Menu luk

VID - Specialisering 2: Den udviklende tillidsrepræsentant - Modul 3: Sådan styrker du egen og medlemmers arbejdstilrettelæggelse

Tidspunkt
27. sep 2021 - 28. sep 2021
Format
Kursusforløb
Afholdelsessted
Radisson Collection Royal Copenhagen
Hammerichsgade
1611 København V
tilmeldingsfrist
1. september 2021
Pris
Gratis
Målgruppe
Tillidsrepræsentanter
Åben
2 7

Sådan styrker du egen og medlemmers arbejdstilrettelæggelse

Kender du til kolleger, der til tider har udfordringer ved at strukturere, prioritere og planlægge deres hverdag? Kender du kolleger, der ofte tager arbejdet med hjem, fordi de brænder for opgaven?

Finansansatte har travlt og skal håndtere en stor og varierende opgaveportefølje i dagligdagen. Samtidig ændres gradvist opfattelsen af, hvem og hvordan de mange opgaver skal prioriteres og løses. I stigende grad forventes det, at ansatte ønsker og evner at selvstændigt tilrettelægge arbejdet ud fra målsatte rammer (eksempelvis kpi’er) frem for et arbejdsliv styret af tydelig opgaveledelse og veldefinerede arbejdsopgaver og arbejdstider.

En stor grad af selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet har sine fordele og ulemper. På den ene side er det motiverende selv at kunne planlægge sit arbejde, men det kan være svært at sætte personlige grænser for arbejdsmængden og hvornår opgaverne skal løses. I nogle tilfælde kan en vedvarende arbejdsbelastning ligefrem lede til usund, arbejdsrelateret stress.

På modulet introduceres du til en række analyse- og dialogredskaber. Redskaberne kan du bruge til at forstå, hvilken situationer, muligheder og udfordringer du selv og andre finansansatte befinder sig i, når man kan tilrettelægge sine opgaver selvstændigt (dvs. bedrive selvledelse). Redskaberne kan også bruges til, hvis du som tillidsrepræsentant vil udvikle løsningsforslag til, hvordan man som medlem kan forbedre sine vilkår og evner til at bedrive selvledelse. På modulet ser vi derfor analytisk nærmere på arbejdsidentitet i form af personarketyper, motivationsstrukturer og subkulturer. Dette kan forklare, hvorfor medlemmer trives eller mistrives med selvledelse og hvad tillidsrepræsentanten kan gøre i den forbindelse.

Dit udbytte:

  • Du får redskaber til at analysere dilemmaer og problemer afledt af selvstændig arbejdstilrettelæggelse (selvledelse)

Du får inspiration til at udvikle løsningsforslag til, hvordan du og dine kolleger kan organisere og prioritere jeres arbejdsopgaver, forbedre jeres vilkår og evne til at bedrive selvledelse

Kontakt proceskonsulent og administrator

Camilla Striib Wollny-Jensen

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund