Menu luk

Webinar: Sådan planlægger og optimerer du din senkarriere – også for ikke-medlemmer

Tidspunkt
3. feb 2022, 16.30 - 19.00
Format
Online
Afholdelsessted
Online
tilmeldingsfrist
26. januar 2022
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer, Ikke-medlemmer
Udsolgt
0 3

Få vigtig viden om og inspiration til, hvordan du planlægger og optimerer din senkarriere og økonomi på pension. Inviter eventuelt din partner med, så I sammen kan få det bedste ud af senkarrieren.

Udbytte

  • Viden om, hvad der skaber god trivsel i senkarrieren
  • Gode råd til planlægningen af senkarriere og tilbagetrækningsstrategi
  • Overblik over din/jeres pensionsøkonomi og optimeringsmuligheder

Mere om indholdet
På webinaret gennemgår vi de spørgsmål, man bør overveje, når senkarrieren står for døren. Du får indsigt i, hvad der kan skabe god trivsel i senkarrieren, og du bliver inspireret til at planlægge din egen strategi.

Pensionsopsparing, folkepension, opsparing i bank og bolig er blandt de faktorer, der betyder noget for, hvordan din pensionsøkonomi kommer til at se ud. Hvor meget bliver det alt i alt, og hvor langt rækker pengene? Hør, hvordan du får skabt økonomisk overblik og lavet en plan, der giver dig mest mulig værdi ud af pengene fx i forhold til skat og offentlige ydelser.

Hør også, hvordan pensionen kan bruges til at forme en fleksibel senkarriere for eksempel gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Form
På webinaret holder vi to pauser undervejs, så I kan strække ben og hente forsyninger.

Webinaret er live, og I kan stille spørgsmål til indlægsholderne undervejs. I kan også downloade slides og kursusbog, og I får efterfølgende tilsendt en optagelse af webinaret.

Om underviserne
Johnny Orneborg - Pensionsspecialist i PFA med ekspertise i pensionsoptimering

Helle Corfitz Hede - Chefrådgiver i PFA med mange års erfaring inden for rådgivning af erhvervsledere

Helle Høeg Lauridsen - PFA Kursusleder med ekspertise indenfor senkarriere og den gode overgang

Anden info
Er du ikke medlem af Finansforbundet kan du godt tilmelde dig dette arrangement, ved at sende en mail til arrangementer@finansforbundet.dk, med fulde navn, telefon, e-mail og arbejdsplads. Efter arrangementet kontakter vi dig omkring dine muligheder som medlem af Finansforbundet.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til dette arrangement vil blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Kontakt

Center for læring og udvikling

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund