Menu luk

Vær en god kollega - både på kontoret og på distancen - også for ikke-medlemmer

Tidspunkt
25. aug 2021, 17.00 - 18.00
Format
Webinar
Afholdelsessted
Webinar
tilmeldingsfrist
23. august 2021
Pris
Gratis
Målgruppe
Alle medlemmer, Ikke-medlemmer
Åben
2 5

På dette webinar får du inspiration til at skabe arbejdsglæde for dig selv og for dine kollegaer – ikke mindst i en tid præget af distance og hjemmearbejde

  • Kend og følg de enkle trin til at passe på din arbejdsglæde
  • Få inspiration til at holde din motivation oppe
  • Se hvilken ”type” du er blandt fire kollegatyper
  • Få indblik i, hvordan de fire kollegatyper trives bedst

For nogle er det at skulle arbejde hjemmefra hver dag det bedste, der arbejdsmæssigt er sket i meget lang tid. For andre er det virkelig træls. Og så er der den store gruppe midt imellem.
Hvordan holder vi arbejdsglæden oppe, uanset hvilken af de tre grupper vi tilhører?

På webinaret får du ud fra en række typer indsigt i de adfærdsmønstre, du ofte oplever blandt dine kollegaer. Derudover får du praktiske værktøjer til at holde arbejdsglæden, motivationen og optimismen højt – også når det nogle gange er op ad bakke.

Det hele serveres med humor og mulighed for at interagere.

Platform

Vi bruger platformen Teams til afviklingen. Ved tilmelding, giver du samtykke til, at Finansforbundet, oplægsholdere og øvrige deltagere må se dit navn på webinaret.

Du skal have dit kamera og din mikrofon slukket under webinaret. Til gengæld opfordres du til at deltage i chatten med dine kommentarer.

Finansforbundet sender linket et par dage før til den mailadresse, som du har valgt, at vi skal kontakte dig på.

Tilgå linket 10-15 min. før, så du kan teste din forbindelse. Det er en god idé at lukke ned for andre programmer såsom mail, chat, Facebook under webinaret, så får du den bedste oplevelse.

Oplægsholder

John Harmsen er foredragsholder og indehaver af virksomheden ArbejdsglædeMinisteriet.dk

John er desuden forfatter til de tre bøger: ”Verdens Bedste Kollega”, ”Kender du typen?” og ”Glad med vilje”.

Vi gør opmærksom på, at navn- og mailoplysninger på alle tilmeldte til webinaret vil blive videregivet til underviser og kursusudbyder til brug for afvikling af arrangementet. Vi deler ikke dine oplysninger med de øvrige kursusdeltagere.

Ikke-medlem

Er du ikke medlem af Finansforbundet kan du godt tilmelde dig webinaret, ved at sende en mail til arrangementer@finansforbundet.dk, med fulde navn, telefon, e-mail og arbejdsplads. Efter webinaret kontakter vi dig omkring dine muligheder som medlem af Finansforbundet.

 


John Harmsen

Kontakt kursusadministrator

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund