Ungenetværk - Det bæredygtige arbejdsliv v/Lea Hellmann Midtgaard og Finansforbundet Jyske Bank Kreds
Jyske Banks Ungenetværk Fyn/Syd og Finansforbundet Jyske Bank Kreds inviterer til foredrag og dialog med Lea Hellmann fra Mind Care Collective om det bæredygtige arbejdsliv: Når professionel succes og mental sundhed går hånd i hånd.
Som deltager vil du bl.a. få indblik i:
- balance og mental trivsel i et ambitiøst arbejdsliv
- hvordan krav/tempo påvirker hjernen og performance
- konkrete og praksisnære redskaber til at få trivsel og præstationer til at gå hånd i hånd.
Program
17.00 - 17.10: Velkomst v. ungenetværksarrangørerne og formandskabet i
Finansforbundet Jyske Bank Kreds
17.10 - 19.15: Foredrag ved Lea Hellmann Midtgaard fra Mind Care
Collective, inkl. dialog og pause
19.15 - 20.00: Spisning og netværk.
Foredragsholder
Efter flere år som managementkonsulent i Implement Consulting Group stiftede Lea den mentale sundhedsplatform Mind Care Collective. Her deler hun viden og konkrete redskaber relateret til det bæredygtige (arbejds)liv. Lea er foredragsholder, formidler af mental sundhedsfremme og podcastvært på den populære podcast ”Vores Mentale Sundhed” med over 1,5 mio. afspilninger. Lea har i de senere år uddannet sig inden for mental sundhed og trivsel og har netop udgivet bogen Mentalt overskud.
Foredragets fokus:
Med afsæt i egne erfaringer fra et arbejdsliv i overhalingsbanen og arbejde i high-performance-miljøer giver Lea Hellmann Midtgaard indsigt i, hvordan medarbejdere og ledere kan skabe balance og mental trivsel i et ambitiøst arbejdsliv. Foredraget kombinerer solid teori med praksisnære eksempler og aktuel viden om de samfundsmæssige tendenser, der i stigende grad påvirker trivsel, performance og arbejdsliv.
Lea sætter fokus på, hvordan tempo, forventninger og konstante krav påvirker hjernen, arbejdsglæden og evnen til at præstere over tid. Samtidig giver hun konkrete perspektiver på, hvordan man kan navigere klogt i et ambitiøst arbejdsliv og skabe langvarig succes, uden at brænde ud. Deltagerne får enkle og effektive redskaber, der kan omsættes direkte i hverdagen, og som understøtter et bæredygtigt arbejdsliv, hvor succes, præstationer og ambitioner ikke bliver på bekostning af trivsel og mental sundhed, til gavn for både den enkelte og organisationen.
Kontakt Kredsadministrator, Finansforbundet Jyske Bank Kreds
Afmeld ?
Du er nu afmeldt arrangementet
Er du klar til dit næste arrangement?
Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.
Download appen i dag
App Store
Google Play