Regler om arbejdsskade for finansansatte

Det er vigtigt, at din arbejdsskade bliver anmeldt. Processen og dine muligheder afhænger af, hvilken type arbejdsskade det drejer sig om. Den skelnen beror overordnet på, om skaden opstår pludseligt eller over en længere periode:

Arbejdsulykker: En arbejdsulykke er en personskade, der er opstået på grund af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller indenfor fem dage, fx røveri, fald eller vold og trusler.
Erhvervssygdomme: Erhvervssygdomme er sygdomme eller lidelser, der opstår efter længere tids påvirkning. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udarbejdet en liste over anerkendte sygdomme. I ganske særlige tilfælde anerkender arbejdsskadestyrelsen andre sygdomme. Du kan tale med din læge om eventuelt at blive henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik for at få belyst sammenhængen mellem din sygdom og dit arbejde.

Hvordan, hvornår og hvem skal anmelde arbejdsskaden?

Din arbejdsskade skal anmeldes, uanset om det er en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom. Fristen for, hvornår arbejdsskaden skal anmeldes, afhænger af, om det er en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom:

Arbejdsulykker: Skal anmeldes straks eller senest ni dage efter skaden.
Erhvervssygdomme: Skal anmeldes, hvis sygdommen stammer fra arbejdet.
Det er vigtigt, at skaden bliver anmeldt inden et år. Ellers kan du risikere, at du går glip af en eventuel erstatning. Bliver skaden først anmeldt mere end et år efter, kan sagen blive afvist.

Din arbejdsskade skal anmeldes via det elektroniske anmeldesystem, der er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynets elektroniske anmeldesystem.

Arbejdsskaden kan anmeldes af:

Din arbejdsgiver: Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde skaden til sit forsikringsselskab, hvis du har været ude for en ulykke på dit arbejde. Husk at få en kopi af anmeldelsen, og følg op på, om din arbejdsgiver modtager et kvitteringsbrev fra forsikringsselskabet.
Din læge eller tandlæge: Din læge eller tandlæge har pligt til at anmelde skaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet, hvis han/hun mener, at du har fået en sygdom på grund af dit arbejde.
Dig selv: I de fleste tilfælde vil det være din arbejdsgiver eller læge, der anmelder skaden. Normalt skal du ikke selv gøre noget for at anmelde din skade. I helt særlige tilfælde kan du selv eller andre anmelde din skade direkte til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Læs mere på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside

Hvad skal du selv huske, når du anmelder en arbejdsulykke?

Når du anmelder en arbejdsulykke, kan du bruge denne tjekliste:

Husk også at anmelde sagen til dine egne private forsikringer, virksomhedens eventuelle ulykkesforsikring og voldsoffererstatningsloven. Politiet har pligt til at vejlede om retten til erstatning efter voldsoffererstatningsloven. Du kan få ansøgningsskemaet af politiet – du skal aflevere det inden to år til politiet i den politikreds, hvor forbrydelsen er begået.
Få skadens årsag noteret hos læge, skadestue, fysioterapeut, psykolog eller andre behandlere.
Vær opmærksom på, at skadestuen ikke anmelder arbejdsskader.
Starter du i behandling hos fx en fysioterapeut, så bed forsikringsselskabet om tilsagn til, at de betaler.
Lav en beskrivelse af hændelsesforløbet.
Gem kvitteringer for eventuel behandling og medicin, og skriv ned, hvem du er i behandling hos, og hvilken medicin du tager.

Hvad skal du selv huske, når du anmelder en erhvervssygdom?

Når du anmelder en erhvervssygdom, kan du bruge denne tjekliste:

Søg læge ved symptomer og sygemelding.
Få noteret sygdommens art og mulige årsag hos læge, fysioterapeut og eventuelt andre behandlere.
Få en kopi af anmeldelsen, så du ved, at din læge anmelder, hvis der er mistanke om en sammenhæng mellem sygdom og arbejdet.
Drøft med din læge, om du skal henvises til Arbejdsmedicinsk Klinik.
Få kopi af journalen fra Arbejdsmedicinsk Klinik.
Orientér din arbejdsplads om, at lægen har anmeldt det til Arbejdsskadestyrelsen.
Snak med din arbejdsgiver og arbejdsmiljørepræsentant om, hvorvidt din arbejdsplads og/eller arbejdsopgaver kan tilrettelægges anderledes, så du ikke får skader.

"Din arbejdsskade skal anmeldes via Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynets elektroniske anmeldesystem."

Hvad sker der, når arbejdsskaden er anmeldt?

Har du ikke modtaget et kvitteringsbrev cirka en måned efter anmeldelsen af din arbejdsskade, bør du kontakte forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Du kan risikere at få afvist din skade og måske gå glip af en erstatning, hvis forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har modtaget anmeldelsen inden et år.

Skaden er ikke anmeldt korrekt, hvis den kun er registreret i din personalesag.

Får din arbejdsgiver at vide, at du har anmeldt arbejdsskaden?

Du kan ikke undgå, at din arbejdsgiver får kendskab til sagen.

Din arbejdsgiver er ikke part i sagen, men han har mulighed for at klage, hvis sagen er blevet anerkendt eller afvist. Hvis din arbejdsgiver klager, bliver han part i klagesagen.

Din arbejdsgiver har ret til at se oplysninger vedrørende arbejdspladsen, men han har ikke adgang til personlige oplysninger om dig.

Hvem behandler din arbejdsskadesag?

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der behandler din sag.

Har du følger efter arbejdsskaden, kan du selv kontakte din arbejdsgivers forsikringsselskab og bede dem om at sende din sag videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så de kan behandle den. Forsikringsselskabet kan også bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at behandle din sag, hvis du har ret til erstatning ud over at få betalt dine udgifter til sygebehandling.

Du kan også følge din sag på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside

Hvad kan du få i erstatning, og er afgørelsen endelig?

Hvis din skade bliver anerkendt, kan du få erstatning i form af:

Betalt udgifter til behandling, optræning, hjælpemidler m.m.: Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring/forsikringsselskabet skønner, at det er nødvendigt med behandling, får du betalt udgifterne under sagens forløb samt eventuelle fremtidige udgifter. Det er en god idé at spørge forsikringsselskabet, om de betaler dine udgifter, inden du starter på behandling eller køber et hjælpemiddel.
Godtgørelse for varigt mén: Du kan opnå godtgørelse for de daglige gener og ulemper, som skaden har medført. Beløbet er uafhængigt af erhvervsmuligheder og indtjening. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter din mén-grad ud fra en vejledende mén-tabel. Hvis dit mén er under 5 %, får du ikke udbetalt en godtgørelse.
Erstatning for tab af erhvervsevne: Erstatningen vurderes ud fra dine erhvervsmuligheder før og efter skaden og ydes kun, hvis din skade har medført et tab af erhvervsevne på mindst 15 %. Det betyder, at du ikke kan få erstatning, hvis du efter skaden har genoptaget dit hidtidige job eller et andet arbejde til samme løn.

Du kan få genoptaget din sag inden fem år efter den første afgørelse, hvis din arbejds- eller helbredssituation ændrer sig væsentligt.

Har du været udsat for røveri, vold eller trusler?

Din virksomhed skal sørge for, at du inden for 24 timer får tilbudt psykologbehandling.

12 måneder efter hændelsen vil du have ret til psykologhjælp eller en anden relevant form for behandling, fx fysioterapi. Du har ret til fravær med løn og får behandlingen betalt. Hvis din læge anbefaler det, kan perioden strække sig ud over de 12 måneder.

Du har også ret til en tillægserstatning efter overenskomsten, hvis du får fastsat et varigt mén på 5% eller mere. Du skal kontakte din virksomhed for at få tillægserstatningen.

Hvornår og for hvad kan du få erstatning?
Efterladte har mulighed for at få erstatning.

Du kan ikke få godtgørelse for svie og smerte efter arbejdsskadesikringsloven. Du kan heller ikke få erstatning for ting eller tøj, der er ødelagt ved ulykken. Men det er vigtigt, at du tjekker dine egne forsikrings- og pensionsordninger. Tjek også, om din arbejdsplads har forsikringer, der dækker dig.