VBA 2.0 – byg robuste værktøjer i Excel
VBA 2.0 et hurtigt kursus for dig, der allerede kan optage og tilpasse makroer – og nu vil et skridt videre.
På dette webinar arbejder vi med håndkodning, løkker, fejlhåndtering og enkle brugerflader, så dine makroer bliver mere fleksible, robuste og nemmere at bruge for både dig selv og kolleger.
Deltagerprofil
Kurset er for dig, der allerede bruger simple makroer og grundlæggende VBA-kode. Hvis du har opgaver, hvor de samme handlinger skal gentages på tværs af ark, filer eller datasæt. Det kan også være, at du ønsker mere kontrol over, hvad koden gør – og hvordan brugeren møder den.
Forudsætninger for at deltage
Du har deltaget på Finansforbundets kursus ”VBA 1.0 – spar tid med makroer i Excel” eller har tilsvarende erfaring. Du skal kunne finde rundt i VBA-editoren og læse/tilpasse enkle procedurer, og at du er tryg ved grundlæggende Excel-funktioner.
Indhold
Struktur og håndkodning
- Opbygning af moduler og procedurer
- Bedre navngivning og struktur, så koden er til at finde rundt i
Løkker og betingelser
- For…Next, For Each og Do…Loop – hvornår bruger du hvad?
- Gennemløb af områder, tabeller og ark
- If/Then/Else til at styre logikken
Fejlhåndtering og robusthed
- Hvad sker der, når noget går galt – og hvordan undgår vi at “vælte” Excel?
- Simple mønstre til On Error og oprydning
- Validering af input og kontroller, før koden kører videre
Brugerflade til dine makroer
- Input- og messagebokse som små dialoger
- Introduktion til UserForms: enkle formularer med felter og knapper
- Gør det lettere for andre at bruge dine værktøjer
AI som sparringspartner
- Få hjælp til at omskrive gentagen kode til løkker
- Brug AI til at foreslå og forklare fejlhåndtering og strukturer
Efter kurset kan du
- Skrive og tilpasse VBA-kode, der arbejder med løkker og betingelser
- Bygge mere robuste makroer, der håndterer fejl hensigtsmæssigt
- Designe enkle brugerflader, som gør dine makroer lettere at anvende
- Bruge AI til at forbedre og kvalitetssikre din kode
- Videreudvikle dine egne værktøjer, så de understøtter forretningen bedre
Undervisningsform
Vi veksler mellem korte oplæg, fælles gennemgang af kode og praktiske øvelser i Excel. Deltagerne arbejder med eksempler, der ligner deres egen hverdag, og der er løbende mulighed for at få sparring på egne makroer og idéer.
Vi anbefaler, at du har adgang til 2 skærme, men det er ikke et krav.
Forud for kurset vil du få tilsendt en guide til din forberedelse, som også indeholder forslag til opgaver og videre selvstudie.
Om underviseren
Kåre Bjørn Jensen har holdt IT-kurser i mere end 20 år, hvor han deler ny viden om programmer og teknologier. Han har et stærkt pædagogisk sigte og inddrager spørgsmål og eksempler fra den virkelige verden i sin undervisning.
Kåre har bl.a. mange års erfaring med programmer som Excel, Office, AI og digitale arbejdsværktøjer i både undervisnings- og konsulentopgaver.
Anden info
Dit navn, e-mail, billede og video kan være synlig for de øvrige deltagere på kurset. Dit navn og mailadresse vil desuden blive videregivet til underviseren, alene til brug for undervisers afvikling af arrangementet.
Du kan til enhver tid gøre indsigelse i forhold til videregivelse af dine personoplysninger samt synliggørelse af disse for de øvrige deltagere. Dette kan du gøre ved at sende en mail til clu-gdpr@finansforbundet.dk med angivelse af navnet på arrangementet, hvorefter du vil blive frameldt.

Kåre B. Jensen
Kontakt
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play