deltidsansat får du som udgangspunkt din normale løn under ferie, med mindre du havde en anden arbejdstid og anden løn på optjeningstidspunkt. Hvis det er tilfældet, modtager du den løn, du havde på optjeningstidspunktet, når du holder ferie.
Hvis du er dagpengeberettiget medlem af en a-kasse, har du muligvis ret til feriedagpenge fra din a-kasse, hvis du var ledig eller studerende i optjeningsåret og derfor ikke har optjent ferie med løn eller feriegodtgørelse. Du bør kontakte din a-kasse for at få nærmere rådgivning.
Er du på forældreorlov med dagpenge i stedet for løn, kan du i nogle tilfælde bevare retten til ferie med løn. Det er tilfældet, hvis din arbejdsgiver fortsat indbetaler pensionsbidrag til din pensionsordning, imens du er på orlov, og hvis du fortsat er ansat, når du holder ferien. Det er din arbejdsgiver forpligtet til at gøre efter standardoverenskomsten og virksomhedsoverenskomster under standardoverenskomsten, hvis der ellers er tale om forældreorlov, som du holder i løbet af de første 60 uger efter fødslen.
Din arbejdsgiver skal indbetale feriepenge til feriekortordningen eller til FerieKonto senest den sidste bankdag i den måned, hvor du fratræder.
Hvis du fratræder, og din tidligere arbejdsgiver ikke indbetaler feriegodtgørelse til tiden, skal du sørge for at rejse et krav på feriegodtgørelsen over for din arbejdsgiver. Kontakt Jura på telefon 32 66 13 30, hvis du opdager, at der ikke er betalt feriegodtgørelse i forbindelse med, at du er fratrådt.
Dit krav på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg bliver forældet, hvis du ikke rejser det over for din arbejdsgiver senest fem år efter, at ferieafholdelsesperioden er udløbet.
Du kan afbryde forældelsen ved at:
- kontakte Finanssektorens Feriefond/Arbejdsmarkedets Feriefond, inden der er gået fem år efter ferieafholdelsesperiodens udløb, hvis du har holdt ferien uden at få feriepengene udbetalt.
- søge kravet på feriegodtgørelse betalt enten ved en retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse eller ved at indgive konkursbegæring mod arbejdsgiveren.
Finansforbundet anbefaler altid, at du i første omgang tager kontakt til din arbejdsgiver eller tidligere arbejdsgiver – enten direkte eller via din kreds eller tillidsmand. Som regel er der en fornuftig forklaring på beregningen eller på, hvorfor den er forsinket.
Hvis du er syg, når ferien begynder, har du ikke pligt til at begynde ferien. Du har pligt til hurtigst muligt at underrette arbejdsgiveren om sygdommen, som hindrer dig i at holde den planlagte ferie.
I de fleste virksomheder er der regler for hvordan, til hvem og hvornår man skal sygemelde sig – de gælder også her. Du skal altid sygemelde dig hurtigst muligt.
Hvad skal du gøre, hvis du bliver syg under ferien?
Hvis du bliver syg, mens du holder ferie, er det muligt at få ret til erstatningsferie, hvis du er syg i mere end 5 dage. For at få ret til erstatningsferie skal du melde dig syg til din arbejdsgiver, og du skal som udgangspunkt komme med en lægeerklæring for sygdommen. Lægeerklæringen skal gælde fra 1. sygedag, og du skal selv betale for erklæringen. Hvis du bliver syg, mens du er på ferie i udlandet, skal du gå til læge i udlandet for at få en lægeerklæring.
Du kan herefter få ret til erstatningsferie for sygedage udover de 5 første dage.
Hvis du sygemeldes før ferien, kan du vælge at holde ferie, hvis omstændighederne tillader det.
Ferien må ikke være forhalende for din helbredelse. Er du fx sygemeldt med en knæskade kan du ikke tage på skiferie, men du må gerne afholde ferie med rekreative formål.
Når du er sygemeldt og ønsker at holde ferie, bør din arbejdsgiver - som betingelse for at imødekomme anmodningen - kræve, at du kontakter kommunen, før ferien påbegyndes, og aftaler en "teknisk raskmelding". Den "tekniske raskmelding" sikrer din arbejdsgiver mod, at der starter en ny arbejdsgiverperiode, hvis du kommer tilbage fra ferie og fortsat er sygemeldt.
Når din sygdom er overstået, har du pligt til at raskmelde dig og ret til at holde resten af den planlagte ferie.
Du kan for eksempel være syg i den første uge af en treugers hovedferie. Når du raskmelder dig, skal du give din arbejdsgiver besked om, om du vil holde ferie i de resterende to ugers ferie, eller om du vil udskyde hele ferien og dermed møde på arbejde. Du er ikke forpligtet til at holde ferie som planlagt.
Hvis du vælger at holde de to ugers ferie, er det hovedferie, og du har ret til endnu en uges hovedferie. Du kan dog ikke kræve, at den bliver holdt i forlængelse af de foregående to ugers ferie. Her gælder de almindelige regler for fastsættelse af ferie.
Du tildeles fem overenskomstbestemte feriedage den 1. september.
