Menu luk

Udflugt til Odsherred og Danmarks første UNESCO Geopark, fortrinsvis for medlemmer af seniorgruppe Viborg/Skive

Tidspunkt
18. maj 2026, 6.45 - 21.00
Afholdelsessted
Stedet er oplyst i arrangementsteksten
Tilmeldingsfrist
30. april 2026
Pris
500,00 kr.
(+1.015,00 kr. / Ledsager)
Kun for
Seniorer
Målgruppe
Seniorer
Åben
Tilgængelige pladser
23 af 54

NB! Ved tilmelding skriv din/din ledsagers fødselsdato under kommentar. 

Efter opsamlingerne kører vi til Kjellerup, hvor der er kaffe og rundstykker. Herfra til Aarhus, hvor vi kører ombord på Molslinien, som bringer os til Odden. 

Ved ankomst til Odden stiger vores lokalguide på bussen og er med os på tur igennem Odsherred. Området er det eneste sted i Danmark udpeget som UNESCO Global Geopark. 

Det skyldes det karakteristiske istidslandskab, som tydeligt viser sporene efter istidens påvirkning. Her er bakker, fjorde, skove, strande og åbne landskaber. Lammefjorden ligger også i dette område. Den tidligere fjord, som blev inddæmmet og tørlagt og i dag er kendt for sin frugtbare jord især til dyrkning af gulerødder, kartofler og asparges. 

Vi lægger vejen forbi Odden Havn, en aktiv fiskerihavn med et levende havnemiljø. 

Vi kører forbi Solvognen- et symbol på Danmarks oldtid. 

Frokosten tager vi på "Udsigten" som vel nok har Sjællands - ja endda Danmarks smukkeste udsigt. Efter kan man nyde udsigten eller gå op til den gamle bronzealderhøj Esterhøj med sin storslåede panoramaudsigt over Sejerøbugten 89 meter over havet. 

Turen fortsætter langs diget ved Audebo Pumpestation, der har haft stor betydning for områdets vandhåndtering og dræningsvandet fra hele Lammefjorden. 

Vi runder Anneberg Kulturpark, hvor vi hører om stedets historie og forvandling fra tidligere statshospital til et levende kulturmiljø. 

Vi får kaffe og kage fra bussen inden vi sejler retur til Aarhus. Under overfarten er der aftenbuffet inkl. 1 drikke. 

Fra Aarhus går turen direkte hjem.

Påstigning: 

  • 06.45 - Skive Kultur center 
    Hjemkomst ca. 21.00
  • 07.30 - Eksercerpladsen i Viborg 
    Hjemkomst ca. 20.15

Bemærk at pris, deltagerantal og tidsfrister endnu ikke er fastlagt. 

Dit navn og dine kontaktoplysninger vil blive videregivet til de personer, der er ansvarlig for arrangementet, af hensyn til deres håndtering af henvendelser samt den praktiske afvikling.

Kontaktpersonen vedrørende arrangementet er Steffen Hvidt, på e-mail: sahvidt@gmail.com eller telefonnummer: 81 73 74 67.

Afmeldingsfrist: 30. april 2026
Ved afbud efter denne frist tages der kontakt direkte med arrangøren af arrangementet/seniorgruppens bestyrelse, som har ansvaret for resten.

Kontakt

Se ovenfor.

Afmeld ?

Du er nu afmeldt arrangementet

Hvis du har betalt for arrangementet, får du beløbet tilbagebetalt.
Arrangementet vil ikke længere fremgå på din liste i Mit forbund

Er du klar til dit næste arrangement?

Finansforbundets app giver dig hurtigt overblik over dine arrangementer og gør det let at tjekke ind med det digitale medlemskort.

Download appen i dag

Embedded QR code

App Store

Embedded QR code

Google Play

mange forskellige mobiltelefoner ved siden af hinanden