Ved tiltræden modtager du en forholdsmæssig andel afhængig af tiltrædelsestidspunkt:
Ansat 1. september til 30. november | 5 feriedage |
Ansat 1. december til 29. februar | 4 feriedage |
Ansat 1. marts til 30. april | 3 feriedage |
Ansat 1. maj til 30. juni |
2 feriedage |
Ansat 1. juli til 31. august | 1 feriedag |
Uanset om du bliver opsagt af banken eller selv siger op, kan du risikere, at din arbejdsgiver varsler timer – svarende til de overenskomstbestemte feriedage afholdt i opsigelsesperioden, såfremt du har timer i timebanken. Kan du dokumentere, at du allerede har brugt de overenskomstbestemte feriedage, mener Finansforbundet ikke, at din arbejdsgiver må pålægge dig at afholde timer fra timebanken. Dette er Finanssektorens Arbejdsgiverforening ikke enig i. Vi opfordrer dig til at kontakte din tillidsrepræsentant, kreds eller Finansforbundet, hvis du oplever problemer vedrørende dette.
Ved tiltræden modtager du en forholdsmæssig andel af de overenskomstbestemte feriedage afhængig af tiltrædelsestidspunkt, medmindre du har brugt alle 5 ved en tidligere ansættelse.
Du er nemlig kun berettiget til 5 dage i ferieåret.
Hvor mange dage du får tildelt, afhænger af, hvornår din ansættelse starter (se ovenfor).
Har du styr på dine indefrosne feriepenge?
Du kan i foråret 2021 ansøge om at få udbetalt dine indefrosne feriepenge - enten alle fem uger eller de resterende to uger. Brug vores ferieberegner til at tjekke, hvordan du får mest ud af dine indefrosne feriepenge.
Når vi 1. september 2020 overgår til samtidighedsferie, vil de fleste lønmodtagere allerede have optjent 5 ugers ferie efter den nuværende ferielov. Folketinget har besluttet, at den ferie, der allerede er optjent, ikke skal afholdes, men i stedet indefryses og indbetales til fonden for Lønmodtagernes Feriemidler.
Læs mere om Lønmodtagernes Feriemidler
Årsagen til indefrysning er, at det nuværende feriesystem forskyder tidspunktet for, hvornår du optjener og kan afholde din ferie. Hvis der ikke var lavet en overgangsordning med indbetaling til en fond, ville overgangen til samtidighedsferie betyde, at de fleste lønmodtagere skulle afholde 10 ugers ferie i samme ferieår. Folketinget har vurderet, at det vil være for stor en belastning for arbejdsmarkedet.
Det er den ferie, du har optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, der indefryses. Din arbejdsgiver skal senest den 31. december 2020 indberette det antal feriedage, du har optjent. Derefter modtager du et brev i e-Boks, hvor fonden oplyser, hvad din arbejdsgiver har indberettet, og dermed hvilket beløb der indefryses. Du vil også fra 2021 kunne se beløbet via en selvbetjeningsløsning på borger.dk.
Er du uenig i beløbet, skal du senest den 30. juni 2025 give din arbejdsgiver skriftlig besked om, at du mener, det er forkert.
Din arbejdsgiver skal indberette et beløb, der svarer til 12,5% af din ferieberettigede løn for perioden 1. september 2019 – 31. august 2020. Din ferieberettigede løn er ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, som er vederlag for det arbejde, du har udført under din ansættelse. Det gælder derfor både den månedlige løn, den skattemæssige værdi af personalegoder samt bonus og andre variable løndele. Den løn, du har fået udbetalt under din ferie, indgår dog ikke i den ferieberettigede løn.
Du kan få pengene udbetalt fra fonden, når du endeligt forlader arbejdsmarkedet. Det vil derfor typisk ske, når du når folkepensionsalderen. Du kan dog søge om at få udbetalt pengene tidligere, hvis du dokumenterer, at du endeligt har forladt arbejdsmarkedet, f.eks. hvis du går på efterløn, får tildelt invalidepension eller flytter til udlandet.
Fonden er dog ikke i stand til at foretage udbetalinger før 1. oktober 2021.
Udbetaling af de opsparede feriemidler vil medføre modregning i efterløn og, fleksydelse.
Din arbejdsgiver kan selv vælge, om de vil beholde pengene i virksomheden eller indbetale dem til fonden. Din arbejdsgiver bliver en gang om året bedt om at bekræfte, om de fortsat vil beholde pengene i virksomheden.
Pengene bliver forrentet på samme måde, uanset om de befinder sig i virksomheden eller fonden.
Pengene er også sikret mod konkurs. Hvis din arbejdsgiver går konkurs og pengene endnu ikke er indbetalt til fonden, indbetaler Lønmodtagernes Garantifond beløbet til fonden.
Vi har lanceret en beregner, som du kan bruge til at kontrollere, om det beløb, som din arbejdsgiver har indberettet, er korrekt.
Du har til den 30. juni 2025 til at gøre indsigelse mod din arbejdsgivers indberetning.
Kontakt Jura
32 66 13 30Ring til os mandag-torsdag kl. 8.30 - 16.00 eller fredag kl. 8.30 - 15.00.
Du kan også skrive til raadgivning@finansforbundet.dk